Coop Danmark A/S

400 Coop-butikker donerer påskens overskudsvarer væk

Del
Koncerndirektør Per Thau, Coop
Koncerndirektør Per Thau, Coop

Onsdag aften vil organisationen Stop Spild Lokalt (SSL) hente varer i omkring 400 af Coops butikker – varer som ellers ville løbe på datoen, inden påsken er omme.

Det drejer sig først og fremmest om de butikker, der holder lukket i påskehelligdagene, og dermed har mange varer, som ikke kan holde sig, til butikkerne åbner igen efter påske.

"Vi er glade for vores mangeårige samarbejde med Coop. Det er helt fantastisk, at deres butikker vil være med til at hjælp børn, familier og sultne maver i en svær tid, så det sætter vi stor pris på. Vi har oplevet en stor efterspørgsel på vores mad, og heldigvis også en stor villighed til at hjælpe - både af frivillige, men også fra Coops butikker," siger lederen af SSL, Rasmus Erichsen

SSL oplever fortsat en stigning i efterspørgslen på overskudsmad. Flere danskere er trængte pga. inflationen og de høje fødevarepriser. I modsætning til i julen mangler der ikke frivillige til at indsamle og uddele maden. SSL oplever, at det næsten er blevet en trend for mennesker, der har lidt overskud, at hjælpe dem, der ikke har.  

I år er påskeuddelingen for første gang nogensinde på højde med juledonationen i forhold til mængden af mad der indsamles og uddeles, antallet af uddelingssteder rundt om i Danmark, og antallet af frivillige, der deltager i uddelingen.

Samarbejdet med SSL er et af en række tiltag, Coop gør for at minimere madspildet.

”Det er Coops ambition, at ingen mad skal gå til spilde. Udover vores daglige samarbejde med To Good To Go og SSL  tester  vi løbende en række koncepter og løsninger, der skal gøre os i Coop endnu bedre til at redde maden, og på den måde nå vores egne madspildsmål. Samarbejdet med SSL er et godt eksempel på hvordan vi gennem partnerskaber kan lykkes bedre end hver for sig,” siger koncerndirektør Per Thau, Coop.

Det er butikker i Kvickly-SuperBrugsen, der primært donerer deres overskudsmad til Stop Spild Lokalt. De fleste butikker i 365discount, Dagli´Brugsen og Irma holder åbent i alle påskedagene.

Yderligere information:

Koncerndirektør Per Thau, Coop, 4247 7700

Rasmus Erichsen, 71 13 05 40,re@stopspildlokalt.dk

Billeder

Koncerndirektør Per Thau, Coop
Koncerndirektør Per Thau, Coop
Download

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop Crew 2.0 - Ny aftale sikrer fortsættelsen af landets største fritidsjobindsats29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Ungdomsskoleforeningen og Coop siden 2019 ledet og drevet landets største fritidsjobindsats, Coop Crew, hvor over 2.000 unge har deltaget, og cirka 55 % af de unge har fået et fritidsjob. Efter planen ophører den økonomiske støtte fra fonden i 2025, men med en ny aftale mellem Ungdomsskoleforeningen og Coop sikrer parterne, med Coop Crew 2.0, fortsættelsen af den landsdækkende fritidsjobindsats.

Coop Tradings direktør fratræder til fordel for international topstilling25.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Administrerende Direktør i Coop Trading, Michael la Cour, har valgt at takke ja til en ny international rolle i en topstilling for IKEA i Sydøstasien. Med udgangen af august 2025 forlader han derfor direktørrollen i det nordiske indkøbsselskab – og efterlader sig et stærkt team, en tydelig retning og en masse nordisk momentum til det videre arbejde for en ny direktør. Coop Tradings direktør takker af efter stor indsats, som har skabt fokus på styrken ved det nordiske fællesskab og på, hvordan de nordiske private brands – Coop, Xtra og Änglamark – leverer stor værdi på både pris og kvalitet. Direktørens farvel markerer en ny fase i Coop Tradings rejse mod at levere private brands i verdensklasse til de nordiske hjem. ”Vi vil gerne takke Michael la Cour for hans markante bidrag til Coop Trading gennem de seneste år. Han har været drivende i at tage det nordiske samarbejde ind i en ny æra med endnu stærkere fokus på at skabe forbrugernes foretrukne produkter i Norden. Ud over at kæmpe for

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye