Gladsaxe starter særlige barselsgrupper for fædre
I takt med at flere og flere mænd kommer til at holde længere barselsorlov, har Gladsaxe Kommune startet flere nye barselsgrupper for fædre.

Sidste år trådte en ny barselsaftale i kraft, som betyder, at flere mænd kommer til at holde længere barsel med deres nyfødte børn. I Gladsaxe vælger man at imødekomme det nye behov for fællesskab og aktiviteter med såkaldte ’fædrehold’.
I Gladsaxe har man i mange år haft fokus på nybagte fædre og har blandt andet oprettet særlige legestuer, kaldet ’Fars Legestue’ for mænd på barsel. Det er disse legestuer, som kommer til at danne ramme om de nye fædrehold. Sundhedsplejen i Gladsaxe har allerede startet tre fædrehold, og efterspørgslen er nu så stor, at man forventer at starte mange flere hold i den kommende tid.
Fædre og mødre på hvert sit hold
Hvert fædrehold består af seks fædre, som har taget imod tilbuddet om socialt samvær under barslen. Men hvor mødregrupperne ofte foretrækker at mødes hjemme i privaten, så ønsker fædrene at komme ud og være fysisk aktive med deres børn. Samtidig har Gladsaxe valgt at lytte til forældrenes egne ønsker om at holde mødregrupper og fædrehold adskilt – i stedet for samlede hold på tværs af køn.
- Vi lavede en lille undersøgelse, hvor vi aktivt gik ud og spurgte en række kommende og nybagte forældre, hvad de helst ville foretrække, og svarene pegede kun i én retning. Mænd og kvinder havde hver især behov for at kunne dele barselsoplevelsen med andre af samme køn. Ikke blot fordi den fysiske oplevelse af at blive forælder er forskellig fra mand til kvinde, men også fordi deres præferencer for socialt samvær var vidt forskellige. Forædrene har efterspurgt et lukket rum, hvor de kan tale om det at blive far, mens mødrene ikke har haft lyst til at give afkald på deres mødregrupper. Det har vi valgt at lytte til, siger Maria Louise Bjørking, som er ledende sundhedsplejerske i Gladsaxe Kommune.
Godt fra start og bedre endnu
To af sundhedsplejerskerne er såkaldte far-ambassadører og fungerer som tovholdere for fædreholdene. Hver måned besøger de Fars Legestue og forsøger at blive klogere på fædrenes perspektiver.
- De første fædrehold startede 1. februar, så det er stadigvæk forholdsvist nyt. Men vi følger udviklingen tæt og bestræber os på at have fingeren på pulsen, så vi hele tiden kan tilpasse tilbuddet, og så endnu flere får lyst til at blive en del af et fædrehold og får mest muligt ud af det. For os som kommune handler det først og fremmest om at skabe det bedste betingelser for et stærkt bånd mellem forældre og deres børn, siger far-ambassadør Fenja Heilmann.
Du kan læse mere om fædreholdene og andre tilbud for forældre i Gladsaxe Kommune her.
Kontakter
Ulla BadenKommunikationschef
Tlf:22765622ulla.baden@gladsaxe.dkFølg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe laver særlig indsats for gravide med højt BMI23.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe er blandt de første kommuner, hvor gravide borgere får hjælp til at stabilisere deres vægt, hvis de har et BMI over 30.
Gladsaxe ansætter en socialsygeplejerske22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune ansætter en socialsygeplejerske for at styrke indsatsen i forhold til socialt udsatte borgere ved at tilbyde sygeplejefaglig støtte og brobygning mellem de forskellige aktører på sundheds- og socialområdet.
Gladsaxe sætter nye retningslinjer for brug af skærme i skolerne10.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye retningslinjer for Gladsaxes skoler brug af iPads og computere i undervisningen tager udgangspunkt i anbefalinger fra lærere, elever og forældre.
Gladsaxe hylder valg af bæredygtig transport28.2.2025 08:37:39 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune har netop skudt en kampagne i gang, som hylder alle, der vælger at transportere sig bæredygtigt til gavn for klima, trængsel og sundhed.
Gladsaxe indfører straksforbud mod turbokyllinger27.2.2025 08:53:06 CET | Pressemeddelelse
Fremover vil Gladsaxe Kommune kun købe økologiske kyllinger eller kyllinger med dyrevelfærdsmærket tre hjerter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum