Finans Danmark

7. klasse i Ølstykke er landets bedste til privatøkonomi

Del

7.B på Bækkegårdsskolen i Ølstykke har vundet Pengequizzen 2023, som markerer afslutningen på årets Pengeuge. Ud over titlen som årets Danmarksmestre i privatøkonomi modtager 7.B en præmie på 10.000 kroner til klassekassen.

Hvert år i uge 11 afholder Finans Danmark Pengeuge. Her undervises skolernes ældste klasser i finansiel forståelse, og bankansatte i hele landet har til sammen gæsteundervist 14.000 elever. Pengeuge afsluttes hvert år med en quiz, hvor skolerne konkurrerer mod hinanden i viden om budgetter, renter og ÅOP.

I år var 7.B på Bækkegårdsskolen i Ølstykke de dygtigste i den disciplin.

”Vi er stolte af, at vi kan bidrage til, at vores børn og unge får en finansiel forståelse tidligt, så de kan komme godt fra start på den del af ungdomslivet. Forhåbentlig ender færre som dårlige betalere senere i livet, når de har fået viden med sig,” siger PA- og Kommunikationsdirektør i Finans Danmark, Stine Luise Goll. 

Mens 14.000 elever i år har fået besøg af en gæsteunderviser, så er ca. 70.000 elever blevet undervist i det materiale Finans Danmark har udarbejdet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening og undervisningsforlaget Forstå.

Ud over 7. B fra Ølstykke, der er vindere af årets Pengequiz, så belønner Finans Danmark også fire andre klasser for det bedste resultat i hver af landets øvrige regioner. Det betyder, at 9.D fra Hældagerskolen i Vejle, 7.A fra Skelbæk Friskole i Klippinge, 8.S fra Langsøskolen i Silkeborg og 10. klasse fra Thy Sportsefterskole i Thisted hver modtager en præmie på 5.000 kroner til klassekassen. 

Læs nyheden

Om Finans Danmark

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.

www.finansdanmark.dk

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark

Antallet af sager om kærlighedssvindel falder drastisk – men mørketallet er stort18.5.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse

Kriminelle bruger falske profiler, og udgiver sig for at søge venskab eller kærlighed. I virkeligheden er de blot ude efter penge. Mens landets banker i 2022 kunne registrere, at kriminelle havde forsøgt at svindle sig til næsten 50 mio. kroner på denne måde, så faldt det beløb i 2023 til knap det halve. Det viser nye tal fra Finans Danmark. Der ligger dog et mørketal bag, da ofre for kærlighedssvindel ofte holder deres tab hemmeligt. Også for banken.

Danskerne er i tvivl om etikken i private forsvarsinvesteringer17.5.2024 07:08:45 CEST | Pressemeddelelse

Krigen i Ukraine har fået de europæiske lande til at opruste i et omfang, der kræver store investeringer fra både staterne og private aktører. Den finansielle sektor er klar til at understøtte dette. Når det kommer til danskernes investeringer, er mange dog i tvivl om, hvorvidt investeringer i forsvarsindustrien er etisk forsvarlige eller ej. Det viser nye tal fra Finans Danmark. Krigen i Ukraine har dog gjort, at et flertal af danskerne er blevet mere positive.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye