Uddannelsesprogram for læger scorer lutter topkarakterer
- Det koster ikke noget at tilbyde en god uddannelse, men det er dyrt at lade være! Sådan lyder det fra cheflæge i Kirurgisk Fælleafdeling på Regionshospitalet Randers, Anne-Sofie Kannerup, der er både glad og stolt over den anerkendelse, som afdelingens uddannelsesprogram har fået i en netop offentliggjort inspektorrapport.
- Det er en personlig kæphest for mig, at vi skal insistere på at prioritere uddannelse – særligt i en travl hverdag, hvor driften hurtigt kan komme til at fylde meget. Det kræver ledelsesmæssigt fokus og de nødvendige rammer og vilkår, men det er en investering, som virkelig lønner sig på den lange bane. Og så betyder det også noget for både rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, siger hun.
Hospitalets lægefaglige direktør, Lone Winther Jensen, er også meget glad for den flotte vurdering, som hun mener er kendetegnende for hele hospitalet.
- Vi har generelt et højt fagligt niveau på Regionshospitalet Randers, og det afspejler sig også i vores uddannelse af fremtidens læger. Det er et område, vi prioriterer højt, så det er selvfølgelig dejligt at få anerkendelse fra inspektorerne – særligt for Kirurgisk Fællesafdeling, der virkelig har opnået nogle flotte resultater inden for uddannelse af fremtidige kirurger, siger hun.
Fokus på tværfaglighed og kompetenceudvikling
I Inspektorrapporten fremhæves det, at Kirurgisk Fællesafdeling har et helt særligt tværfagligt syn på uddannelse, hvor der både er fokus på lægers og plejepersonales udvikling og kompetencer. Og det er helt i tråd med afdelingens visioner.
- Vi ser os selv som et team på tværs af faggrupper, hvor vi altid kan lære af hinanden. Vi har eksempelvis en gruppe sygeplejersker, der er særligt uddannede til at lave kikkertundersøgelser, og så synes vi, det giver god mening, at de står for at uddanne vores yngre læger i det, siger uddannelsesansvarlig overlæge Marlene Julia Sørensen.
I rapporten fremhæves det også, at der i afdelingen er opbygget en kultur, hvor alle tager ansvar for at undervise og supervisere og for at give egne kompetencer videre til yngre kollegaer.
- Vores ældre speciallæger giver udtryk for, at det både er lærerigt og giver dem en stor tilfredsstillelse at være med til at uddanne den næste generation af læger. Derudover sørger vi for, at de yngre læger tidligt i forløbet får tildelt et ansvarsområde i form af administrative opgaver, som også er med til at løfte dem i deres uddannelsesforløb og giver dem en følelse af ansvar i og for afdelingen, siger Marlene Julia Sørensen.
Trygt og godt læringsmiljø
Konklusionen fra inspektorerne indledes med en udtalelse, der kom fra afdelingens yngste uddannelseslæge under besøget den 25. januar: "Det er et sindssygt godt og trygt læringsmiljø. Kollegaerne er gode til at afkode ens kompetencer og videreudvikle dem."
Udtalelsen kom fra KBU-læge Mads Klausen, der har været under uddannelse i Kirurgisk Fællesafdeling siden november 2022.
- Selvom hverdagen til tider er lettere kaotisk og uforudsigelig som yngre læge på en kirurgisk afdeling, er der virkelig fokus på at bakke op om yngste mand. Bagvagten går aldrig i seng uden at sikre sig, at der er styr på akutmodtagelsen og giver gerne en hånd med, hvis der er brug for det. Det giver en enorm tryghed for en helt grøn KBU-læge som mig selv, at man aldrig er bange for at bede om hjælp, siger han og fortsætter:
- Det, at selv de helt unge læger på afdelingen har et ansvarsområde, giver en speciel sammenhængskraft, hvor alle hører til og bidrager med noget. Fra første dag får man lov at præge afdelingen, og der bliver taget imod med åbne arme, hvis man har helt nye initiativer og idéer, der kan løfte niveauet yderligere, lyder det fra Mads Klausen.
Inspektorerne var lige så begejstret for afdelings måde at arbejde med uddannelse på, og det eneste krav de stillede efter besøget var, at afdelingen skal udbrede deres måde at tilrettelægge uddannelse af yngre læger på til resten af landet.
Nøgleord
Kontakter
Janni Ord LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkAnne-Sofie KannerupCheflægeKirurgisk Fællesafdeling
Tlf:78 42 12 01annekann@rm.dkLone Winther JensenLægefaglig direktørRegionshospitalet Randers
Tlf:78 42 01 02lone.w.jensen@randers.rm.dkBilleder
Links
Information om Regionshospitalet Randers
Skovlyvej 15
8930 Randers
78 42 00 00https://www.regionshospitalet-randers.dk/
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 215.000 indbyggere. Hospitalet har ca. 200.000 behandlinger årligt og beskæftiger hvad der svarer til ca. 1.900 fuldtidsansatte.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Nyt dialyseafsnit på Regionshospitalet Randers skal bygges af Juul & Nielsen A/S22.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dialysen på Regionshospitalet Randers skal flytte for at gøre plads til nybyggeriet Vita. Juul & Nielsen A/S skal stå for at færdiggøre byggeriet af et allerede eksisterende råhus, hvor det nye dialyseafsnit skal ligge.
Akutlægehelikopteren overraskede til åbent hus i Grenaa22.9.2024 13:54:47 CEST | Pressemeddelelse
Der var aktiviteter for både børn, unge og ældre, da Regionshospitalet Randers sammen med Præhospitalet holdt åbent hus i Grenaa Sundhedshus søndag. Akutlægehelikopteren lagde også vejen forbi.
Grenaa Sundhedshus og Præhospitalet inviterer til åbent hus11.9.2024 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom til en dag med viden, indsigt og oplevelser, når Grenaa Sundhedshus i samarbejde med Præhospitalet slår dørene op til åbent hus søndag den 22. september.
Børn, voksne og bamser i massevis gæstede Åbent Hospital på Regionshospitalet Randers1.9.2024 14:47:23 CEST | Pressemeddelelse
Søndag d. 1. september slog Regionshospitalet Randers endnu engang dørene op til Åbent Hospital. Godt 900 børn og voksne kiggede forbi.
Enkelt tiltag kan hæve deltagelsen i screening for tarmkræft og livmoderhalskræft14.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Randers viser, at et tilbud om at tjekke kvinders screeningshistorik, når de kommer til brystkræftscreening, kan hæve deltagelsen i screening for livmoderhalskræft og tarmkræft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum