Nyt partnerskab skal sikre grøn vækst og omstilling i Danmark
Danske havne spiller en afgørende rolle for Danmarks infrastruktur og grønne omstilling. Derfor lancerer regeringen i dag et partnerskab for udvikling af danske erhvervshavne med fokus på grøn vækst og økonomisk bæredygtighed og industri.
Partnerskabet vil involvere en bred kreds af aktører på tværs af sektorer, som sammen skal kortlægge omstillingsbehov for danske erhvervshavne. Partnerskabet skal komme med anbefalinger til udvikling af havnene på markedsmæssige vilkår ift. bl.a. kommercielle investeringer, som henholdsvis erhvervslivet, kommuner og staten kan benytte sig af.
I spidsen for partnerskabet står Christina Grumstrup Sørensen, seniorpartner hos Copenhagen Infrastructure Partners, som netop er blevet udpeget til formandsrollen.
Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler:
”Vi står lige nu med store geopolitiske spændinger, der rammer mange danske erhverv - også de danske havne og den danske skibsfart. Et af de redskaber vi har i værktøjskassen er at skubbe den grønne omstilling helt frem på dagsordenen. Partnerskabet for udvikling af danske erhvervshavne opgave bliver at sikre, at de danske erhvervshavne fortsat spiller en central rolle i at støtte den grønne industri og den grønne omstilling. Jeg er glad for den brede opbakning til partnerskabet og ser frem til at følge arbejdet tæt."
Transportminister Thomas Danielsen udtaler:
"Det er svært at overvurdere den rolle, som de danske erhvervshavne spiller for vores forsyningssikkerhed, da omkring 75 % af vores udenrigshandel går gennem en havn. Samtidig spiller erhvervshavnene en essentiel rolle i den grønne omstilling. Denne rolle forventes ikke at blive mindre fremover. Tværtimod. Og partnerskabet skal være med til at kortlægge dette fremtidige omstillingsbehov for erhvervshavnene, så der fortsat er plads til traditionelle havneaktiviteter som gods- og persontransport, men også til kæmpevindmøller og landstrøm."
Klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard udtaler:
”Vores erhvervshavne skal kunne følge med vores klimaambitioner – og de er store. Havnene binder land og vand sammen og spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Det er her, vi udskiber dele til vindmølleparker, transporterer CO2 til lagring i undergrunden og i en nær fremtid skal kunne fylde grønne brændstoffer i tankene på skibene. Det er alt sammen noget, der bringer os nærmere vores klimamål. Derfor er det vigtigt at sikre hensigtsmæssige rammevilkår for, at havnene kan udvikle sig i en retning, der understøtter dette.”
Seniorpartner hos Copenhagen Infrastructure Partners og formand for partnerskab for udvikling af danske erhvervshavne, Christina Grumstrup Sørensen udtaler.
”Jeg synes, det er en meget vigtig opgave at sikre, at danske erhvervshavne har de optimale betingelser for at stå stærkest muligt til at løse fremtidens behov. Rejsen mod et fossilfrit samfund giver helt unikke muligheder for dansk vækst og beskæftigelse, også for danske havne. Det kræver, at rammerne er tilpasset den fremtidige dagsorden og timing. Jeg ser frem til at bringe mine egne erfaringer i spil, når det handler om at skabe de kommercielle rammer, som er nødvendige for at tiltrække investeringer i store infrastrukturprojekter. Jeg glæder mig til at lede arbejdet i partnerskabet, og ikke mindst at bringe de mange interessenter i spil for i sidste ende i fællesskab at bidrage med konkrete, klare og operationelle anbefalinger.”
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Erhvervsministeriets pressetelefon: 91 33 70 07.
Vedhæftede filer
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Danmark og Japan underskriver samarbejdsaftale om life science23.4.2025 09:30:25 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov har onsdag underskrevet en samarbejdsaftale med Japan om offentlig-private partnerskaber inden for life science-sektoren.
Ny historisk aftale sætter kursen for klimaneutral skibsfart i 205011.4.2025 14:57:02 CEST | Pressemeddelelse
Efter to ugers intense forhandlinger er et flertal i FN’s Søfartsorganisation, IMO, i dag blevet enige om global klimaeregulering for skibsfarten. Aftalen skal endeligt vedtages i oktober 2025 ved afstemning.
Milliardgaranti skal styrke samarbejdet mellem danske og ukrainske forsvarsvirksomheder11.4.2025 12:30:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag vil regeringen stille en garanti gennem Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) for danske virksomheders investeringer i ukrainske forsvarsvirksomheder.
Nye EU-regler for legetøj fjerner farlige kemikalier fra børneværelset11.4.2025 10:29:28 CEST | Pressemeddelelse
Med vedtagelsen af EU’s legetøjsforordning bliver sikkerhedsniveauet på legetøj nu hævet. Det betyder blandt andet, at børn bliver bedre beskyttet mod skadelige kemikalier.
Tocifret millionbeløb skal sætte skub i udviklingen af 16 danske bymidter10.4.2025 11:31:25 CEST | Pressemeddelelse
Med knap 50 mio. kr. får i alt 16 byer fordelt rundt i Danmark nu mulighed for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum