Ny overenskomst på plads for vikarer

En samlet månedlig lønstigning på ca. 2.500 kroner for ikke-uddannede og minimum 3.100 kroner for uddannede er, hvad timelønsansatte fuldtidsvikarer i blandt andet hjemmeplejen og på plejehjem kan se frem til over de næste to år.
Efter mere end 20 timers forhandlinger er næstformand i FOA Thomas Enghausen glad for at have landet FOAs første forlig ved dette års overenskomstforhandlinger.
”Som i enhver forhandling er der knaster og meningsudvekslinger, men vi har landet en god aftale, som jeg tror, vores medlemmer vil være glade for,” siger han, og hæfter sig ved de pæne lønstigninger.
Udover lønstigningerne er parterne blevet enige om at forbedre mulighederne for direkte dialog mellem FOA og lønmodtagerne i vikarbranchen. Konkret får FOA mulighed for at samle branchens ansatte, hvor løn-, arbejds- og pensionsvilkår kan drøftes.
”Jeg er rigtig glad for, at vi er lykkedes med at finde nye fælles veje til at styrke den danske model gennem et tæt samarbejde mellem branchen og FOA. Det ser jeg frem til, at vi får omsat fra aftaletekst til praksis i de kommende år,” siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
Aftalen mellem FOA og Vikarbureauernes Brancheforening (VB-FASID) er det første forlig, FOA har lukket ved overenskomstforhandlingerne i år. Onsdag fortsætter forhandlingerne med Dansk Erhverv om en fornyelse af Fritvalgsoverenskomsten.
Hovedelementer i forliget mellem FOA og VB-FASID:
- Lønnen stiger med 3,2 pct. d. 1. marts 2023 og 4,6 pct. d. 1. marts 2024.
- Arbejdsgivers pensionsbidrag stiger med to pct., mens lønmodtagerens bidrag falder tilsvarende. Dette giver lønmodtageren to pct. mere i hånden.
- Parterne samarbejder om at styrke dialogen med lønmodtagerne i vikarbranchen.
- Ansatte over 67 år modtager med aftalen også pension.
- Parterne er opmærksomme på NFAs anbefalinger om natarbejde, herunder det særlige fokus på gravide, og arbejder hen imod en implementering af disse.
Nøgleord
Kontakter
Tanja NielsenSektorformand, Social- og Sundhedssektoren
Tlf:2259 0735tani@foa.dkThomas EnghausenNæstformand
46 97 22 48
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Forlig styrker politiets jagt på velfærdskriminelle4.12.2025 14:28:30 CET | Pressemeddelelse
FOA roser det nye politiforlig. I det afsættes midler til at gå hårdere efter skruppelløse kriminelle, som udnytter botilbud og andre sociale tilbud til skattesnyd, hvidvask og anden kriminalitet.
FOA kalder ny rapport om hvidvask på bosteder for rystende24.11.2025 12:33:59 CET | Pressemeddelelse
Private sociale tilbud til samfundets sårbare mistænkes i udbredt grad for hvidvask og skattesnyd, viser ny rapport fra Hvidvasksekretariatet. Afsløringen kalder med høj klar stemme på politisk handling, mener FOA.
Ny undersøgelse: Mindre tid til omsorg i ældreplejen14.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre ud af fire ansatte i ældreplejen løber stærkere, og har fået mindre tid til den enkelte borger i løbet af de seneste to år, det viser en ny rundspørge blandt FOA’s medlemmer.
FOA: Ansatte i dagtilbud har mindre tid til børnene13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Trods lov om minimumsnormeringer melder ansatte på børneområdet om et stigende arbejdspres og mindre tid til det enkelte barn. Det viser en ny undersøgelse fra FOA.
Bunker af unge får afslag på pædagogisk uddannelse5.11.2025 10:21:02 CET | Pressemeddelelse
Trods massiv mangel på uddannet personale i både dag- og botilbud, har over 1.200 unge i år fået afslag på at blive optaget på pædagogisk uddannelse. Meningsløst, mener sektorformand i FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

