Er du helt klimatosset og parat til at handle? Kom til klimamøde!
30.3.2023 16:15:38 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Drømmer man om en vild have? Ville man ønske, at der var nogen i nabolaget at dele værktøj med eller låne service af til festen? Eller har man lyst til at bytte tøjet, der har ligget urørt i skabet i årevis, ud med noget andet uden at købe nyt?
Så er det nu, man skal melde sig til et af Billund Kommunes tre klimamøder, som holdes 14. og 15. april i henholdsvis Billund Idrætscenter og på Rådhuset i Grindsted.
Her kan man møde andre med mod på klimahandling, der kan lette presset på klodens ressourcer og sænke udledningerne af CO2.
"Vi holder tre klimamøder på hver to timer i forbindelse med, at vores klimaplan snart skal godkendes. På møderne kan man dels høre om klimaplanen, og om hvordan borgere rundt omkring har grebet klimaudfordringerne an i fællesskab. Og så er det tanken, at man kan finde sammen med nogen, som interesserer sig for det samme som en selv, og dele og udveksle idéer. Vi håber, at der på den måde kan blive sået nogle frø til lokale klimafællesskaber rundt om i kommunen," siger projektleder Julie Grønlund.
Det vi gør til hverdag, har stor betydning for klimaet
Klimamøderne er arrangeret i forbindelse med, at kommunens klimaplan skal godkendes til sommer. Målsætningerne i planen er i tråd med Parisaftalen, og inden for kommunegrænsen skal vi derfor reducere vores udledning af klimagasser med 70 procent i 2030 og være klimaneutrale i 2050.
Samtidig skal vi arbejde for at blive robuste og tilpasset klimaforandringerne, særligt øgede regnmængder og stigende grundvand. De ambitiøse målsætninger betyder, at både landbrug, virksomheder, energiselskaber, kommune og borgere skal i gang med at finde løsninger, der kan begrænse udledninger og afværge konsekvenserne ved klimaforandringerne.
"Vi har været i dialog med erhverv og landbrugsorganisationer i det seneste år, og der er stor vilje til at indgå i klimapartnerskaber med kommunen og andre aktører. De store reduktioner skal nemlig findes i erhvervene, energisektoren, landbruget og transporten. Men vi har også hver især som borgere et ansvar for at reducere vores klimaaftryk. Vores udledninger stammer fra transport og rejser, ting, vi køber, energi, vi bruger, og den mad, vi spiser. Og de udledninger kan vi reducere ved at ændre vaner, forklarer Julie Grønlund.
Det er ikke så let at ændre vaner, og derfor er der brug for at tage et skridt ad gangen. Og at gøre det sammen med andre. Derfor har klimamøderne fokus på, at klimahandling er noget, vi gør i fællesskab.
Tag bare børnene med
For de mindste børn (fra seks år) vil der være sjove aktiviteter, som f.eks. at lave sin helt egen klimavenlige madpakke. Og de ældste (fra 12 år) bliver udfordret i at få plads til mest muligt på cyklen, når den skal bruges til indkøb eller til en sheltertur med vennerne.
Klimamøderne foregår over to dage i Billund Idrætscenter fredag 14. april kl. 15-17 og på Rådhuset i Grindsted lørdag 15. april kl. 10-12 og kl. 14-16. Møderne er tiltænkt henholdsvis borgere i og omkring Billund, i og omkring Grindsted, og det sidste møde er målrettet borgere fra de mindre byer og landdistrikter. Men alle kan tilmelde sig alle tre møder.
Det er gratis at deltage, og tilmelding med antal børn og voksne skal ske på billund.dk/klima.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Tlf:79 72 72 09Tlf:24 92 86 79abj@billund.dkBilleder

Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
Ægtepar vinder af Frivilligprisen 202617.3.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag blev Frivilligprisen 2026 overrakt, da Inga og Jakob Kristiansen fra Filskov blev overrasket med Frivilligprisen. De modtager prisen, da de gør en kæmpe indsats i deres lokalsamfund for ældre mennesker, der har brug for en ekstra hånd.
Selvtilrettelæggelse og pauser: Medarbejdere i Billund Kommune går op i tid efter forsøgsordning13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Otte medarbejdere fra to kommunale plejehjem i Billund Kommune er gået op i tid, efter at kommunen de seneste seks måneder har deltaget i projektet En fremtid med fuldtid, hvor forskellige metoder til at få flere medarbejdere op i tid er blevet afprøvet. Torsdag blev resultaterne fremlagt for udvalgte ledere og nøglemedarbejdere.
Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig10.3.2026 16:48:06 CET | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
