Reddernes Fagforening

Uro omkring ambulanceudbud kan løses i et snuptag

Del
Endnu en region skal have anden leverandør af ambulanceberedskabet. Denne gang er det region Sjælland, der står for skud. Her står redderne overfor en stor lønnedgang indenfor et fag, som i forvejen lider under redderflugt. Og syge borgere betaler i sidste ende prisen.
Reddernes Fagforening frygter, at der vil blive endnu større reddermangel, hvis udbyderne på ambulancetjenesterne bliver ved med at konkurrere på reddernes løn- og arbejdsvilkår. Der bør i stedet være en fælles brancheoverenskomst på området, så den enkelte redder ikke bliver kastet ud i stor personlig usikkerhed.

Udbuddene er kommet for at blive. Problemet er, at de gang på gang konkurrerer ved at sætte reddernes løn- og arbejdsvilkår i spil. Det betyder, at mange ambulancefolk vælger at forlade branchen.

For ved hvert udbud kastes redderne ud i stor personlig usikkerhed omkring deres løn og arbejdsvilkår. Og overgangen til en ny udbyder kan betyde et betragteligt fald i løn for den enkelte redder.

I forbindelse med overgangen til Ambulance Sjælland i Region Sjælland står kollegaerne nu overfor endnu en stor lønnedgang. Det kan dokumenteres fra det lønkatalog, som de har fået udleveret. Her frygter Reddernes Fagforening, at stadig flere vil opsige deres stillinger eller finde arbejde udenfor Ambulance Sjælland. Det betyder længere responstider på grund af manglende driftede beredskaber.

Politikere og embedsmænd kender kun et svar: Uddan flere elever! 

Mange reddere orker ikke længere den usikkerhed, og de forlader derfor faget. Konsekvensen bliver, at landet kommer til at stå med en endnu større reddermangel. Men politikerne ønsker kun at besvare reddermanglen ved at uddanne flere ambulanceelever.

Med de nuværende usikre løn- og arbejdsvilkår, bliver der højst opnået status quo ved at øge antallet af ambulanceelever. Politikere og embedsmænd får aldrig repareret det store hul, som redderne efterlader, hvis vilkårene ikke ændres.

Derfor skal politikere og embedsmænd finde helt andre løsninger, så samfundet ikke bliver ved med at kaste penge efter mennesker, som efter færdigendt uddannelse alligevel kommer til at sive ud af landets ambulancetjenester.

Før i tiden blev en redder i faget nærmest hele livet

I dag er det et sjældent syn indenfor det præhospitale område at finde en redder, der er gammel i gårde. For mange kaster netop håndklædet i ringen på grund af øget belastning på vagterne og dårligere aflønning. 

Derfor ser vi i disse år en stor redderflugt. Det betyder, at der er færre medarbejdere til at håndtere mindst lige så mange ambulanceture og presset på den enkelte redder øges. På den måde opstår en selvforstærkende spiral, og redderflugten accelerer.

En fælles løsning på området

I Reddernes Fagforening har vi derfor gennem længere tid kæmpet for EN samlet overenskomst, så hver enkelt redder kender sine arbejdsvilkår. Over hele landet. Uanset om man kører i Region Nord, Midt eller Hovedstaden – eller for Falck. Så det ikke er redderne, der taber i spillet om udbudsrunderne på ambulanceområdet.

Nøgleord

Kontakter

For interview med formand Kim Volder Hammershøj kontakt REDDERNES FAGFORENING på mobil +4522547363 eller mail kommunikation@reddernesfagforening.dk

Billeder

Reddernes Fagforening frygter, at der vil blive endnu større reddermangel, hvis udbyderne på ambulancetjenesterne bliver ved med at konkurrere på reddernes løn- og arbejdsvilkår. Der bør i stedet være en fælles brancheoverenskomst på området, så den enkelte redder ikke bliver kastet ud i stor personlig usikkerhed.
Reddernes Fagforening frygter, at der vil blive endnu større reddermangel, hvis udbyderne på ambulancetjenesterne bliver ved med at konkurrere på reddernes løn- og arbejdsvilkår. Der bør i stedet være en fælles brancheoverenskomst på området, så den enkelte redder ikke bliver kastet ud i stor personlig usikkerhed.
Download

Information om Reddernes Fagforening

Reddernes Fagforening
Reddernes Fagforening
Nørregade 9
8860 Ulstrup

https://reddernesfagforening.dk/

Redderens Fagforening er en demokratisk fagforening med medlemsdemokrati. Det er medlemmerne, der vælger bestyrelsen, som står for den daglige drift i samarbejde med vores faste samarbejdspartnere.

Følg pressemeddelelser fra Reddernes Fagforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Reddernes Fagforening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye