Fællessang og korkoncert på rådhuset i anledning af 80-året for Danmarks befrielse
16.4.2025 07:01:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Søndag den 4. maj er det 80 år siden, at Danmark blev befriet. For at markere dagen bliver der afholdt en gratis korkoncert på rådhuset i Grindsted, hvor alle har mulighed for at deltage.

Klokken ca. 20.35 den 4. maj 1945 meddelte BBC’s dansksprogede radionyhedsudsendelse, at tyskerne havde overgivet sig, og at overgivelsen ville gælde fra næste morgen klokken 8.00. I år er det 80 år siden, og derfor er der helt ekstraordinært arrangeret en korkoncert på rådhuset i Grindsted for at mindes besættelsestiden.
Koncerten er med koret Vokalias og arrangeres af initiativtager og korleder Stig Møller, som har planlagt et program for kor og orkester og med fællessange undervejs.
”I dag kan vi meget dårligt forestille os, hvordan det har været at leve under besættelsen, men jeg tror, den usikre politiske situation, vi oplever i verden netop nu, har sat tanker i gang hos mange mennesker. Vi har vænnet os til fred – og måske taget den for givet – så i det lys mener jeg, at der er et endnu større behov for at mindes Danmarks befrielse og alle dem, som satte livet på spil, og det vil vi gøre gennem musikken,” siger arrangør og korleder Stig Møller.
Første koncert på rådhuset
Koncerten foregår i foyeren på rådhuset i Grindsted klokken 15.00, hvor koret får musikalsk opbakning fra omkring ti dygtige musikere. Sangrepertoiret består af sange, som relaterer sig til forskellige krige fra 1. Slesvigske Krig i 1848 og frem til tiden efter 2. Verdenskrig.
Det er første gang, at Billund Kommunes rådhus huser en koncert, men det giver rigtig god mening at gøre, mener borgmester Stephanie Storbank.
”Vi lever desværre i en meget usikker tid lige nu, hvor der i dansk og international politik igen tales om oprustning. Samtidig står vi i Danmark over for det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden 2. Verdenskrig. Derfor mener jeg, at det giver særligt god mening at markere 80-året for Danmarks befrielse, fordi det tjener som en vigtig påmindelse om aldrig at tage fred og frihed forgivet,” udtaler Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Den gratis koncert på rådhuset markerer samtidig afslutningen på to dages korstævne, hvor korsangere og musikere fra Vokalias har mødtes og øvet i Grindsted. Arrangementet er åbent for alle interesserede, og efter koncerten, som varer cirka en time, er der mulighed for at komme på rundvisning i byrådssalen med borgmester Stephanie Storbank.
Hvornår: Søndag den 4. maj kl. 15.00-16.00.
Hvor: I foyeren på Billund Kommunes rådhus, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Selvtilrettelæggelse og pauser: Medarbejdere i Billund Kommune går op i tid efter forsøgsordning13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Otte medarbejdere fra to kommunale plejehjem i Billund Kommune er gået op i tid, efter at kommunen de seneste seks måneder har deltaget i projektet En fremtid med fuldtid, hvor forskellige metoder til at få flere medarbejdere op i tid er blevet afprøvet. Torsdag blev resultaterne fremlagt for udvalgte ledere og nøglemedarbejdere.
Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig10.3.2026 16:48:06 CET | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.
Vi tester byrum og belysning på Torvet i Grindsted4.3.2026 08:54:44 CET | Pressemeddelelse
Hen over vinteren og foråret får Torvet en ny indretning hver måned for at afprøve de bedste koncepter for placering af træer og lys.
Projekt med at få sårbare unge i job bliver til permanent tilbud26.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne fra forsøgsprojektet ”Et fritidsjob til forskel” er så gode, at indsatsen nu forankres som en permanent del af Billund Kommunes tilbud til unge.
Over 5 timers kulturmaraton i UKH og MAGION25.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. marts forvandles både MAGION og UKH – Unge- og Kulturhuset til levende scenerum, når Billund Kulturskole inviterer til Kulturskolefestival 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum