Det Kongelige Teater gæster Aarhus Festuge med stor børnesucces
25.4.2023 07:30:00 CEST | Aarhus Festuge | Pressemeddelelse

Det Kongelige Teater gæster Aarhus Festuge 2023, men det er hverken med Hamlet, La Bohéme, Svanesøen eller anden udødelig klassiker. I hvert fald ikke som vi kender dem.
For med Postyrium på hjul er det børn og unge, som sætter dagsordenen for de kunstneriske udfoldelser. I flotte og farverige containere kan børnene træde ind i et eventyrligt univers, hvor man kan lege og leve sig ind i alt fra skuespil og opera til ballet og klassisk musik. En sand teaterlegeplads.
"Vi er meget glade og stolte over, at Det Kongelige Teater har valgt at deltage i Aarhus Festuge med et imponerende setup. Postyrium er et unikt tilbud til børn, hvor de kan gå på opdagelse og få øjnene op for kunstformer, de måske ikke til daglig bliver præsenteret for", siger Alexander Nitze, producent for Aarhus Festuge med ansvar for programmet i Byparken.
En rullende publikumssucces
Postyrium på hjul er en del af Det Kongelige Teaters tiltag for at gøre børn og unge rundt i landet nysgerrige på teatret og scenekunsten gennem legen. Initativet blev lanceret i september 2021. I slutningen af 2022 kunne Det Kgl. Teater oplyse, at mere end 29.000 børn og voksne havde bevæget sig ind i de magiske containere.
I 2023 kører man igen ud i hele landet med successen og møder de yngste med interaktive kulturoplevelser i øjenhøjde. Børnefamilier, institutioner og skoler i Aarhus og omegn kan se frem til en ekstra lang periode, da Det Kongelige Teaters karavane slår sig ned i Byparken under hele Festugen.
”Vi glæder os til, at vores børneunivers ’Frede Stærs Postyrium på hjul’ i år bliver en del af Aarhus Festuge, som jo lig Det Kongelige Teater, også sætter spot på alt det, kunsten kan. Og nu får børnene mulighed for at lege teater med alt, hvad det indebærer. Kunsten er jo fantastisk på den måde, fordi den gør os nysgerrige og er betydningsfuld uanset alder”, udtaler Dorthe Paulli, Udviklingsdirektør på Det Kongelige Teater.
Postyrium på hjul under Aarhus Festuge 2023
- Postyrium på hjul kan opleves i Byparken alle dage i Festugen.
Skoler og børneinstitutioner kan booke sig i tidsrummet 09-14.15.
Se programmet på Festugens hjemmeside. - Det er gratis at besøge Postyrium på hjul.
- Anbefales for børn fra 4 år
- Læs mere om den samlede Danmarksturné for Postyrium på hjul
Nøgleord
Kontakter
Lau LehrmannKommunikationsansvarlig
Tlf:29 20 94 86lau@aarhusfestuge.dkBilleder




Information om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Aarhus Festuge begynder med musik, fylder byen med liv og slutter under stjernerne25.8.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag 28. august begynder Aarhus Festuge. I ti dage bliver byen fyldt med kunst, musik, scenekunst og fællesskaber – fra internationale gadeteaterforestillinger og koncerter til kunstoplevelser under jorden, i parker og på byens pladser. Og når Festugen slutter, slukker Aarhus lyset og tænder for stjernerne.
Få presseakkreditering til Aarhus Festuge20.8.2026 09:29:28 CEST | Presseinvitation
Det er nu muligt at ønske pressebilletter til Aarhus Festuge 2026. Kære presse Årets Festuge står for døren med ti dage fra den 28. august til 6. september, fyldt med fantastisk liv og en masse gratis kulturarrangementer i hele Aarhus. Se årets highlights Enkelte af vores arrangementer kræver imidlertid akkreditering – og vi vil selvfølgelig gerne sikre, at I får mulighed for at dække arrangementerne. Derfor følger her information om anmelderbilletter og fotoakkreditering til Aarhus Festuge 2026.
Hele Aarhus Fejrer – én dag hvor Aarhus midtby bliver til et fælles festområde11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september inviterer Aarhus Festuge hele byen med til en dag fyldt med fællesskab og aktiviteter under overskriften Hele Aarhus Fejrer. Midtbyens gader, torve og pladser fyldes med parader og pop up-aktiviteter skabt af lokale foreninger, kulturaktører og ildsjæle.
Aarhus Festuge skruer markant op for gadeteater i 20267.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et ambitiøst program af internationale kompagnier, danske kunstnere og lokale aktører danner Aarhus rammen om alt fra luftakrobatik og nycirkus til publikumsinvolverende forestillinger og overraskende oplevelser i byrummet under Aarhus Festuge 2026.
Aarhus slukker lyset og tænder for stjernerne30.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Internationalt kunstværk samler byen under nattehimlen i Aarhus Festuge 2026 Søndag den 6. september 2026 kulminerer Aarhus Festuge med en spektakulær og poetisk fællesoplevelse, når tusindvis af aarhusianere samles om kunstværket Seeing Stars af den internationalt anerkendte hollandske kunstner Daan Roosegaarde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum