DHI leverer rekordhøj vækst i ordreindgang og omsætning i 2022
30.3.2023 12:01:45 CEST | DHI A/S | Pressemeddelelse

Europa oplevede historisk tørke, der var voldsomme oversvømmelser, biodiversiteten i havet er truet, og der er PFAS i vandmiljø og drikkevand. Dette er eksempler på den globale vandkrise, som for alvor blev tydelig i 2022, og som blev adresseret af FN på den nyligt afholdte globale Water Conference.
DHI leverer rådgivning og teknologi til at løse de globale udfordringer med vand og vandmiljøer. DHI lancerede i 2020 en ny strategi, DHI+, for at accelerere udviklingen, og i regnskabsåret 2022 leverede DHI solid vækst i alle forretningsenheder og geografier, både i Europa, Asien, Nordamerika og Afrika.
Omsætningen steg med 8,2 % til 119,4 mio. euro, og netto-projektomsætningen steg med 9,5 % til 98,4 mio. euro. Derudover steg ordreindgangen med 20,9 %. Både resultat af primær drift (EBITDA) og driftsresultatet (EBIT) steg med 0,7 mio. euro trods udgifter til DHI+ og øgede investeringer i udvikling af ny teknologi.
Mette Vestergaard, administrerende direktør i DHI, siger: ”Der er brug for handling til at løse den globale vandkrise. Vi ser et stigende behov for vores unikke kombination af faglig rådgivning og digitale løsninger, og jeg ser væksten i vores ordreindgang og omsætning som et udtryk for, at vi er med til at gøre en positiv forskel for verdens vand. Vores fremgang skyldes i høj grad mine kollegers dybe ekspertise og stærke engagement.”
DHI er godt på vej med strategien DHI+, som bygger på FN’s bæredygtighedsmål. Målsætningen er at kombinere de fagligt dygtigste kompetencer i branchen med unik teknologi og en global tilstedeværelse for at accelerere opfyldelsen af bæredygtighedsmålene.
”I løbet af 2022 gennemførte vi mere end 2.000 projekter over hele verden. Vi lancerede en række nye digitale løsninger til blandt andet havvindmøller og spildevand, og vi videreudviklede vores digitale platform til vandmodellering, MIKE. Vi lykkedes også med at tiltrække flere forskningsmidler end året før. Vores tætte samarbejde med ambitiøse kunder, partnere og universiteter er afgørende for vores innovation,” siger Mette Vestergaard.
DHI forventer at fortsætte væksten i både omsætning og indtjening i 2023.
Udvalgte projekter i 2022
- DHI leverer digital tvilling af spildevandsanlægget i Gøteborg. En digital tvilling af spildevandsanlægget i Gøteborg og omegn er med til at fremtidssikre regionen og anvende den eksisterende infrastruktur så effektivt som muligt. Med implementeringen af DHI’s Future City Flow, som er en digital tvilling af hele systemet, har spildevandsselskabet Gryaab fået et bedre overblik og realtidsinformation om hændelser i tunnellerne.
- DHI muliggør beskyttelse af marin biodiversitet i Auckland. Med løsningen kan Auckland hurtigt få digitalt overblik over de forurenende stoffer, der løber ud ved kysterne og evaluere påvirkningen af vandkvaliteten, og med det resultat at myndighederne kan træffe informerede beslutninger om, hvor det giver bedst mening at sætte ind for at beskyttelse den marine biodiversitet.
- DHI bidrager til design af verdens første energi-ø i Nordsøen med metocean studie. Et metocean studie reducerer designrisici ved verdens første energi-ø i Nordsøen. DHI’s erfaring med området og allerede eksisterende modeller er med til at forkorte processen. Risici bliver reduceret ved hjælp af de stærke vurderinger af metocean forhold med nøjagtige og validerede evalueringer af vind-, bølge- og vandforhold.
- UNEP-DHI Centre hjælper FN-landene til opnåelse verdensmålene. UNEP-DHI Centre er et partnerskab mellem FN’s miljøprogram (UNEP) og DHI. Centeret er internationalt anerkendt for sit arbejde med at understøtte bæredygtig håndtering af vandressourcer. I samarbejde med UNEP-DHI kan FN’s medlemslande komme tættere på at nå de vandrelaterede bæredygtighedsmål inden 2030 ved hjælp af strukturerede programmer, træning, vejledning og digitale værktøjer samt data.
