Growing Trees Network projekt tidobler antallet af træer på ødelagte jorde i Amazonas

De nedslidte jorde, der tidligere var tropisk Amazon skov, er nu græsland og har kun få træer.
Ved at plante 100-150 stk. baru træer pr. hektar tidobles antallet af træer. Herved kan biodiversiteten hjælpes tilbage. Træerne giver jorden nye næringsstoffer, og deres frugter og nødder giver livsgrundlag for både insekter, fugle, pattedyr og mennesker.
Det er en lokal træart, baru-træet, som vi benytter som pionér træ. Træet er meget sejlivet, fordi det har tilpasset sig det lokale klima – tæt på 99% procent af træerne overlever, viser test plantninger. Samtidigt optager baru træerne CO2, giver frugter de næste 60-70 år, skallen af frugten bliver omdannet til trækuls briketter herved undgås fældning af træer til brænde.
Første landsby vi planter ved i Santa Cruz regionen er Comunidad San Juan Bautista. Plantningen bliver på 20 hektarer med 100-150 stk. baru træer pr. hektar (Arealet svarer til Ca. 40 fodboldbaner). Tilplantningen sker i samarbejde med den Dansk-Bolivianske virksomhed FOOD BY NATURE
Fakta om Baru-træet, som vi planter i Amazonas
Når Baru træet taber sine blade og frugter beriges jorden ligesom rødderne beriger jorden med kvælstof. Herved genskabes på sigt jordens evne til at opsuge vand, transportere næringsstoffer og tilføre jorden bio-materiale. Baru-træet bliver 60-70 år gammelt.
1 år efter plantningen er det ca. 1m højt. 20 år efter plantningen er det 8-15m højt.
Når træet har udlevet sin naturlige livsalder vælter det, og man lader det enten ligge som naturligt bosted for insekter, fugle, krybdyr og mindre gnavere, eller man kan fælde det omkring 60-70 årsalderen. Det er et hårdttræ, og bruges til bygningsdele, møbler og redskaber, og kan i den egenskab oplagre CO2 i fremtiden.
- Dets frugter spises af mennesker, dyr, fugle og insekter. Derfor er det velegnet til at øge biodiversiteten.
- Nøddernes skaller laves af de lokale beboere til trækul, som de kan sælge eller selv bruger.
Derved undgår man at fælde træer til brænde, og det giver indtægter til den lokale befolkning. - Træet kan sameksistere med græsædere efter 2 år – det bliver ikke spist af naturens dyr eller af kvæg.
- Baru træets nødder er velsmagende og næringsrige, og kan sælges af de lokale beboere, dels i Bolivia, dels i USA og Canada.
- Vi planter træerne i grupper, som det ville forekomme fra naturens side. Trægrupperne giver beskyttelse til andre plantearter, hvis frø transporteres hertil af vind, fugle og pattedyr.
Nøgleord
Kontakter
Lars Heiselberg Vang JensenDirektør & Formand for GTN Foundation
Tlf:40 15 35 94lars@growingtrees.dkKim NielsenCEO
Tlf:31 13 01 03kim@growingtrees.dkBilleder









Links
Information om Growing Trees Network
Growing Trees Network Foundation opererer som en non-profit organisation med at rejse midler fra privatpersoner, virksomheder og fonde til rejsning af Folkeskove og klimaskove i Danmark og udland - pt. Kenye, Uganda, Ecuador og Bolivia. I udlandet arbejde vi primært med danske samarbejdspartnere lokalt for at sikre størst mulig succes i samarbejde med lokalbefolkningerne.
Private bidragsydere kan få skattefradrag op til kr. 17.700 i 2023. Virksomheder kan opnå CO2 ejerskab.
Sponsorerne findes i alle brancher og i alle størrelse fra ind- og udland. Fælles for dem er at de ønsker at gøre noget grønt og være med til at reducere CO2, beskytte vores rene drikkevand, genplante planeten, skabe mere biodiversitet og nye rekreative områder eller skabe bedre levevilkår lokalt.
Siden etableringen i 2013 har Growing Trees Network plantet 3.200.000 træer i Danmark fordelt på 119 Folkeskove og mere end 100.000 træer i Kenya, Ghana, Ecuador og Bolivia i lokale landsby projekter der forbedrer de lokales livsvilkår.
Du kan læse mere om Baru træer i Bolivia på linket her: https://www.growingtrees.dk/bolivia/
Growing Trees Network deltog i 2019 i Danmark Planter Træer Tv-indsamlingen arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening og TV2. De indsamlede 1.081.426 træer står her i foråret 2023 færdigplantet i 48 nye Folkeskove på kommunale-, stats- , og kirkejorde rundt i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Private virksomheder kan få Danmark til at gro – danskejet burgerkæde planter 500.000 træer16.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partnerskaber mellem virksomheder og civilsamfund kan styrke klimaindsatsen, beskytte drikkevand, skabe mere natur og bidrage direkte til Danmarks nationale mål om mere skov.
Privat lodsejer planter 18.000 træer ved Jelling10.4.2025 13:14:37 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden Holmris B8 har sammen med Growing Trees Network indgået et samarbejde om skovrejsning på 4,5 ha tidligere landbrugsjord. Ved en festlig indvielse d. 24.04. kl. 14.00 vil ansatte hos virksomheden Holmris B8 samt fremmødte fra lokalområdet hjælpe med at plante de sidste træer på Lars Pedersens jord. Alle er velkomne! Som en mulig aktivitet på Danmarks nationale klimahandledag.
Snart slår Skamby Troldeskov rødder9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 8. maj sættes de første træer i jorden, når Nordfyns Kommune og skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network inviterer til plantedag og indvielse af den nye Skamby Troldeskov.
Rewilding med vild kakao? … måske en nøgle til at redde og genetablere dele af regnskoven.10.1.2025 08:20:50 CET | Pressemeddelelse
Crowdfunding-projekt støtter genetablering af regnskoven og forbedrer livskvaliteten for Takana-folket i Bolivia. Vilde kakaotræer plantes og andre træarter sås for at skabe en løbende indtægtskilde og incitament til en bæredygtig fremtid for området.
Hvorfor ikke vælge en p-plads med holdning?21.11.2024 08:58:27 CET | Pressemeddelelse
Smart Parking Danmark planter årligt et træ pr. administreret P-bås. Smart Parking Danmark er stolte af partnerskabet med skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network og initiativet tages allerede godt imod hos mange p-pladsejere. Som de første i branchen har Smart Parking Danmark forpligtet sig til en indsats for miljøet og etablering af ny skovnatur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum