Statoil fejrer 25 års jubilæum i Danmark

På blot 25 år er der sket en gennemgribende forandring af benzinselskaberne i Danmark. Automatstationer, convenience og biobrændstof er i fokus nu, hvor der før var automekanikere, værksteder og hylder med sidespejle og blinkrelæer. Et af de selskaber, der har været med til at præge denne udvikling af branchen, er Statoil, som i disse dage fejrer 25 år på banen i Danmark.
- Markedsvilkårene har forandret sig utrolig meget, siden Statoil i 1986 overtog Essos stationer i Danmark. For 25 år siden havde mange stationer fx autoværksted tilknyttet, og butikssortimentet var meget fokuseret på bilen. I dag spiller vi en vigtig rolle i mange lokalsamfund som nærbutik og bager, og vores position som et af de førende benzinselskaber er opnået i kraft af et stenhårdt fokus på at være dygtige til at drive butik, siger Pia Bach Henriksen, administrerende direktør i Statoil.
- Et af de vigtigste konkurrenceparametre for os som benzinselskab er hele tiden smidigt at tilpasse os de nye forhold. Vigtige indsatsområder for os er arbejdsmiljø, medarbejdersikkerhed og nye tilbud som fx biobenzin og økologiske tilbud til kunderne, som vi investerer kraftigt i. Blandt andet har vi som det første benzinselskab indført et lukket kontanthåndteringssystem og biobenzin, og vi lægger et stort arbejde i at uddanne vores medarbejdere i at håndtere de forskellige situationer fra korrekt fødevarehåndtering til at undgå fx røverisituationer, siger Pia Bach Henriksen, som i anledning af 25 års jubilæet tilbragte en dag som menig medarbejder på Statoils store motorvejsstation ved Sorø.
En af Danmarks største bagerforretninger
Statoil driver i dag godt 300 bemandet og ubemandet benzinstationer landet over og leverer en femtedel af Danmarks samlede olieforbrug til opvarmning og transport. Statoil er også en af de virksomheder, der langer mest bagerbrød over disken til brødflove danskere, og selskabet gør en indsats for miljøet både som first-mover inden for biobenzin og med en række økologiske produkter på hylderne.
-Som en betydende leverandør på markedet har vi en forpligtelse til at gå forrest med initiativer, der støtter op om miljøet og folkesundheden. Vi kan ikke tvinge vores kunder til at vælge bestemte produkter, men vi kan tilbyde attraktive alternativer til de traditionelle valg. Det gør vi bl.a. med vores CO2-venlige Bio95 2G benzin og ved at indlemme flere og flere økologiske produkter i vores butikssortiment, siger Pia Bach Henriksen og påpeger, at al kaffen i stationernes kaffeautomater i dag er økologisk og bæredygtig.
Statoil seneste milepæle
• Statoil lancerede i 2006 som det første benzinselskab herhjemme benzin tilsat bioethanol og var alene på det danske marked i 4 år med denne benzin. I dag er al oktan 92 og oktan 95 benzin i Danmark iblandet 5 pct. bioethanol
• Statoil lancerede i 2010 som den første Bio95 2G, en helt ny benzin med 2. generations bioethanol, udviklet og produceret i Danmark på halm fra danske landmænd
• Statoil sælger ca. 6 mio. rundstykker årligt og er med sine mere end 230 butikker med bake-off en af Danmarks største bagerforretninger
• Statoil indførte i 2009 økologisk kaffe på alle sine stationer
For yderligere information kontakt venligst:
Kommunikationsdirektør Per Brinch, Statoil Fuel & Retail, tlf. 33 42 42 27
Nøgleord
Kontakter
Kirsten Grumstrup
Communication Manager
Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser
pressedk@circlekeurope.com
+45 29 13 55 51
Billeder
Information om Circle K
Statoil er en førende leverandør af olieprodukter og leverer i dag en femtedel af Danmarks samlede olieforbrug til opvarmning og transport. Selskabet driver over 230 bemandede benzinstationer i Danmark foruden omkring 60 automatanlæg under varemærket 1-2-3.
Statoil i Danmark indgår i Statoil Fuel & Retail koncernen, der har hovedkontor i Oslo og er en førende leverandør af brændstof til transport med over 100 års virke i detailhandelsbranchen.
Statoil Fuel & Retail har et udstrakt netværk af stationer i Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Rusland med 2.300 stationer, dels full-service stationer (bemandede stationer med brændstof og butik) og dels ubemandede automatanlæg. Over 17.000 ansatte arbejder på stationerne i Europa, og omkring 2.000 personer er beskæftiget på koncernens og de enkelte landes hovedkontorer og terminaler. Statoil Fuel & Retails øvrige produkter omfatter olie, diesel og fuel til opvarmning og industri, flybrændstoffer, smøremidler og kemikalier. I Europa driver Statoil Fuel & Retail 12 olieterminaler, 50 depoter og cirka 400 tankbiler i otte lande; leverer flybrændstof i 85 lufthavne i ti lande og producerer 750 forskellige smøreolieprodukter, der sælges i 20 lande. Se også www.statoilfuelretail.com
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
Circle K og Too Good To Go udvider samarbejdet og fejrer vigtig milepæl26.2.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Circle K har i samarbejde med Too Good To Go sikret, at mere end 350.000 poser med overskudsmad har fået nyt liv blandt danskerne – til glæde for kunderne og miljøet. Det svarer til en besparelse på over 945.000 kg CO2e – eller udledningen fra 164 flyture rundt om jorden. For at reducere madspild globalt udvides succesen nu til flere lande, så det bl.a. dækker Danmark, USA, Canada og senest Holland, Tyskland og Belgien.
Circle K når 500 lynladepunkter i Danmark og opjusterer målsætning10.12.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
For knap fire år siden åbnede Circle K sin første ladeplads ved Slet i Aarhus, og siden er det gået stærkt. For siden december 2020 har Circle K sat turbo på opsætningen af lynladepladser, som netop har rundet nummer 500 ved Nordhøj i Køge.
Efter et års gennemrenovering åbner Circle K´s nye station på Ringstedvej13.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elbilerne har gjort deres indtog på vejene, og det har medført nye kundebehov ved de ’klassiske’ tankstationer. Derfor er Circle K’s nye topmoderne station også indrettet efter fremtidens infrastruktur, og efter mere end et års gennemgribende renovering af stationen, kan de mange tusinde bilister, som hver dag kører på strækningen mellem Osted og Roskilde, se frem til genåbningen af den nye station.
Circle K er klar med de første lynladere til lastbiler23.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får el-lastbiler bedre muligheder for nem og hurtig opladning på farten, når Circle K åbner sine første lynladepladser på hele 400 kW i Padborg, Skanderborg, Randers og Slagelse. Etableringen sker for at imødekomme det voksende antal eldrevne lastbiler på de danske veje, som sker hurtigere end forventet.
Circle K vinder HR-pris for at øge diversitet, inklusion og ligestilling26.9.2024 15:56:14 CEST | Pressemeddelelse
Circle K hædres med HR-Prisen 2024 for sin store indsats for diversitet, inklusion og ligestilling i rekrutteringsprocessen. Med en ny rekrutteringsmetode har Circle K, som en af landets største brændstof- og convenience-kæder, erstattet traditionelle ansøgninger med en onlinetest, som kandidater kan udfylde på en mobil, tablet eller pc på blot 10-15 minutter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum