Nye indsatser motiverer seksualdømte til sexologisk behandling i Grønland
Kriminalforsorgen i Grønland har med succes indført initiativer, der motiverer domfældte seksualforbrydere til at modtage frivillig, sexologisk behandling.

Kriminalforsorgen i Grønland har siden 2022 og frem til oktober 2024 motiveret mere end 70 procent af de domfældte, der blev vurderet egnet til behandling, til at tage imod sexologisk behandling i Grønland.
Sexologisk behandling for bl.a. domfældte blev indført i 2022 som et frivilligt, offentligt tilbud med målet om at mindske seksuelle krænkelser mod børn.
I kølvandet på etableringen af behandlingstilbuddet indførte kriminalforsorgen en række initiativer for at motivere domfældte seksualdømte til at tage imod tilbuddet om behandling.
Derfor glæder det kriminalforsorgen, at så mange tager imod tilbuddet om behandling:
- De foreløbige resultater af initiativerne er meget positive. Først og fremmest fordi vi potentielt får færre ofre for seksualforbrydelser. Men også fordi, at mange domfældte – og ansatte – nu har bedre redskaber til at tale om noget, der er, og har været, meget tabubelagt. Det har stor værdi for de domfældte selv, personalet og det grønlandske samfund i sin helhed, at de domfældte ender med at tage imod tilbuddet hos Klinik Killilisa, siger direktør i Kriminalforsorgen i Grønland, Christian Høygaard.
I daglig tale benævnes kriminalforsorgens initiativer "Inussuk", som kan oversættes til vejviser på dansk.
Siden 2022 og frem til 1. oktober 2024 er 32 domfældte vurderet egnet til sexologisk behandling og 23 takkede efterfølgende ja og er startet i behandling hos de grønlandske myndigheder. Det svarer til ca. 70 procent af de egnede.
Initiativerne er et led i et grønlandsk-dansk tværgående samarbejde om at styrke indsatsen for udsatte børn og unge i Grønland og består af:
- En motivationsindsats for indsatte i Kriminalforsorgen i Grønland dømt for seksuelle krænkelser (programmet består af gruppeforløb og individuelle samtaler med psykologer og løber over hhv. 3 og 8 uger).
- Etablering af otte særlige pladser til seksualdømte i Anstalten i Nuuk (Otte pladser er reserveret til seksualdømte, hvor personalet er særligt klædt på til målgruppen.
- Kriminalforsorgen i Grønland er blevet en del af det landsdækkende netværk i Danmark for sexologisk behandling, hvor man sparrer og udveksler viden.
Tilbuddet om sexologisk behandling udføres af Klinik Killiliisa under Socialstyrelsen i Grønland. Tilbuddet om sexologisk behandling på Klinik Killiliisa er for bl.a. domfældte, der har begået overgreb mod børn og unge under 18 år og blev indført i 2022
Implementeringen af projekt "Inussuk" er evalueret af Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Evalueringen viser blandt andet, at de domfældte bliver bedre til at indlede samtaler med andre indsatte, at de domfældte oplever meningsfuldhed og at blive hjulpet af projektet. Evalueringen er også oversat til grønlandsk.
Evalueringen kan læses her: På dansk og på grønlandsk.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkFølg pressemeddelelser fra Kriminalforsorgen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kriminalforsorgen
Nyuddannede betjente fejres ved to dimissioner på samme dag1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Årets nyuddannede fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre bliver fejret samme dag på skolerne i Birkerød og Møgelkær ved Horsens. Justitsminister Peter Hummelgaard deltager begge steder, hvor han vil overrække eksamensbeviser sammen med kriminalforsorgens direktør, Ina Eliasen.
Nye fængselsafdelinger får særligt fokus på terrordømte og radikaliserede29.4.2025 15:07:30 CEST | Pressemeddelelse
Afdelingerne kommer på baggrund af en anbefaling fra den tværministerielle indsatsgruppe og blev besluttet som en del af flerårsaftalen for kriminalforsorgen 2023-25.
Kriminalforsorgen ansætter governor til at lede fængsel i Kosovo29.4.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med ansættelsen af en governor med international erfaring, er kriminalforsorgen klar til næste fase i etableringen af de 300 fængselspladser, som Danmark skal leje i Gjilan Fængslet i Kosovo.
Vestre Fængsel holder åbent hus10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan du få et helt unikt indblik bag murene i Danmarks største arresthus, når Vestre Fængsel i København for første gang holder Åbent Hus. Arrangementet er for alle, men særligt for dem, der er interesseret i en karriere i kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgen bliver til Danmarks Fængsler8.4.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kriminalforsorgen skifter i efteråret navn til Danmarks Fængsler. Det nye navn er mere nutidigt og skal styrke rekrutteringsmulighederne, ligesom det er let afkodeligt både nationalt og internationalt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum