Ny klimarapport er pligtlæsning for alle verdens regeringer

Del
FN’s klimapanel har udgivet sin hidtil vigtigste rapport om klimaets tilstand, den såkaldte synteserapport. Den vil danne videnskabeligt grundlag for al klimapolitik i resten af dette årti.
Ny rapport fra FNs klimapanel viser, at klimaforandringer er en voksende trussel mod klodens tilstand og menneskers liv. Det kalder på en stærkere indsats fra regeringer verden over.
Ny rapport fra FNs klimapanel viser, at klimaforandringer er en voksende trussel mod klodens tilstand og menneskers liv. Det kalder på en stærkere indsats fra regeringer verden over.

Mange kriser og konflikter kræver politikernes opmærksomhed i disse år. Energikrise, krigen i Ukraine, fødevarekrise og stigende inflation for blot at nævne nogle få. Men de voksende klimaforandringer, der presser klodens tilstand og truer livsbetingelser i alle dele af verden, er en tikkende bombe under dem alle.

”Klimaforandringer kan forstærke de alvorlige kriser, vi allerede står i, og de kan fremkalde nye konflikter. Når samfund bliver ubeboelige og skaderne større som følge af mere hyppigt ekstremt vejr, så presser det borgere, politikere og dermed den regionale og globale stabilitet. Et klima i forandring er en global udfordring, og indsatsen for at begrænse temperaturstigningerne er en fælles og bunden opgave,” siger international direktør Jarl Krausing, CONCITO.

Den nye rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, er en konsolidering af viden fra den række af videnskabelige delrapporter, IPCC har udgivet i de seneste år. Rapporten er dermed det mest komplette videnskabelige grundlag for de internationale klimaforhandlinger, verdens politikere skal have fremadrettet. Med denne rapport afslutter IPCC sin såkaldte 6. cyklus og det vil vare flere år, før vi hører fra klimapanelet igen.

Kampen for at overholde 1,5 grader

Et helt afgørende målepunkt er, om vi kan holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader og helst på 1,5 grader, sådan som Paris-aftalen foreskriver. Ifølge IPCC lever målet stadig, men de fortsatte rekordstore udledninger af drivhusgasser gør ikke opgaven let. Begge temperaturmål kræver umiddelbare og massive reduktioner i udledningerne, ligesom der er brug for at opskalere teknologiske løsninger som for eksempel at fjerne CO2 fra atmosfæren.

”At vende udviklingen kræver et enormt og øjeblikket lederskab, ikke kun politisk, men i alle sektorer og i alle dele af verden. Viljen til at handle er heldigvis voksende, løsningerne er kendte. Et stort flertal af verdens lande har nu sat mål om at reducere deres udledninger og omkring 100 lande også om klimaneutralitet, nu mangler vi at se en konsekvens i at få omsat planerne til handling. Jo længere tid vi venter, jo større og dyrere bliver opgaven,” siger Jarl Krausing.

Hver eneste decimal tæller

IPCC beskriver, at alle risici for klimaskader er større og sker hurtigere ved lavere temperaturer end hidtil antaget. De alvorlige tipping points, der leder til uoprettelige klimaforandringer, kan derfor indtræffe tidligere end ventet. Samtidig er der også håb at spore. F.eks. er vedvarende energi som sol og vind faldet markant i pris og breder sig i mange dele af verden. Klimafinansieringen er også på vej op, om end stadig helt utilstrækkelig.

”Det er positivt, men der skal meget mere til. Hver eneste decimal, vi kan undgå i temperaturstigning, gør en stor forskel. Opgaven for politikerne ved de kommende klimaforhandlinger på COP28 er derfor klar: Få videnskaben på bordet, træk i arbejdstøjet og gør meget mere end I forestiller jer. Kun på den måde kan vi sikre en klimarobust og bæredygtig fremtid,” siger Jarl Krausing.

Kontakter

Billeder

Ny rapport fra FNs klimapanel viser, at klimaforandringer er en voksende trussel mod klodens tilstand og menneskers liv. Det kalder på en stærkere indsats fra regeringer verden over.
Ny rapport fra FNs klimapanel viser, at klimaforandringer er en voksende trussel mod klodens tilstand og menneskers liv. Det kalder på en stærkere indsats fra regeringer verden over.
Download

Information om Tænketanken CONCITO

Tænketanken CONCITO
Læderstræde 20
1201 København K

https://concito.dk/

Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.

CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt. 

Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO

Knap en tredjedel af Danmark er truet af vand fra himlen, havet og jorden18.1.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

29 procent af det danske areal, og dermed over 440.000 helårsboliger og knap 160.000 fritidsboliger, er allerede i dag potentielt påvirket af vand fra forskellige former for ekstremvejr – stormfloder, voldsomme eller langvarige regnskyl og stigende grundvand. Sådanne vejrhændelser vil vi opleve oftere og voldsommere i fremtiden. En ny analyse fra CONCITO peger på, at landskabet, og måden vi bruger det på, er en vigtig brik i at håndtere fremtidens vildere klima.

Nye rekorder i klodens temperatur og udledning af drivhusgasser øger presset på rige lande som Danmark for at skærpe klimamål20.11.2023 15:15:00 CET | Pressemeddelelse

En ny FN-rapport viser, at verden er på vej mod en temperaturstigning på 2,5-2,9 grader, hvis ikke landene skruer op for klimaindsatsen og leverer mere end lovet i deres 2030-løfter under Paris-aftalen. Som rigt foregangsland bør Danmark gøre en særlig indsats for at vise vejen og skabe internationalt følgeskab om øgede ambitioner og handling for at sikre planetens fremtid.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye