Det økologiske detailsalg faldt mindre end forventet i 2022

Året 2022 har generelt været hårdt for detailsalget af fødevarer på grund af inflation og stigende råvarer- og energipriser. Også de økologiske fødevarer har været ramt. Dog viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, at faldet i salget har været mindre end forventet.
"Det glæder os, at forbrugerne trods det, at de har været hårdt ramt på privatøkonomien, har holdt ved og været loyale over for økologien. De vægter fortsat rene fødevarer og høj dyrevelfærd. Vi havde frygtet et større fald i salget på baggrund af de tal, vi løbende har modtaget. Vi håber, at udviklingen er stabiliseret, og at økologien kommer stærkt på banen," siger Carsten Ahrenfeldt, markedschef i Økologisk Landsforening.
"Mange har kunnet opretholde deres økologiske forbrug ved at købe en billigere økologisk variant i form af private label eller ved at handle i discount."
Opgørelsen fra Danmakrs Statistik viser, at den økologiske omsætning i 2022 ligger over niveauet før corona, hvor væksten i det økologiske salg i detail steg markant. Omsætning ligger således i 2022 på 15,5 mia. kroner mod 14,1 mia. kroner i 2019. Opgørelsen viser, at faldet er større i 2022 målt i mængder - ni. pct. - da kilopriserne steg på de fleste varer.
Selvom omsætningen generelt er faldet i 2022, er der varegrupper som er gået frem. Fx er hvedebrød steget med 29 pct., pasta med 18 pct og smør og blandingsprodukter med 15 pct. Den varegruppe, der er gået mest tilbage, er kød, som også er nogle af de produkter, som er dyrest.
"Den udvikling handler selvfølgelig om, at forbrugernes økonomi har været presset. Men den udvikling kan også påvirke forbrugerne positivt til at skrue op for det grønne og vælge mindre men bedre kød," siger han.
Økologiens to store varegrupper er fortsat frugt og grønt, samt mejeri. Det økologiske frugt- og grøntsalg er i 2022 gået tilbage med 4,4 pct. og lander dermed på en omsætning på 5,7 mia. kroner. Salget af økologiske mejeriprodukter ligger på samme niveau som i 2021 med 2,9 mia. kroner.
"På baggrund af tilbagemeldinger fra kæderne håber vi på, at udviklingen i markedet har stabiliseret sig. Faldende forbrugerpriser og en forsigtig optimisme i samfundet giver forventninger om, at faldet ikke fortsætter, og at økologien kommer tilbage på vækstsporet," siger Carsten Ahrenfeldt.
Kontakter
Vivienne Kallmeyer, kommunikationskonsulent, Økologisk Landsforening
T: 2542 9302 M: vk@okologi.dk
Billeder

Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Finansminister Nicolai Wammen besøger økologisk succes, der har reduceret sit klimaaftryk med hele 38 procent udelukkende på fødevarer siden 201912.9.2025 08:39:21 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 15. september klokken 12.00 lægger finansminister Nicolai Wammen vejen forbi Regionshospitalet i Randers for at lade sig inspirere af en af landets største økologiske succeser.
Her og nu: Videoklip fra Økologisk Høstmarked6.9.2025 13:11:26 CEST | Pressemeddelelse
Redaktioner kan frit bruge dugfriske videoklip fra Lille Østergård Økologi – en af 26 gårde, der lige nu holder høstmarked. Gæsterne fejrer årets høst sammen med landmænd, der undgår sprøjtegifte, og har plads til flere sommerfugle og et godt økologisk køb i markedsboderne.
Denne weekend: Høstmarked uden sprøjtegifte over hele landet5.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Traktortur, pluk-selv-æbler og -grøntsager, hop i halm, hør levende musik og spis ved langborde. Det bugner med oplevelser fra jord til bord denne weekend d. 6. og 7. september, hvor de økologiske gårde åbner dørene til Økologisk Høstmarked. Det er for alle og gratis.
Finansloven afspejler regeringens økologiske fordoblingsmål29.8.2025 11:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til finanslovsforslaget for 2026.
De professionelle køkkener køber mere økologi – nu skal vi tale om de næste skridt26.8.2025 09:19:22 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske fødevarer til foodservice steg med seks procent fra 2023 til 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Økologisk Landsforening ser frem mod de næste skridt og kalder på mere politisk prioritering, mere vidensdeling og en større bevidsthed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum