Elgiganten leverer nyt stærkt år

Elgiganten leverer et overskud på 114 millioner kroner og en omsætning på over 6,2 milliarder kroner. Høj kunde- og medarbejdertilfredshed kombineret med vækst på nye produktkategorier er blandt årsagerne.
Omsætningen i Elgiganten A/S steg i regnskabsåret 18/19 til over 6,2 milliarder kroner og resultatet for året blev et overskud på 114 millioner kroner.
”Jeg er meget tilfreds med, at vi fortsat løfter vores toplinje og tjener penge i et benhårdt marked med stor konkurrence. Det skyldes i høj grad vores medarbejdere, der giver vores kunder gode oplevelser og kyndig vejledning. Derfor glæder det mig også særlig meget, at medarbejdertilfredsheden i år er rekordhøj og kundetilfredsheden det samme. De to ting går nemlig hånd i hånd. Vores ambition er at være kundernes naturlige førstevalg, og det kan vi med tilfredshed se at vi er," siger Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten.
Kunder ønsker hjælp og vejledning til ny teknologi
Kunderne har især taget godt imod Elgigantens satsning på services og tjenesteydelser, der hjælper dem trygt og godt i gang med den nye teknologi.
”De produkter vi sælger er efterhånden ganske komplekse og avancerede, og alt fra belysning, alarmer, køleskabe og kaffemaskiner kan efterhånden styres fra en app på mobilen. Det giver fantastiske muligheder, men det øger også behovet for vejledning og hjælp, og det kan vores dygtige medarbejdere hjælpe med,” siger adm. direktør Peder Stedal.
Smart Home bliver en revolution
Han fortæller, at netop den store trend indenfor smarte produkter er noget, som danskerne er begyndt at interessere sig for. Det er ikke længere science fiction, og produktudvalget på hylderne bliver hele tiden større.
”Man har talt meget om smart home i mange år, men nu begynder det for alvor at blive rigtig smart. Der findes mange spændende produkter, der kan gøre livet lettere, hvad end der er tale om elektroniske dørlåse, smarte trådløse ringeklokker, køleskabe der ved hvad du mangler til aftensmaden - eller belysning der kan fjernstyres fra en app. Alt sammen kan det gøre vores liv sjovere og mere bekvemt, og det er der stor efterspørgsel på,” siger Peder Stedal.
Erhvervssalget er stigende
Elgigantens afdeling for salg til virksomheder og offentlige institutioner, Elgiganten Erhverv, er også i det forgangne år vokset betragteligt.
”Erhvervsforretningen har haft et rekordår. Vores ambition er, at det skal være ligeså enkelt og bekvemt at være erhvervskunde i Elgiganten, som det er at være privatkunde, og vi kan se, at rigtig mange erhvervskunder deler den opfattelse,” siger Peder Stedal, der fortæller, at også kategorier som køkkener og gaming er områder, hvor han ser stort potentiale i årene der kommer.
”I vores branche går udviklingen hurtigt og der kommer konstant ny teknologi på markedet. Vores fornemmeste opgave i Elgiganten er at hjælpe danskerne med at få glæde og gavn af den,” siger Peder Stedal.
Nøgleord
Kontakter
Ditte Opstrup Andersen
Kommunikationschef
PR & Kommunikation
ditte.opstrup.andersen@giganten.dk
+4527614057
Billeder
Information om Elgiganten A/S
Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt på 38 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.
Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2018/19 for i alt 6,2 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2018/19 omsatte for 38,3 milliarder norske kroner.
Der er i Norden i alt 425 varehuse og ca. 10.000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone
Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Elgiganten bliver hovedpartner på Gamebox Festival 202514.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når dørene den 25. til 27. april åbnes til Gamebox Festival i MCH Messecenter Herning, vil det være med Elgiganten som hovedpartner. Den førende elektronikgigant indtager en markant rolle til Danmarks største gamingevent med bl.a. en 500 kvadratmeter stor butik, eksklusive messetilbud, populære giveaways og meet ’n’ greet med kendte spillere.
Elgiganten og LEGO indgår samarbejde9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten udvider sit sortiment ved at indgå et nyt samarbejde med LEGO, der bringer det ikoniske brand ind i kædens varehuse og onlinebutik. Med denne udvidelse bliver det endnu lettere for kunderne at finde deres yndlingsprodukter ét sted – uanset om det gælder elektronik, gaming eller kreativ leg.
Elgiganten holder kæmpe åbningsfest i Nyborg den 11. april31.3.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten er klar til åbningen af varehus nr. 49 i Nyborg. Det fejres med en åbningsfest fredag d. 11. april kl. 7, hvor Borgmester Kenneth Muhs vil hjælpe med at klippe snoren og byde kunderne indenfor i det nye varehus.
Elgiganten hjælper danskerne med tekniske udfordringer24.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
I uge 10 og 11 afholder Elgiganten 'Support-uger’, hvor du kan besøge dit lokale varehus og få gratis teknisk support eller hjælp til at udnytte dit produkt bedre.
Elgiganten lancerer nyt koncept og satser stort på ”byg-selv”-computere3.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med konceptet Elgiganten Build tager Elgiganten nu endnu et skridt i kampen om gamerne. Konceptet skal give kunderne flere muligheder for at konfigurere og bygge deres egne computere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum