Scanning af fingeraftryk skal forhindre undvigelser
For at undgå undvigelser i forbindelse med besøg tester kriminalforsorgen ny scanningsmetode i Vestre Fængsel.
Fire fingre ind i en fingeraftryksscanner inden ankomst i besøgslokalet – og det samme, når den indsatte forlader besøgslokalet.
Hvis fingeraftrykkene matcher ved returnering, vises det med en grøn markering, og den indsatte kan vende retur til sin celle. Hvis der ikke er et match, vil markeringen være rød, og hverken den indsatte eller den besøgende gæst må gå, før yderligere undersøgelser har afklaret årsagen til den røde markering.
Sådan er en ny procedure i Vestre Fængsel i København, som skal forhindre indsatte i at undvige i forbindelse med besøg udefra.
Fingeraftryksscanneren er et pilotprojekt som led i kriminalforsorgens løbende arbejde med at styrke sikkerheden og minimere risikoen for identitetsbytte under besøg. Det er udviklet på baggrund af tidligere tilfælde, hvor indsatte er undveget eller fejlagtigt blevet løsladt som følge af identitetsbytte.
Samtidig er det et vigtigt supplement til at gøre arbejdet smidigere for kriminalforsorgens medarbejdere.
- Det er en høj prioritet for mig at styrke sikkerheden i de danske fængsler og arresthuse, og derfor bakker jeg fuldt ud op om forsøget med fingeraftryksscannere i Vestre Fængsel. Med forsøget styrker vi sikkerheden, smidiggør arbejdsgangene for fængselsbetjentene og mindsker risikoen for undvigelser. Jeg glæder mig til at følge projektet og evalueringen af dets effekt, så vi kan vurdere, om løsningen skal udbredes til resten af landet, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Kriminalforsorgens direktør har selv oplevet fingeraftryksscanneren og ser ligeledes frem til at følge forsøget:
- Vi har desværre tidligere oplevet undvigelser på grund af identitetsbytte under besøg. Det er meget alvorligt, og med fingeraftryksscanneren bliver identitetsbytte nu langt sværere. Vores første erfaringer er meget gode, og det ser ud til at give et vigtigt sikkerhedsløft. Jeg har selv oplevet scanneren i funktion, og den er både hurtig og effektiv, og den gav mening i vores medarbejderes arbejdsdag, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.
De nye fingeraftryksscannere er i første omgang i pilottest i Vestre Fængsel i København.
Der er i forbindelse med projektet lagt vægt på, at scanneren alene lagrer den indsattes biometriske data og ikke andre personhenførbare oplysninger, at data kun lagres i besøgets længde og slettes efter endt besøg, og at data i øvrigt ikke behandles i en sammenhæng, der kan føre til negative retsvirkninger for den indsatte.
Efter forsøgsperioden vil projektet blive evalueret for at vurdere, om fingeraftryksscanneren er et brugbart og effektivt værktøj for kriminalforsorgen.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkFølg pressemeddelelser fra Kriminalforsorgen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kriminalforsorgen
Nu åbner nye pladser i Ringe Fængsel14.1.2025 12:26:50 CET | Pressemeddelelse
Kriminalforsorgen åbner 50 nye pladser i Ringe Fængsel. De nye pladser er fordelt på i alt cirka 4.400 nye kvadratmeter.
Fuldt hus på ny pop up-skole i Danmarks største fængsel6.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen har været så stor, at klassen er fyldt op på den nye pop up-skole i Sdr. Omme Fængsel. Skolen skal primært uddanne uniformeret personale til en stor udvidelse af fængslet.
Nye indsatser motiverer seksualdømte til sexologisk behandling i Grønland11.12.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kriminalforsorgen i Grønland har med succes indført initiativer, der motiverer domfældte seksualforbrydere til at modtage frivillig, sexologisk behandling.
Indsatte skal renovere shelters og bænke i Grønland14.11.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Indsatte i to af kriminalforsorgens institutioner i Grønland skal som en del af det kriminalitetsforebyggende arbejde udføre opgaver i kommunen.
Civilsamfundspuljen åbner igen1.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan organisationer igen søge midler til projekter, der forebygger kriminalitet. Civilsamfundspuljens formål er at støtte projekter, der hjælper og inspirerer indsatte og tilsynsklienter til et kriminalitetsfrit liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum