Ældreministeren besøger Billund Kommune
8.3.2023 15:01:44 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Mandag den 13. marts kommer ældreminister Mette Kierkgaard på besøg i Grindsted på plejecenter Mødestedet.
Her skal ministeren høre om Billund Kommunes projekt ”Sammen om dine data”, der har kigget på at forbedre arbejdet med dokumentation i ældreplejen for at frigøre mere tid til nærvær hos borgerne. Projektet har også haft som mål at forbedre borgernes adgang til egne data, så borgerne i højere grad kan inddrages.
Ministeren skal høre om resultater og læringer set fra både medarbejdere, ledere og borgere. Derfor vil repræsentanter fra Borgerpanelet deltage i ministerens besøg. Borgerpanelet har været kommunens sparringspartner i forbindelse med borgernes brug af ”Borgerportalen”, hvor borgerne kan få adgang til egne data.
Den tidligere social- og ældreminister Astrid Kragh besøgte projektet i april 2022, og nu vil ældreministeren ”genbesøge” de erfaringer, projektet har gjort.
Ministeren kommer til at høre om, at det har vist sig, at borgernes behov har været mere end blot at læse egne dokumenter. Borgerne ser også muligheder i at kunne bestille mad, aflyse aftaler og skrive sammen med hjemmeplejen via portalen, og at der derfor arbejdes på at gøre systemet mere borgerrettet. Derudover skal ministeren høre om, hvordan Billund Kommune i projektet har udviklet forskellige initiativer, der skal gøre arbejdet med dokumentation mere brugervenligt.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
Ægtepar vinder af Frivilligprisen 202617.3.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag blev Frivilligprisen 2026 overrakt, da Inga og Jakob Kristiansen fra Filskov blev overrasket med Frivilligprisen. De modtager prisen, da de gør en kæmpe indsats i deres lokalsamfund for ældre mennesker, der har brug for en ekstra hånd.
Selvtilrettelæggelse og pauser: Medarbejdere i Billund Kommune går op i tid efter forsøgsordning13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Otte medarbejdere fra to kommunale plejehjem i Billund Kommune er gået op i tid, efter at kommunen de seneste seks måneder har deltaget i projektet En fremtid med fuldtid, hvor forskellige metoder til at få flere medarbejdere op i tid er blevet afprøvet. Torsdag blev resultaterne fremlagt for udvalgte ledere og nøglemedarbejdere.
Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig10.3.2026 16:48:06 CET | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