Finansielle nøgletal 2022
|
Mio. euro |
2022 |
2021 |
2020 |
2019 |
2018 |
|
|
|||||
|
Omsætning |
119,4 |
110,4 |
108,3 |
114,2 |
113,8 |
|
Netto-projektomsætning |
98,4 |
90,0 |
84,9 |
91,0 |
91,2 |
|
Resultat af primær drift (EBITDA)1 |
2,3 |
1,6 |
3,3 |
2,2 |
6,6 |
|
Driftsresultat (EBIT)2 |
0,0 |
-0,7 |
1,2 |
0,2 |
4,6 |
|
Antal medarbejdere (FTE’er) |
1.022 |
1.028 |
1.014 |
1.055 |
1.030 |
1 EBITDA: Indtjening før renter, skat, nedskrivninger og afskrivninger
2 EBIT: Indtjening før renter og skat
Billeder

Links
Information om DHI A/S
Om DHI A/S
DHI A/S er en global digital rådgivningsvirksomhed med hovedsæde i Hørsholm. DHI A/S blev grundlagt i 1964 og beskæftiger mere end 1.000 medarbejdere globalt. Vores ambition er at fremme den bæredygtige udvikling af jordens vandressourcer med afsæt i rådgivning, digitale og teknologiske services, og kompetenceudvikling. DHI A/S er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS) af Forsknings- og Uddannelsesministeriet og er en del af GTS-netværket.
For yderligere oplysninger om DHI kontakt venligst Annette Mystek, DHI Global People & Communication på +45 2088 7770.
Følg pressemeddelelser fra DHI A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DHI A/S
DHI udnævner ny administrerende direktør: Birgit Guhse overtager ledelsen efter Mette Vestergaard15.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år med DHI, de seneste seks år som administrerende direktør, giver Mette Vestergaard nu stafetten videre. Bestyrelsen har udnævnt tyske Birgit Guhse som ny administrerende direktør. Hun tiltræder den 1. august 2026 og skal sammen med DHI’s øvrige ledelse og medarbejdere stå for det næste løft af vækst, relevans, vidensudvikling og profitabilitet. Birgit Guhse har mere end 20 års international ledelseserfaring inden for rådgivning, infrastruktur og det byggede miljø. Senest kommer hun fra en stilling som Managing Director i Arcadis Tyskland, en global rådgivningsvirksomhed. Tidligere har hun haft ledende stillinger hos blandt andre AECOM og Drees & Sommer. Hun er uddannet ingeniør og har en ph.d. (Dr.-Ing.) fra University of Kaiserslautern og Paris-Lodron University of Salzburg. Thomas G. Schmidt, formand for bestyrelsen i DHI, siger: ”Birgit kombinerer en stærk kommerciel forståelse med solid operationel ledelse og en teknisk baggrund. Hun har dokumenteret erfaring med at sk
DHI Fonden udnævner Thomas G. Schmidt som ny bestyrelsesformand i DHI A/S20.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Han efterfølger Jakob Thomasen, der siden 2014 har spillet en central rolle i DHI’s strategiske udvikling. Thomas G. Schmidt bringer mangeårig erfaring med strategi, forretningsudvikling og innovation med sig.
Voksende udfordringer med vand øger behovet for vandteknologi og know-how19.5.2026 13:45:15 CEST | Pressemeddelelse
Store dele af verden rammes i stigende grad af tørke, oversvømmelser og forurening, og det øger behovet for robuste løsninger. Det mærker man hos teknologi- og rådgivningsvirksomheden DHI, der har offentliggjort sin årsrapport for 2025. Med over 2.500 projekter på verdensplan bidrager DHI til at løse de voksende udfordringer med vand.
Samler 40 års data fra Nordsøen: Digital portal sætter fart på forskning og miljøvurdering af havmiljø29.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere har opnået nye indsigter om det danske havmiljø efter lanceringen af North Sea Environment Portal for et år siden. Portalen drives af vandteknologi- og rådgivningsvirksomheden DHI og giver adgang til årtiers miljødata, og den er allerede i brug i nye analyser af havbund, biodiversitet og klimaeffekter.
DHI indgår nyt globalt samarbejde for at styrke beskyttelsen af dybhavet16.6.2025 11:02:53 CEST | Pressemeddelelse
Nyt partnerskab mellem DHI og den internationale organisation ISA, der regulerer aktiviteter på havbunden uden for de nationale landegrænser, skal sikre bedre forvaltning af dybhavet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
