Op mod 44 procent af det træ der fældes i Danmark kan ikke spores
26.3.2023 06:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Det giver os varme, når det er koldt, og vi bruger det til at bygge huse, redskaber og møbler af. Træ har i hundredtusinder af år været en værdsat ressource af mennesker. Men i takt med et større pres på klodens klima og natur er træ også blevet en ressource, vi skal værne om.
Derfor har forskere fra Københavns Universitet i en ny rapport kortlagt Danmarks såkaldte træstrømme, som dækker over landets samlede forbrug af træ. Resultaterne skal fremadrettet bruges til at udnytte træet bedre, end vi gør det i dag og dermed lette presset på vores skove.
Forskernes gennemgang af de danske træstrømme viser, at op mod 44 procent, eller 2 millioner kubikmeter, af det træ der fældes i Danmark ikke kan spores tilbage til, hvor det er fældet eller hvilken type af træ, det er.
Og det er ifølge lektor Niclas Scott Bentsen, som er en af forskerne bag rapporten, problematisk.
”Det er svært at overse et hul af den størrelse i vores tal, og det store udokumenterede flow af træ er et problem, fordi vi som samfund har fokus på genanvendelse og cirkularitet. Derfor er vi nødt til at vide, hvad det ret store mørketal er for noget træ, for måske kunne vi bruge det til noget mere, end bare at brænde det af som energi,” siger han.
Han tilføjer, at tallet over det uregistrerede træ i sagens natur er behæftet med en vis usikkerhed, da det er et mørketal. Ud fra andre tal og statistikker fra bl.a. nationalregnskabet lavet af Danmarks Statistik kan forskerne dog se, at det udokumenterede træ bruges til energiformål.
Forskerne antager at træet fældes fra arealer, der ikke er registreret som skov, såsom landbrugsarealer med juletræer, energipil og energipoppel, samt træ fra læhegn, parker, haver og naturarealer, men de ved det reelt ikke.
90 procent brændes af
Rapporten viser også at 87-90 procent af vores træforbrug bruges til energiformmål, mens blot 8 procent af vores træ genanvendes til andre formål i eksempelvis byggeriet, industrien eller energisektoren.
”Vi er rigtig gode til at brænde træ af, men kunne godt være bedre til at bruge træet flere gange inden vi brænder det af,” siger Niclas Scott Bentsen.
Ifølge forskeren ville vores forbrug af træ, i den perfekte verden, anvendes i en såkaldt kaskade, hvor et stykke træ eksempelvis først blev brugt i byggeriet eller møbelindustrien. Resttræet kunne så omdannes til andre byggematerialer såsom spånplader, mens andre rester igen kunne blive til tekstiler, før vi til sidst brænder det af til energiformål.
”At vi bliver bedre til at anvende det samme træ til flere formål vil lette presset på vores skove, binde kulstoffet længere tid og samlet set være en stor gevinst for klimaet,” siger han.
Rapporten skal bane vejen for handling
Det er første gang at de danske træstrømme kortlægges. Men det er ifølge Niclas Scott Bentsen håbet, at tallene fremadrettet skal opgøres årligt, så der løbende kan holdes øje med, hvordan vores forbrug af træ udvikler sig og danne grundlag for at bruge vores ressource mest fornuftigt.
Han pointerer også, at en lignede kortlægning for andre materialer, som plastik kunne være gavnlig i samfundets jagt på mere bæredygtighed og mindre klimabelastning.
”Med rapporten har vi skabt det første overblik over forbruget af vores træressourcer og det er et godt udgangspunkt for en videre diskussion blandt eksempelvis vores politikere og træindustrien, så vi kan blive mere bæredygtige på det område,” siger forskeren.
Med vedtagelsen af Finansloven for 2022 blev der indgået en aftale om udarbejdelse af en skovplan. Et element i skovplanen er en analyse af træstrømmene i den danske økonomi.
Skovrådet har bl.a. peget på at der mangler en komplet kortlægning af tilgængelige træressourcer, ressourceanvendelse samt en vurdering af konsekvenser af øget import at træ til Danmark. Den nye rapport giver det første overblik over de danske træstrømme.
Mere fra rapporten:
- Det samlede indenlandske forbrug af træ steg fra 13,1 millioner m3 i 2016 til 17,5 millioner m3 i 2018. 76 % af stigningen i træforbruget kan tilskrives en stigning i forbruget af træ til energi.
- Den overordnede kortlægning viser, at træ til energi udgjorde en væsentlig del af det indenlandske forbrug; 90 % i 2016 og 87 % i 2018.
- Kortlægningen peger på, at der indgår store mængder træ i den danske materialestrøm, som ikke er registreret i hugststatistikken eller som hugst andre steder. Den uregistrerede mængde udgør op til 44 % af den samlede indenlandske hugst og anvendes primært til energiformål.
- Udvikling af wood flow modellen og analyse af træstrømme tager udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik kombineret med data fra andre kilder vedr. energianvendelse, udenrigshandel, konvertering og forarbejdning af træprodukter.
Kontakter
Niclas Scott Bentsen
Lektor
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
Mobil: 20206318
Mail: nb@ign.ku.dk
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur-og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: 93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk
Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
+45 22 95 42 83
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
From flat moss to forests and flowers: New discovery may explain how plants conquered land2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Researchers from the University of Copenhagen have identified a previously unknown protein that may help explain how plants managed to colonize land more than 400 million years ago. The protein was studied in moss, and the new findings contribute to our understanding of plant evolution and life on Earth.
Fra flad mos til skove og blomster: Nyt fund kan give svar på, hvordan planter kunne erobre landjorden2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har identificeret et hidtil ukendt protein, som kan gøre os klogere på at forstå, hvordan det for over 400 millioner år siden lykkedes planter at kolonisere jorden. Proteinet er blevet undersøgt i mos, og det nye fund bidrager til historien om planter og menneskeliv på jorden.
”Frivillig” isolation gør indsatte i danske fængsler syge25.5.2026 09:02:44 CEST | Pressemeddelelse
Otte procent af de indsatte i danske fængsler vælger såkaldt frivillig isolation for at undgå overgreb fra andre indsatte. Men den ”frivillige” isolation er ureguleret, og mange sårbare indsatte oplever de ofte langvarige isolationer som en stor lidelse og som en dobbeltstraf. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder.
Henrik Plougmann Olsen bliver nyt bestyrelsesmedlem på Københavns Universitet22.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med erfaring fra flere store offentlige selskaber indtræder Henrik Plougmann Olsen i Københavns Universitets bestyrelse som eksternt medlem fra 1. juli 2026. Han kommer med særlige kompetencer inden for byudvikling, infrastruktur og offentlig styring, som bliver vigtige i de kommende år.
Hvorfor er unges søvn og mentale helbred så dårligt? Forskere peger på ’onde spiraler’ som mulig årsag21.5.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Københavns Universitet kortlægger komplekst netværk af faktorer, der potentielt fastholder unge voksne i dårlige søvnmønstre og mental mistrivsel. Forskningen bruges allerede til at lave målrettede indsatser for unge i en kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
