Skyldig i at være anderledes

Brittens skildring af en outsider og det fordømmende og snæversynede samfund omkring ham er et af det 20. århundredes helt store mesterværker og sæsonens største koropera. Peter Grimes kan nu for første gang opleves på Operaens Store Scene i David Radoks anmelderroste iscenesættelse, der tidligere har været en publikumssucces på Gamle Scene.
Historien om fiskeren Grimes, der forfølges, fordi han er anderledes, har paralleller til komponisten Benjamin Brittens eget liv som homoseksuel i en tid, hvor det betød fængselsstraf. Peter Grimes, der var Brittens gennembrudsværk, havde premiere i 1945, men dens tematik er mindst lige så aktuel i dag.
Det Kongelige Operakor kan opleves i en afgørende rolle, når de som fordømmende masse i en lynchrus forfølger Grimes. Tenoren Niels Jørgen Riis, der i denne sæson fejrer sit 25-års jubilæum, synger for første gang rollen som den stolte fisker Peter Grimes, og Sine Bundgaard debuterer som skolelærerinden Ellen Orford, der som den eneste i det klaustrofobiske fiskerleje hjælper Peter i hans kamp for overlevelse i det rå miljø.
Operaens stemningsskabende musik ledsager publikum gennem Grimes’ smertefulde rejse, hvor han forsøger at finde sin plads i verden og blive accepteret af samfundet. I spidsen for solister, et ekstra stort operakor og Det Kongelige Kapel står musikchef ved Scottish Opera, Stuart Stratford.
David Radoks iscenesættelse af Peter Grimes, der havde premiere på Gamle Scene i sæson 1993/1994, var en af Den Kongelige Operas største publikums- og anmeldersuccesser i mange år. Forestillingen erstatter den oprindeligt planlagt produktion af Peter Grimes fra Den polske nationalopera, Teatr Wielki, der på grund af produktionsvanskeligheder efter corona-pandemien ikke kunne gennemføres.
Peter Grimes synges på engelsk med danske overtekster.
Se mere om Peter Grimes HER
Dirigent: Stuart Stratford
Assisterende dirigent: Robert Houssart
Iscenesættelse: David Radok
Genopsætningsinstruktør: Kim Amberla
Scenografi og kostumedesign: Tazeena Firth
Medvirkende:
Peter Grimes: Niels Jørgen Riis
Ellen Orford: Sine Bundgaard
Balstrode: Jens Søndergaard
Tanten: Hanne Fischer
1. niece: Fflur Wyn
2. niece: Fanny Soyer
Bob Boles: Gert Henning-Jensen
Swallow: Morten Staugaard
Mrs. Sedley: Susan Bickley
Ned Keene: Tomi Punkeri
Horace Adams: Jens Christian Tvilum
Hobson: Kyungil Ko
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig og intern kommunikation
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
Ballet de Luxe8.5.2025 11:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Balletsæsonen slutter med Ballet de Luxe – en fejring af dansk og klassisk ballet i særklasse.
Urpremiere på ”Den store Gatsby”2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
"Den store Gatsby" fylder 100 år og indtager Operaen i et helt nyt balletbrag af Arthur Pita
Forår og opera mødes i det fri i maj1.5.2025 12:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Opera drager på forårsturné med Kongelig sommeropera og inviterer i maj til gratis operakoncerter i seks byer rundt i Danmark.
Bournonville åbner ballet28.4.2025 11:57:41 CEST | Pressemeddelelse
Bournonville-balletterne "La Ventana" og "Kermessen i Brügge" markerer begyndelsen på sæson 25/26 på Det Kongelige Teater – og bliver et levende indspark i debatten om dansk kulturarv og identitet som en del af UNESCOS immaterielle kulturarv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum