Inbicon sælger andengenerations bioethanol til Statoil
2.6.2009 14:44:00 CEST | Circle K | Pressemeddelelse
Statoil i Danmark og Inbicon – DONG Energy’s teknologiselskab, der udvikler teknologi til at lave bioethanol fra halm – har i dag underskrevet en salgskontrakt om levering af andengenerations bioethanol til Statoil. Dermed bliver Statoil køber af de første fem mio. liter af Inbicons bioethanol.
Bioethanolen produceres på Inbicons demonstrationsanlæg ved Asnæsværket i Kalundborg, som er under opbygning. Formålet med demonstrationsanlægget er at vise, at andengenerations bioethanol kan produceres på industrielle vilkår med Inbicon’s teknologi. Som det første selskab i Danmark kunne Statoil i 2006 tilbyde kunderne benzin iblandet bioethanol, og Statoil har derfor udvist interesse for at købe den første produktion fra det ny anlæg.
”Som det første og indtil nu eneste olieselskab har Statoil gennem tre år tilbudt de danske bilister benzin med bioethanol. Vi viser nu atter vores engagement og skubber på udviklingen ved at indgå denne aftale om køb af det første andengenerations bioethanol i Danmark.” siger Pia Bach Henriksen, adm. direktør i Statoil og fortsætter: ”Aftalen er endnu et eksempel på, at Statoils ambition om at levere bæredygtige biobrændstoffer er en reel målsætning, som vi arbejder aktivt for.”
Niels Henriksen, administrerende direktør i Inbicon, siger om aftalen:
”Vi er meget tilfredse med at have Statoil som aftager af vores andengenerations bioethanol. Aftalen viser, at markedet ser en stor værdi i produktet, og at det kan sælges til en merpris i forhold til traditionel ethanol. Men vi ærgrer os over, at der på grund af regulatoriske begrænsninger ikke er basis for produktion af andengenerations bioethanol i større skala i Danmark. Anvendelse af halm til el og varme er nemlig væsentligt favoriseret i forhold til, hvis halmen anvendes til produktion af bioethanol.
Andengenerations bioethanol produceres på basis af restprodukter fra skov- og landbrug i modsætning til førstegenerations bioethanol, der produceres af produkter, der også anvendes som fødevarer fx majs, hvede og sukkerroer.
Inbicons anlæg i Kalundborg bruger halm som råvare og vil årligt producere 5,4 mio. liter bioethanol. Udover bioethanol producerer anlægget årligt 8.250 ton brændselspiller, der kan bruges som brændsel på kraftvarmeværker og 11.100 ton dyrefoder.
Fakta om Statoil
Statoil leverer omkring en femtedel af Danmarks samlede olieforbrug og driver mere end 300 benzinstationer i Danmark, heraf ca. en femtedel automatanlæg under varemærket 1-2-3. På selskabets raffinaderi i Kalundborg raffineres olieprodukter, som enten eksporteres eller sælges i Danmark til brug som fx brændstof til biler eller opvarmning af private hjem og erhvervsejendomme.
Fakta om Inbicon
Inbicon A/S er et firma, der udvikler teknologi til at producere ethanol, brændsel og foder ud fra ikke-træbaseret biomasse. Inbicon har siden 2003 drevet et forsøgsanlæg i Skærbæk ved Fredericia og bygger i øjeblikket et demonstrationsanlæg i Kalundborg. Anlægget vil omdanne hvedehalm til ethanol, foder og ligninpiller og skal efter planen være i produktion i forbindelse med klimakonferencen i København i december 2009. Inbicon er et datterselskab af DONG Energy A/S. www.inbicon.com.
Fakta om DONG Energy
DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark.
Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 5.500 medarbejdere og omsatte for over 60 mia. kr. (ca. EUR 8,2 mia.) i 2008. For yderligere information, se www.dongenergy.com.
For yderligere information, kontakt:
Statoil
Per Brinch, PR- og Kommunikationsdirektør
+45 3342 4227
DONG Energy
Ulrik Frøhlke, Media Relations
+45 9955 9560
Nøgleord
Kontakter
Kirsten Grumstrup
Communication Manager
Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser
pressedk@circlekeurope.com
+45 29 13 55 51
Information om Circle K
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
Circle K vil give danskere på farten en ny madoplevelse24.3.2026 10:03:55 CET | Pressemeddelelse
Danskerne spiser i stigende grad måltider uden for hjemmet. Samtidig betyder de mange nye elbiler, at flere opholder sig længere tid på landets servicestationer, når bilen skal lades op. Den udvikling vil Circle K nu omsætte til vækst på madområdet.
Ingen børn skal stå uden fødselsdag – nu styrkes indsatsen for udsatte børnefamilier20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan Mødrehjælpens indsats ”Fødselsdagshjælp” nå ud til endnu flere udsatte børnefamilier i Danmark. Det sker efter at Circle K har doneret 2,6 mio. kr. til indsatsen og fået en hjælpende hånd fra kunder i hele landet.
Kampdag: Kvinder sætter retningen på landets servicestationer6.3.2026 12:05:41 CET | Pressemeddelelse
Tankstationen var tidligere en mandebastion. I dag er billedet vendt. Over halvdelen af Circle Ks 200 danske stationer ledes nu af kvinder.
39 procent flere elbiler i Haderslev på et år – nu forbedres lademuligheder18.2.2026 11:16:56 CET | Pressemeddelelse
Antallet af nyregistrerede elbiler i Haderslev Kommune er steget med 39 procent det seneste år. Nu bliver der opsat nye lynladere hos lokal tankstation og ved motorvejen.
Circle K åbner sin første selvstændige convenience-butik i Danmark3.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når Circle K i 2026 slår dørene op til en helt ny butik i Billund Lufthavn, er det første gang, kæden åbner en selvstændig convenience-butik uden en tankstation i Danmark. Med udvidelsen af butikskonceptet vil Circle K styrke sin position som Danmarks største convenience-kæde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
