Mere nordisk samhørighed i gymnasierne
1.5.2023 09:14:54 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Køn, identitet, klima, litteratur, nordisk amerikanisering og migration i et nordisk perspektiv er nogle af de temaer, der kommer på skemaet på gymnasier over hele Norden i de kommende år. En initiativgruppe forankret på Københavns Universitet vil skabe ny grobund for nordisk samhørighed med bevillingen fra A.P. Møller Fonden i ryggen.
Øget nordisk samhørighed var et vigtigt tema for A.P Møller og er fremhævet i Fondens fundats. Og ikke mindst blandt Nordens unge er der brug for at arbejde med forståelsen for det kulturelle og værdiskabende fællesskab i Norden. Netop i dette lys skal Fondens støtte til projektet ses.
Nordisk sprog, kultur og historie
Projektets omdrejningspunkt er at udvikle undervisningsforløb, som kan støtte lærere i at arbejde med det nordiske perspektiv i fag som historie, samfundsfag, geografi samt i sprogfagene på Nordens gymnasier. Undervejs skal lærere og elever fra Danmark, Norge, Sverige og Færøerne udvikle, afprøve og kvalificere forløbene, som efterfølgende stilles til rådighed for alle lærere i Norden.
- Grundtanken er, at vi med nutidige, relevante forløb for eleverne kan skabe oplevelser, som vil styrke den nordiske regionale identitet. Vi ønsker at sikre, at det nordiske perspektiv bliver en integreret del af undervisningen på de mange ungdomsuddannelser, og håbet er, at dette projekt vil spille en nøglerolle i at opnå dette mål, siger projektleder og lektor i nordisk litteratur på Københavns Universitet, Bergur Rønne Moberg.
Bred initiativgruppe
Bag initiativet står en række personer, som alle har været engageret i forskellige former for nordisk samarbejde i sammenlagt mere end en menneskealder. Bertel Haarder, medlem af initiativgruppen, forklarer visionen i projektet:
- Det gælder om at få unge til at opleve hele Norden som deres kulturelle hjemmebase. For eksempel give dem oplevelser med andre nordiske landes kultur, som da jeg selv som barn læste Selma Lagerlöfs ”Niels Holgersens forunderlige rejse” og som teenager Knut Hamsuns ”Pan”. Om de ”evige snetinders overjordiske rige” og om ”Nordlandsommerens evige dag”. Med Finlands og Sveriges medlemskab af NATO er vejen banet for en hidtil uset nordisk renæssance i en turbulent verden. Sammen er vi ikke små, men store og stærke med en velfungerende og respekteret samfundsmodel og verdenskendte kunstnere, film, musik, design og håndværk, inkl. nordisk madkunst. Hvad der mangler, er en nordisk bevidsthed om den fælles kultur og de værdier, som bærer det hele.
Fakta om NORDUNG
- Projektet bliver koordineret tæt med organisationen Norden i Skolen, som vil formidle de nye undervisningsforløb og materialer til undervisere over hele Norden.
- Projektet vil involvere 25 gymnasier og bidrage til, at minimum 10.000 elever vil få et mere kvalificeret nordisk perspektiv i deres uddannelse.
- Projektet forankres på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og er støttet af A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med en bevilling på 15 mio. kr.
Initiativgruppen består af
- Bertel Haarder, fhv. minister
- Frans Gregersen, professor emeritus, Københavns Universitet
- Erik Skyum-Nielsen, lektor, anmelder og oversætter, Københavns Universitet
- Jens Hestbæk, fhv. lektor
- Thomas Rathlev Henriksen, skole-, kultur- og uddannelseschef, Foreningerne Nordens Forbund og leder af Norden i Skolen
- Anne Marie Mai, professor, Syddansk Universitet
- Ane Qvortrup, leder af Center for gymnasieforskning, Syddansk Universitet
- Malene Monka, lektor, Københavns Universitet
Projektet går i gang 1. juli 2023 og slutter 30. juni 2026.
Kontakter
Projektleder Bergur Rønne Moberg
Lektor i nordisk litteratur
Københavns Universitet
Tlf. 27595931
Mail: moberg@hum.ku.dk
Pressechef Henrik Friis
Det Humanistiske Fakultet
Københavns Universitet
Tlf. 20 56 91 12
Mail: henrik@hum.ku.dk
Billeder

Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Mødre uden særlig fedtsyre i blodet får oftere børn med astma1.5.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Et lille molekyle i gravide kvinders blod kobles sammen med børns risiko for at udvikle småbørnsastma og luftvejsinfektioner, viser nyt studie.
Første psykiatriske indlæggelse bliver for de fleste starten på et langvarigt sygdomsforløb30.4.2026 10:39:41 CEST | Pressemeddelelse
Ved at følge en gruppe unge med psykiske problemer gennem 20 år har forskere fra Københavns Universitet fundet, at hele 95 procent igen kommer i kontakt med hospitalspsykiatrien. Samtidig har patienterne en tydelig social slagside, og det peger på, at første indlæggelse er et kritisk vindue for at sætte ind med massiv støtte.
Less food waste: Supermarkets can save money by giving surplus food away23.4.2026 10:03:13 CEST | Press release
When supermarkets choose the right strategy for surplus food, they can both reduce food waste and improve their bottom line. An analysis from the University of Copenhagen shows that it is often more profitable to donate surplus food than to throw it away. In many cases, doing so leads to a direct financial gain.
Historiske analyser kan hjælpe kommunerne i mål med den grønne omstilling21.4.2026 10:07:05 CEST | Pressemeddelelse
Gamle konflikter og dårlige erfaringer med tidligere naturprojekter gør det svært for kommunerne at gennemføre store klimatiltag som udtagning af lavbundsjorde, viser ny forskning fra Københavns Universitet. De historiske erfaringer bør bruges til at forbedre dialogen med borgerne, når der skal planlægges nye klimaindsatser, mener forskerne.
Mindre madspild: Butikkerne kan spare ved at give madvarer væk21.4.2026 07:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Når supermarkeder vælger den rigtige strategi for overskudsmad, kan de både reducere madspild og forbedre bundlinjen. En analyse fra Københavns Universitet peger på, at det oftest er mere rentabelt at donere madvarer bort frem for at smide dem ud. I mange tilfælde er det direkte en økonomisk gevinst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
