Christian Fuhlendorff har været i fængsel
Da den danske komiker Christian Fuhlendorff for nylig ankom til Hillerød Arrest, var det hverken, fordi han var blevet anholdt eller skulle varetægtsfængsles. I stedet ville han give den danske befolkning et unikt indblik i hverdagen i de danske fængsler i en ny podcast-serie. Christian Fuhlendorff har oplevet hele processen fra indsættelsen i Hillerød Arrest, afsoning i Storstrøm Fængsel til løsladelsen.
Og det er ingen tilfældighed, at Christian Fuhlendorff sagde ja til podcast-projektet. Han har nemlig et personligt forhold til fængselsverdenen.
”Jeg har familie, som har arbejdet i de danske fængsler. Jeg har sågar familiemedlemmer, der har siddet der, så det har været meget interessant for mig personligt at opleve fængslerne indefra og især de helt særlige mennesker, som hver dag tager uniformen på for at gøre en forskel i et job, som er noget ud over det sædvanlige ”, siger Christian Fuhlendorff.
Christian Fuhlendorffs tur gennem de danske fængsler sker i samarbejde med kriminalforsorgen for at give et smugkig ind i en ellers lukket verden, som få kender, men som mange gør sig forestillinger om.
”I Kriminalforsorgen ønsker vi at skabe mere åbenhed omkring, hvad der foregår inde bag fængselsmurene. Det gør vi, fordi vi oplever, at der ofte er forskel på den virkelige verden, og den virkelighed folk forestiller sig. Derfor er vi glade for, at vi sammen med Christian Fuhlendorff kan vise, hvordan hverdagen faktisk ser ud for vores medarbejdere,” siger direktør i kriminalforsorgen Ina Eliasen.
Fra indespærret til frihed
Christian Fuhlendorff er kendt for podcasten ”Hva så?!”, som alene i 2022 blev hentet og lyttet over 20 millioner gange. Her taler han med mennesker, han beundrer, finder spændende eller bare har noget helt særligt at byde på. Det samme gør han i den nye podcast, hvor han for eksempel møder fængselsbetjente, en transportbetjent, en værkmester, en fængselspræst og direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.
De fem podcast-afsnit følger hele den proces, man som indsat kan gennemgå. Det er lige fra varetægtsfængslingen og den første oplevelse med at blive indespærret til den efterfølgende beskæftigelsespligt og erfaringer med det kriminalitetsforebyggende arbejde for at komme ud af en kriminel løbebane, når virkeligheden venter på den anden side.
Podcasten ”Fuhlendorff i Fængsel” er produceret af Podads, hvor Christian Fuhlendorff fungerer som kreativ direktør, og Kriminalforsorgen. Podcasten kan høres der, hvor man plejer at lytte til podcasts.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkBilleder
Links
Information om Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Kriminalforsorgen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kriminalforsorgen
Nyt digitalt sundhedssystem forenkler arbejdsgange og styrker trygheden for både personale og indsatte i landets fængsler6.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt sundhedssystem skal styrke patientsikkerheden for de mere end 4.000 indsatte og arrestanter og samtidig forenkle og effektivisere arbejdsgange i sundhedsbehandlingen for kriminalforsorgens ansatte.
Scanning af fingeraftryk skal forhindre undvigelser15.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at undgå undvigelser i forbindelse med besøg tester kriminalforsorgen ny scanningsmetode i Vestre Fængsel.
Nu åbner nye pladser i Ringe Fængsel14.1.2025 12:26:50 CET | Pressemeddelelse
Kriminalforsorgen åbner 50 nye pladser i Ringe Fængsel. De nye pladser er fordelt på i alt cirka 4.400 nye kvadratmeter.
Fuldt hus på ny pop up-skole i Danmarks største fængsel6.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen har været så stor, at klassen er fyldt op på den nye pop up-skole i Sdr. Omme Fængsel. Skolen skal primært uddanne uniformeret personale til en stor udvidelse af fængslet.
Nye indsatser motiverer seksualdømte til sexologisk behandling i Grønland11.12.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kriminalforsorgen i Grønland har med succes indført initiativer, der motiverer domfældte seksualforbrydere til at modtage frivillig, sexologisk behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum