Ledere er klar til at hjælpe udfordrede unge ind på arbejdsmarkedet
13.4.2023 06:30:00 CEST | Lederne | Pressemeddelelse

Der er stor velvilje blandt landets privatansatte ledere til at hjælpe unge, som står uden arbejde eller uddannelse, tættere på beskæftigelse. Men bureaukrati og uigennemskuelige regler kan lægge en dæmper på den gode vilje. Det viser en undersøgelse fra Lederne foretaget i marts 2023. Ca. 67 pct. af de 1.154 adspurgte, privatansatte ledere har således enten lyst til at hjælpe unge tættere på arbejdsmarkedet – fx gennem fritidsjob, mentorforløb eller lignende – eller gør det allerede.
”Ledere spiller en helt central rolle, når det gælder om at give de unge et løft. Lederne kan vise de unge tillid og give dem ansvar gennem arbejdsopgaver. Ansvar, som er med til at udvikle den unge både fagligt og personligt – og dermed give tiltrængt selvtillid. I sidste ende kan succesoplevelser måske veksles til en større lyst til mere uddannelse eller arbejde på sigt,” siger administrerende direktør i Lederne, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Tiltrængt indsats
Hun understreger, at der er et stort behov for at styrke indsatsen for at hjælpe de cirka 42.000 unge mellem 15 og 24 år, som hverken er i uddannelse eller i job, hvilket svarer til cirka seks procent af en ungdomsårgang.
”Det er et tab for den enkelte, for samfundet og for virksomhederne. Danmark går glip af vækst hvert år pga. mangel på arbejdskraft, men målrettede indsatser for at hjælpe de unge på rette spor kan afhjælpe manglen på hænder, styrke økonomien og give de unge en tilknytning til fællesskaber på arbejdspladsen,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris og uddyber:
”For ledere, der i forvejen hjælper unge i beskæftigelse, er der flere gevinster at hente – både rekruttering af nye medarbejdere, men også at man bidrager til at tage et helt nødvendigt samfundsansvar i en tid med mere end én bundlinje.”
Ifølge spørgeskemaundersøgelsen fra Lederne svarer over en tredjedel af de adspurgte ledere, at en målrettet indsats for at få aktiveret de 42.000 unge, som hverken er i uddannelse eller job, vil være en af de mest effektive løsninger for at afhjælpe manglen på arbejdskraft.
Administrativt bøvl
Desværre oplever privatansatte ledere også bureaukratiske barrierer, når de forsøger at hjælpe udsatte unge. Godt hver fjerde leder, som har erfaringer med at hjælpe udsatte unge, oplever, at det både kan være administrativt tungt, og at det samtidig kan det være svært at overskue de gældende regler og tilskudsmuligheder.
”Der er helt grundlæggende behov for at hjælpe lederne med at få overblik over reglerne på området og hjælpe med at håndtere de administrative opgaver. Virksomhederne har samtidig brug for konkrete råd og inspiration til, hvordan man kommer i gang og hjælp til at starte et forløb op med udsatte unge,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Det er blot et par af de første indhentede erfaringer fra Lederalliancen, som er et partnerskab mellem Lederne, videnshuset Cabi og Dansk Industri, der netop fået støtte fra Tuborgfondet til at styrke indsatsen yderligere. Lederalliancen er et netværk af virksomheder og lokale aktører over hele landet, som skal hjælpe unge på kanten ind på arbejdsmarkedet. Målet er at matche ledere med unge, så de kan få forløst deres potentiale og får mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, pressechef hos Lederne - mo.: 27 69 45 69 / mail: jem@lho.dk
Billeder




Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Tre ud af fire ledere siger nej til formueskat18.3.2026 11:53:27 CET | Pressemeddelelse
En genindførelse af formueskatten risikerer at blive et benspænd for danske virksomheder. Det viser en ny undersøgelse blandt næsten 1.000 privatansatte ledere.
Lederne: Venstre sætter et stærkt og vigtigt fokus på stress16.3.2026 16:26:26 CET | Pressemeddelelse
Venstres nye udspil om en styrket indsats mod stress kan være en del af løsningen på et reelt og presserende behov. Bedre adgang til stressbehandling og en stærkere og mere ensartet national indsats er de helt rigtige steder at sætte ind, mener Lederne.
Moderaternes pensionsudspil rummer gode tanker, men indsatsen skal målrettes6.3.2026 14:19:47 CET | Pressemeddelelse
Lederne anerkender, at Moderaterne med deres pensionsudspil blandt andet vil hjælpe flere seniorer til at blive i arbejdet i længere tid. Men forslaget om en universel ydelse inden folkepensionsalderen skal målrettes.
Pensionsudspil er et brud på vores samfundskontrakt5.3.2026 13:24:04 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet har netop offentliggjort sit pensionsudspil, som vil sende langt flere personer på tidlig pension til en meget højere ydelse end i dag. Det er et decideret brud på vores samfundskontrakt, lyder det fra Ledernes adm. direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Kvindelige ledere halter fortsat efter på løn5.3.2026 09:11:44 CET | Pressemeddelelse
Løngabet mellem mandlige og kvindelige ledere i den private sektor er blevet en smule mindre. Men udviklingen går alt, alt for langsomt, vurderer Lederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum