Vagtcentral væltet af egern-entusiaster

Et lokalt opslag på Facebook med efterlysning af plejefamilier til egernunger har skabt kø på vagtcentralen 1812.
- Det er simpelthen væltet ind med folk, der gerne ville passe egernunger. De mange henvendelser har i perioder skabt kø hos vagtcentralen, hvilket er uhensigtsmæssigt, siger biolog Peter Gravlund Nielsen, ansvarlig for vildtplejestationerne hos Dyrenes Beskyttelse.
Mandag lavede TV 2 Kosmopol foranlediget af Facebook-opslaget fra vildplejestationen i Veksø og interview med vildtplejeren Stine Mars en artikel om plejefamilier for egernunger. Vildplejeren beskrev opgaven med at pleje nødstedte egernunger og nævnte, at der stadig kunne være brug for ekstra hænder. Artiklen, der også omtalte vagtcentralen 1812, blev efterfølgende citeret på flere andre nyhedssites. Det var nok til at starte en telefonstorm på vagtcentralen. Men Dyrenes Beskyttelse er nødt til at skuffe de mange egern-ildsjæle.
- Vi elsker frivillige, men der er altså ikke generelt brug for plejefamilier til egernunger. Det er helt ekstraordinært, at der er brugt almindelige borgere til at opflaske forladte egernunger på den lokale vildtplejestation. Det klares normalt af vores uddannede vildtplejere på vores 22 vildtplejestationer fordelt over hele landet, siger Peter Gravlund Nielsen.
Vildtplejerne, der hjælper vilde dyr i nød, indtil de igen kan genudsættes i den fri natur, er også frivillige. Men det er et meget krævende job.
- Det er meget tidskrævende og forudsætter blandt andet et godt kendskab til de danske dyr, erfaringer med at passe og omgås dyr samt naturligvis en egnet ejendom, siger Peter Gravlund Nielsen.
Danskerne kan godt hjælpe
Danskerne kan dog stadig hjælpe de egernunger, der kommer til verden i løbet af marts og april. Ungerne fødes i reder højt oppe i træerne, hvilket er et udsat sted at være unge. Egern får hvert år op til to kuld unger, som typisk ligger i en rede i ti uger. Derfor kan have haveejere med fordel undgå at fælde træer i perioden fra marts til oktober. Det er nemlig i den periode egern har brug for træerne til deres reder.
Opdager man en egernunge på jorden, skal man ikke samle den op. Der er god mulighed for, at egernmoren kommer ungen til undsætning. Hvis ungen ser skadet ud, kan man ringe til vagtcentral på 1812. Så kan det være, at det ender på en vildtplejestation til pleje. I 2022 rykkede Dyrenes Beskyttelses frivillige beredskab ud til 124 sager om nødstedte egern.
Kontakter
Søren KrogsgaardPressechefKommunikation
Tlf:42474833Tlf:42474833skr@dyrenesbeskyttelse.dkBilleder
Links
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Uerfarne rålam i trafikken: Maj byder på mange påkørsler25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af foråret begynder sidste års rålam at færdes rundt alene i søgen efter deres eget område at slå sig ned i. De er uerfarne og har derfor heller ikke helt styr på farerne i trafikken. Det medfører, at maj er en af de måneder med flest hjortepåkørsler.
Tre konkrete tiltag: Sådan sameksisterer vi med ulven23.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Paintballkugler, vogterhunde og en langt større anvendelse af ulvesikkert hegn skal være med til at sikre sameksistensen med ulve, lyder opfordringen fra Dyrenes Beskyttelse.
Kattekillinger i nød: Dyrenes Beskyttelse mangler plejefamilier til udsatte killinger16.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udsigten til en sæson med tusindvis af efterladte og indleverede kattekillinger får Dyrenes Beskyttelse til at efterlyse plejefamilier, der kan være med til at sikre killingernes overlevelse.
Lange liv i mistrivsel: Forskning afslører voldsomme problemer hos papegøjer i fangenskab15.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De er ensomme, lever i for små bure og har ingen mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. Et nyt studie viser, at livet i fangenskab har store konsekvenser for papegøjer.
Fyldt til bristepunktet: Internater vrimler med kaniner på kritisk tidspunkt3.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På Dyrenes Beskyttelses internater bliver der i øjeblikket indleveret mange kaniner. Det er en bekymrende tendens, da højsæsonen for kaniner nærmer sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum