Turbo på den grønne omstilling - teknologien findes allerede - så hvorfor vente?
9.3.2023 06:00:00 CET | Varmepumpeindustrien i Danmark | Pressemeddelelse
Varmepumpeteknologien - et klima-, energi- og forsyningsmæssigt ”Kinderæg”
Midt i en buldrende klima-, miljø- og energikrise bør politikerne blive mere målrettede omkring at høste de relativt lavthængende frugter, der både umiddelbart her og nu, men også på længere sigt kan skaffe os både uafhængighed af fossile brændstoffer, forsyningssikkerhed og energieffektivitet.
Kommunernes varmeplanlægningsopgave skal udvides til også at omfatte varmepumpeteknologien
Aftalen fra 29. juni 2022 mellem KL og Regeringen har udløst en fremskyndet kommunal planlægning for at konvertere de naturgasforsynede områder til grøn varme inden udgangen af 2022. Kommunerne har sendt 670.000 fjernvarmebreve ud, og over 200.000 ejendomsejere får tilbudt fjernvarme. Mange kan derimod ikke forvente at få fjernvarme, og der er også stor usikkerhed om tidspunktet for, hvornår fjernvarmen reelt kommer hos de fleste. Samtidig er flere projekter sat i bero, da der er skabt stor usikkerhed om, hvorvidt budgetterne kan holde i virkelighedens verden.
Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard har sagt, at han vil mødes med KL for at ”speede tempoet op og skabe klarhed”.
Ministeren kan skabe mere klarhed og tryghed for borgerne ved nu også at pålægge kommunerne at udvide varmeplanlægningsopgaven til at omfatte de varmepumpeteknologiske muligheder.
Rette varme på rette sted
Det skal ske for at sikre, at Danmarks grønne energiomlægning sker ud fra udgangspunktet ”rette varme på rette sted”. Varmepumpeindustrien har derfor også med tilfredshed noteret sig, at Lars Aagaard har slået fast, at fjernvarmen kun skal udrulles de steder, hvor det giver mening. Det skal ske på et oplyst grundlag, så kun de områder, der reelt vil kunne være rentable udlægges som fjernvarmeområder.
Der, hvor det ikke giver mening at udrulle fjernvarmen – samfundsøkonomisk og privatøkonomisk – kan varmepumpeteknologien sikre hurtig grøn omstilling af varmeforsyningen, brugertryghed og forsyningssikkerhed.
Nøgleord
Kontakter
Lars AbelSekretariatschefVarmepumpeindustrien
Tlf:40303075Information om Varmepumpeindustrien i Danmark
Aaboulevard 7, 1.tv.
1635 København V
http://www.varmepumpeindustrien.dk
Følg pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark
Succes med varmepumpepuljer kalder på flere midler20.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne og virksomhederne har en overvældende interesse for at skifte til grøn varme, der kan og bør understøttes med flere midler.
Varmepumpesalg steg med 65 procent i 202526.1.2026 07:14:00 CET | Pressemeddelelse
2025 blev et år med vedvarende vækst i salget af varmepumper. Salget af de varmepumper, der typisk erstatter olie- og naturgasfyr, steg med 65 procent, viser nye tal.
VPI: Vismænd peger på reelt puljeproblem9.12.2025 14:26:51 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra De Økonomiske Råd stiller skarpt på effekten af varmepumpetilskud. Kritikken af den nuværende puljestruktur er berettiget, og af samme grund hilser Varmepumpeindustrien (VPI) kommende ændring velkommen.
Nye tal: Spar 150.000 kroner ved at skrotte gasfyret4.12.2025 10:16:02 CET | Pressemeddelelse
Boligejere kan spare op mod 150.000 kroner over et gasfyrs levetid ved at skifte til en varmepumpe. Det viser nye beregninger, som understreger behovet for klare rammer og hurtigere adgang til tilskud, mener brancheforeningen Varmepumpeindustrien.
Højere tilskud kan få flere til at vælge varmepumpen21.11.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Næste år stiger tilskuddet til at udskifte gas- eller oliefyret med en varmepumpe. Det er et nødvendigt skridt for at øge tempoet i den grønne omstilling, vurderer Varmepumpeindustrien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum