Nu kan du sammenligne forsikringer til menneskets bedste ven
31.3.2023 11:23:14 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse

På Forsikringsguiden.dk sammenligner ca. 15.000 danskerne hver måned forsikringer til bl.a. bil, hus og indbo. Med opdateringen bliver det nu også muligt at sammenligne priser og dækninger på forsikring af hunde og en mere tidssvarende ulykkesforsikring, hvor fx børn kan forsikres selvstændigt.
- Det har længe været et stort ønske for os at kunne tilbyde sammenligning af dækning og pris, også når det gælder den lovpligtige ansvarsforsikring af hund og tilvalgsdækninger som syge- og ulykkesforsikring. Vi er meget stolte af og glade for den nye løsning, som vil bidrage til endnu mere gennemsigtighed på forsikringsmarkedet, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør i F&P.
Priser direkte fra selskaberne
Forsikringsguiden.dk henter oplysninger direkte fra danske forsikringsselskabers it-systemer. Det sikrer, at forbrugerne bliver præsenteret for opdaterede priser og dækninger.
- Når man sammenligner forsikringer på Forsikringsguiden.dk, kan man altid regne med at få præsenteret realpriser, der er hentet direkte fra selskaberne, og dækninger, som rent faktisk er på hylden. Der er mulighed for at justere behov og dækninger med det samme – helt uvildigt og uforpligtende for forbrugeren – og det er her, Forsikringsguiden for alvor skiller sig ud fra konkurrenterne og hjælper danskerne med et objektivt indblik i de forskellige muligheder, der er på markedet, siger Pia Holm Steffensen.
Lige nu leverer otte selskaber priser og dækninger på den nye hundeforsikring, som svarer til ca. 44 pct. af markedet for hundeforsikringer. Det forventes, at yderligere fire udbydere er klar med deres hundeforsikring inden for kort tid.
- Forsikringsguiden dækker med de 19 deltagende selskaber mere end 87 pct. af markedet for de oprindelige 6 forsikringstyper. Vi arbejder løbende på at få endnu flere forsikringsselskaber med, så danske forbrugere får det bedste sammenligningsgrundlag med den bredest mulige markedsrepræsentation, siger Pia Holm Steffensen.
Opdatering gør det muligt at sammenligne ulykkesforsikring til familiens mindste
Forsikringsguiden lancerer ud over hundeforsikring en opdateret og mere tidssvarende udgave af ulykkesforsikringen.
- Indtil nu har det kun været muligt at sammenligne ulykkesforsikringer til sine børn som en del af ’pakken’ på sin egen ulykkesforsikring. Det er langt mere tidssvarende at kunne sammenligne børneulykkesforsikring isoleret, så man er sikker på at have den bedste dækning til prisen, hvis børnene kommer ud for en ulykke, siger Pia Holm Steffensen.
Ni selskaber leverer priser og dækninger på den nye børneulykkesforsikring, og ni selskaber er på vej. De 18 selskaber svarer til ca. 86 pct. af markedet.
Om Forsikringsguiden.dk
Forsikringsguiden.dk er et online sammenligningsværktøj, som pensions- og forsikringsselskabernes brancheorganisation, F&P, og Forbrugerrådet Tænk står bag. Formålet med hjemmesiden er at give danskerne et uvildigt overblik over, hvad forsikringer koster, og hvilken dækning man får hos forskellige forsikringsselskaber. Du giver ingen kontaktoplysninger, modtager ingen markedsføringshenvendelser, og du kan selv vælge at kontakte de selskaber, du ønsker at fortsætte din dialog med. Det gøres nemt via et link på hjemmesiden, når du er færdig med din sammenligning.
På Forsikringsguiden.dk kan man sammenligne bil-, hus-, indbo-, ulykke-, fritidshus-, hund- og rejseforsikring blandt 19 forsikringsselskaber, som svarer til over 87 pct. af markedet.
Prøv Forsikringsguiden på Forsikringsguiden.dk
Kontakter
Nicolai Schacke, nis@fogp.dk
Billeder
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring27.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvad der er godt at vide, når motorcykelsæsonen starter? Om forsikringen dækker indbrud i bil i konfirmationstiden? Og om indboforsikringen dækker dyre racercykler?
Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark23.2.2026 13:02:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

