Billund Kommune

Frivilligrådet sætter fokus på ensomhed

Del
Billund Kommunes Frivilligråd sætter i 2023 ekstra fokus på ensomhed og på de foreninger og ildsjæle, som hver dag gør et kæmpe stykke arbejde for at bekæmpe ensomheden i Billund Kommune. Fællesskaber og åbenhed er en del af løsningen for at bekæmpe ensomhed.
Frivilligrådet i Billund Kommune (minus to medlemmer, der desværre ikke er med på billedet) Foto: Billund Kommune
Frivilligrådet i Billund Kommune (minus to medlemmer, der desværre ikke er med på billedet) Foto: Billund Kommune

Frivilligrådet i Billund Kommune vil i 2023 have fokus på ensomhed, da de ønsker, at vi alle skal være bedre til at italesætte temaet og hjælpe andre ud af ensomheden. Det vil de bl.a. gøre gennem en kortlægning af kommunens foreninger og organisationers tilbud og tiltag. Kortlægningen kan være med til at skabe et bedre overblik over, hvor der i dag er fokus på at skabe fællesskaber og indsatser for at mindske ensomhed.

”Alle kender til ensomhedsfølelsen, det er helt naturligt. Der, hvor det er problematisk, er, når ensomhedsfølelsen opleves over en længere periode, og det opleves som svært at komme ud af. Det er her, vi gerne vil hjælpe med at pege på nogle af de muligheder, der er i vores kommune for at mindske ensomheden,” fortæller Martin Alminde Friis, næstformand i Frivilligrådet i Billund Kommune.

Det sker bl.a. gennem kampagner, hvor der skabes opmærksomhed på nogle af alle de tiltag, der allerede sætter fokus på og er med til at mindske ensomhed. F.eks. deltager Billund Kommune i ”March mod Ensomhed”, der er masser af frivillige fællesskaber, som kan findes gennem kommunes foreningssystem ’Fritidsliv’ eller Frivilligcenter Billunds sociale vejviser, og dertil er det muligt for kommunens borgere at oprette sig som bruger af Boblberg, som er en digital platform, hvor der kan findes nye fællesskaber.

Foreningsmøder i 2023

Frivilligrådet ønsker i løbet af 2023 at arrangere to foreningsmøder i hhv. Billund og Grindsted. Her vil rådet invitere frivillige sociale foreninger og ildsjæle, som arbejder med at bekæmpe ensomhed og med at skabe fællesskaber, til at tale om deres erfaringer. På den måde kan Frivilligrådet få et større kendskab til nogle af de allerede eksisterende frivillige tilbud, der er i kommunen.

Mødet i Billund bliver på Lindegården den 26. april, og mødet i Grindsted vil være på Frivilligcenter Billund den 25. oktober.

Ønsker man at deltage i mødet i Billund den 26. april, kan man tilmelde sig pr. mail til LNM@billund.dk senest den 24. april kl. 10.

I 2021 var Frivilligrådet rundt i kommunens mindre lokalsamfund med et lignende tiltag.

Fakta:

For nærmere info kontakt:

Frivillighedskonsulent, Lærke Noer-Møller, mail: lnm@billund.dk eller tlf. 79 72 74 36.

Kontakter

Billeder

Frivilligrådet i Billund Kommune (minus to medlemmer, der desværre ikke er med på billedet) Foto: Billund Kommune
Frivilligrådet i Billund Kommune (minus to medlemmer, der desværre ikke er med på billedet) Foto: Billund Kommune
Download

Information om Billund Kommune

Billund Kommune
Billund Kommune
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted

79 72 72 00https://billund.dk/

Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

Unge får støtte til at gennemføre lokale klimaprojekter22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag er det Jordens Dag. En dag, hvor der over hele verden bliver gjort en ekstra indsats for miljøet og en bæredygtig udvikling. Det er også en dag, hvor Billund Kommune kan offentliggøre, at otte lokale projekter har fået tilsagn fra Ungeklimafondens første runde i 2025. Bag projekterne står unge i aldersgruppen 15 til 24 år, som får dækket udgifterne til initiativer, der gør en forskel for områdets grønne omstilling og bæredygtighed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye