Aarhus får hoteltårn på 15 etager med skybar og tagterrasse

Comwell Hotels, bygherre Hans Lorenzen og entreprenør Nordstern har indgået aftale om et 15 etagers nyt hoteltårn, der udvider det centralt beliggende Comwell Aarhus med betydelig kapacitet.
Udover 161 nye hotelværelser – heraf fire suiter og 10 long stay-lejligheder – kan Comwell Aarhus’ gæster se frem til en skybar og restaurant på 14. og 15. etage og øverst oppe en udendørs tagterrasse på mere end 300 kvm. Desuden kan hotellets besøgende benytte førstesalens 9 nye møde- og konferencerum eller afholde selskaber og events med spektakulært vue over Aarhus på de øverste etager, der kan rumme op til 370 personer. Hoteltårnet er åbent for hele byen, og de øverste etager får direkte adgang fra gaden via udvendig glaselevator.
I forbindelse med opførelsen af det nye hoteltårn, opgraderes også hotellets populære Co-Work-område, hvor gæster og lokale aarhusianere flittigt gør brug af det optimalt indrettede arbejdsområde væk fra hjem og kontor. I Co-Work, som findes på alle Comwells danske hoteller, er der altid adgang til kaffe og te uden beregning og Wi-Fi til fri afbenyttelse.
Byens bedste udsigt
Koncernchef i Comwell Hotels, Peter Schelde, glæder sig til at byde velkommen til det nye Comwell Aarhus, når hoteltårnet forventes at stå klar i foråret 2026:
”Der har længe været stor efterspørgsel på hotelkapacitet i Aarhus, og med det nye hoteltårn er vi glade for at kunne tilbyde endnu flere danske og internationale gæster vores funktionelle hotel- og mødefaciliteter.
Med udvidelsen af Comwell Aarhus ønsker vi også at bidrage positivt til byens liv. Vi glæder os til at se Aarhusianerne i den nye restaurant og skybar – og på tagterrassen, hvor de kan nyde gode drinks og en af Aarhus’ absolut bedste udsigter,” lyder det fra Peter Schelde.
Ejer og udlejer af byens nye hoteltårn, Hans Lorenzen, og entreprenør Nordstern ser frem til at fortsætte samarbejdet med Comwell:
”Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med Comwell og skabe et endnu mere unikt samlingssted i Aarhus. Comwell byder på præcis den kombination af mod, nytænkning og branche-knowhow, der skal til for at skabe et hus, der indeholder det, gæsterne efterspørger – og mere til,” fortæller Hans Lorenzen, og samme budskab lyder fra Torben Modvig, Group CEO, Nordstern:
”Vi er glade for endnu engang at have indgået samarbejde med Comwell. Vi kender Comwell fra vores tidligere samarbejder, og vi ved, at vi deler de samme høje ambitioner for både kvalitet og bæredygtighed,” slutter Torben Modvig.
Vinder af klimapris
I oktober 2022 blev Comwell Aarhus hædret med klimaprisen Climate Award 2022 [1] for at være det hotel i Danmark med den laveste CO2-udledning per overnattende gæst. Den grønne linje føres videre, når hotellet udvides, hvor der blandt andet arbejdes målrettet med energivenlige byggematerialer og en DGNB-certificering.
Det nuværende Comwell Aarhus blev opført i 2014 og er placeret i hjertet af byen på Værkmestergade. Hotellet, der emmer af international stemning og er prisbelønnet for et serviceniveau i særklasse, arbejder tæt sammen med den globale hotelfranchisevirksomhed Wyndhams hotelbrand Dolce by Wyndham. Samarbejdet med Wyndham fortsætter efter hoteludvidelsen, hvor fokus er på at styrke hotellets internationale profil.
Den samlede hotelkapacitet for Comwell Aarhus kommer med det nye hoteltårn op på 401 værelser, og hotellets største konferencesal kan rumme op til 500 personer.
Fakta om byggeriet:
- Bygherre: Hans Lorenzen
- Totalentreprenør: Nordstern
- Arkitekt: Arkitema
- Ingeniør: Afry
- Byggestart: forventeligt august 2023
[1] Climate Award 2022 blev afholdt af klimascore.com i samarbejde med Dansk Erhverv. Comwell Aarhus fik en klimascore på 10 ud af 10 mulige og udmærkede sig ved at have et minimalt klimaaftryk på alle områder fra transport over energiforbrug til mad og drikke. Læs mere her: https://www.klimascore.com/da/
Nøgleord
Kontakter
Signe Kamper Kankelborg
PR- og Kommunikationschef
skk@comwell.com
23328577
Billeder

Information om Comwell A/S
Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med 16 hoteller i Danmark, et i Sverige samt ODEON i Odense og Centralværkstedet og Smedien i Aarhus. I mere end 50 år har Comwell drevet specialiserede møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.
Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens specialuddannede MeetingDesignere. I dag servicerer Comwell ikke kun traditionelle møder men også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events. Comwell råder over knap 3.000 værelser og 450 møde- og konferencelokaler.
Følg pressemeddelelser fra Comwell A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Comwell A/S
Et årti med stærk strategisk retning for HR og ESG i Comwell1.5.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Mai-Britt Jensen, HR- og Sustainability Direktør i Comwell, fejrer 10- års jubilæum. I dag markerer Comwell Hotels en særlig dag. Den danskejedes hotelkædes HR- og Sustainability Direktør, Mai-Britt Jensen, har nemlig 10-års jubilæum. De sidste 10 år har Mai-Britt defineret en afgørende retning for både mennesker og omgivende miljø.
Comwell nomineret i tre kategorier ved Danish Beauty Awards 20252.4.2025 10:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Comwell Kellers Park, Comwell Borupgaard og Comwell Hotels er netop blevet nomineret i tre kategorier ved Danish Beauty Award 2025.
Comwell byder velkommen til ny hotelchef på Comwell Klarskovgaard2.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels bød 1. marts 2025 velkommen til Denize Scharff Stripp som ny hotelchef på Comwell Klarskovgaard. Med en stærk baggrund inden for både hotelbranchen og strategisk salg står Denize nu i spidsen for at styrke hotellets position i markedet – både som en attraktiv destination for private samt møde- og konferencegæster.
”Jeg er så privilegeret, at jeg får penge for min hobby”12.3.2025 09:33:51 CET | Nyhed
Dennis Strøbæk er en person, der (helst) aldrig siger nej. For I hans optik er der er ikke noget, der ikke kan lade sig gøre. Også når gæsterne har vilde ønsker.
”Det er kun fantasien, der sætter grænser”10.3.2025 06:30:00 CET | Nyhed
Kathrine Brinkløv er Venue Chef på Comwell Centralværkstedet, hvor der er højt til loftet, togskinner i gulvet og en rustik charme, der allerede har gjort stedet til en favorit, når det gælder konferencer, møder og events. Med sig i bagagen har Kathrine en international karriere og et tårnhøjt ambitionsniveau – både for stedet, gæster og fremtidens arrangementer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum