Workshop om grønne byrum på den røde plads i Værløse Bymidte
15.3.2023 09:16:35 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Torsdag den 23. marts kan alle interesserede komme med ideer og input, når Furesø Kommune stiller skarpt på en grøn og mere bæredygtig udvikling af bymidten i Værløse. Der skal diskuteres klimavenlige løsninger, bynatur og grønne byrum med mange opholdsmuligheder og liv ikke mindst i lyset af ønsket om flere boliger.
Udviklingsplan former fremtidens bymiljø
Workshoppen er en del af arbejdet med en udviklingsplan for Værløse Bymidte, der blandt andet handler om at etablere flere boliger, styrke erhvervslivet i samspil med kulturelle tilbud og flere offentlige institutioner. Udviklingsplanen skal forme fremtidens bymiljø med et aktivt handelsliv, gode oplevelser og et aktivt hverdagsliv med høj livskvalitet.
”Fortætning af bymidten med flere boliger sammen med mere bynatur og grønne byrum kan virkelig berige Bymidten fx ved grønne oaser, plads til leg og bevægelse, mødesteder og opholdsmuligheder. Det skal være trygt og livsbekræftende at bo og færdes på i bymidten. Vi vil skabe mødesteder, hvor det er muligt at mødes på tværs af generationer. Vi vil også gerne skabe et miljø, der tiltrækker unge til at bosætte sig i bymidten. Det skal styrke fællesskabet og sammenholdet”, siger Bettina Ugelvig (A), formand for Plan og Byudviklingsudvalget.
Bymidten har i de seneste år udviklet sig med enkelte boligbyggerier og mindre renoveringer af den røde plads med beplantning, ophold og legepladser. En ny udviklingsplan skal beskytte bymidtens eksisterende kvaliteter og samtidig sikre et fundament og gode rammer for udviklingen af en levende bymidte med et mangfoldigt og rigt handels- og kulturliv.
Formand for Værløse Centerforening, Søren Engberg, glæder sig over, at Furesø kommune sætter fuld blus på udviklingen af Værløse Bymidte.
”Det er vigtigt at holde gang i udviklingen af Værløse Bymidte”, siger han.
Flere workshops i løbet af foråret 2023
Hen over foråret kommer der flere muligheder for at deltage i udviklingsarbejdet. På Furesøs hjemmeside kan man følge arbejdet og læse om kommende events. Der bliver blandt andet mulighed for at deltage i flere workshops om udvalgte temaer og digitalt dels gennem Citizen Lab dels en IdéGenerator på Furesøs hjemmeside.
Borgere, der vil deltage i workshoppen den 23. marts kl. 16.30-18 om en ”bæredygtig bymidte” på Furesø Rådhus i Værløse, skal tilmelde sig inden den 20. marts. Læs mere på www.furesoe.dk/vaer-med/byudvikling/vaerloese-bymidte/
Kontakter
Bettina Ugelvig (A)
1. viceborgmester,
Formand for Plan- og Byudvikling
Medlem af Økonomiudvalget
Søren EngbergFormand for Værløse Centerforening
Tlf:4448 0004soren.engberg@meny.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder

Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
