Flere søger ind på Aalborg Universitets it-specialistuddannelser
15.3.2023 16:24:56 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Et antal af Aalborg Universitets it-uddannelser får i år rekordstor søgning i kvote 2. Blandt andet uddannelser som datalogi, software og medialogi oplever i år stigende interesse fra de uddannelsessøgende, ikke mindst på universitetets campus i København. Det viser foreløbige tal fra Aalborg Universitet (AAU).
- Vi er naturligvis glade for stigningen i kvote 2-ansøgere til nogle af vores it-uddannelser. Vi ved jo, at virksomhederne i høj grad mangler højtuddannede it-specialister, så det er meget positivt, at flere unge ønsker at starte deres it-karrierevej på disse uddannelser på Aalborg Universitet, siger prorektor Anne Marie Kanstrup.
I alt har Aalborg Universitet modtaget godt 7.400 ansøgninger i kvote 2. Det er stort set det samme som sidste år, hvor AAU fik 7.412 kvote 2-ansøgninger, og det svarer i store træk også til søgningen før corona-pandemien.
Universitetet har endnu ikke tal på, hvor mange ansøgere, der har valgt AAU som deres førsteprioritet. Sidste år var det 2.300, og universitetet regner med et lignende antal i år.
- Generelt er vi godt tilfredse med årets kvote 2-søgning. Vi ved jo, at ungdomsårgangene bliver mindre, og der kan også være unge, som stadig holder de sabbatår, de ikke kunne tage under corona-pandemien. Så alt i alt er det fint, at vi lander på det samme antal som sidste år, siger Anne Marie Kanstrup.
Den endelige opgørelse fra Aalborg Universitet for antallet af kvote 2-ansøgninger og fordelingen på uddannelser er klar i morgen den 16. marts om eftermiddagen og vil derefter være tilgængelig på aau.dk
Bemærk, at det først er muligt at sige noget endeligt om det samlede ansøgerbillede til Aalborg Universitet, når fristen for ansøgning om optagelse via kvote 1 udløber den 5. juli kl. 12. Ansøgerne får svar på deres ansøgninger den 28. juli.
Udvikling i kvote 2-ansøgninger på Aalborg Universitet:
Antal ansøgere til Kvote 2 de seneste fem år.
2023: 7.403 ansøgninger (foreløbige tal)
2022: 7.412 ansøgninger (endelige tal)
2021: 9.127 ansøgninger (endelige tal)
2020: 7.590 ansøgninger (endelige tal)
2019: 7.295 ansøgninger (endelige tal)
Kontakter
Presserådgiver Jeannette Bylov ved Aalborg Universitet
Mail: jmb@adm.aau.dk
Tlf.: 2423 0566
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Aalborg Universitet har produceret en unik powerchip23.4.2026 09:56:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har produceret en powerchip, der er markant billigere end de aktuelt bedste på markedet. Nu er ambitionen at videreudvikle chippen til industrielt brug.
Dansk rekord i forsvarsprojekter med EU-midler22.4.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder, universiteter og vidensinstitutioner har aldrig før siddet til bords ved så mange forsvarsteknologiske udviklingsprojekter i EU. Andelen af danske vidensinstitutioner i europæiske forsvarsprojekter slår også rekord.
Ny forskning: Psykologisk tryghed giver først resultater, når kravene er klare16.4.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid med stigende pres og uforudsigelige vilkår har psykologisk tryghed indtaget en hovedrolle i moderne ledelse. Men ny dansk forskning viser, at tryghed alene ikke er nok. Effekten på bundlinjen opstår først, når medarbejdere samtidig arbejder mod ambitiøse og tydelige mål.
AAU-forskere udvikler unik lasermaskine15.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 15 års forskning har to forskere fra Aalborg Universitet udviklet en lasermaskine, der kan fremstille prototyper af metal i én samlet proces og dermed reducere både tidsforbrug og udgifter væsentligt. Nu skal maskinen ud fra laboratoriet og ind i industrien
Forskere tager igen temperaturen på danskernes seksuelle sundhed og trivsel13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 250.000 danskere vil snart modtage et spørgeskema fra befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS. Formålet er at kortlægge danskernes seksuelle erfaringer og skabe ny viden om, hvordan det intime liv spiller sammen med både sundhed og sygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


