Grønne virksomheder måler ansattes trivsel
Fra 2024 kommer EU med nye krav til de store virksomheder om måling og rapportering af ESG-standarder for miljø, sociale forhold og ledelse på arbejdspladserne. Og allerede i år skal virksomhederne faktisk i gang med at indsamle data, fortæller Ledernes chefkonsulent Signe Tønnesen.
Det er derfor ikke underligt, at den grønne sektor, som en kapitalstærk og sikkerhedsorienteret branche, lige nu ser ud til at gå foran, når det gælder målinger af stress og trivsel på arbejdspladsen.
Én af frontrunnerne er Stena Recycling, Nordens største genvindingsvirksomhed, som favner alle affaldstyper:
“Vi er meget optaget af sikkerhed, men trivsel er i stigende grad et lige så vigtigt tema,” fortæller bæredygtighedschef i Stena Recycling Leise Marud:
“Vi skal forebygge langtidssygdom og sikre et afbalanceret og trygt arbejdsmiljø som fundamentet for vores vækst og udvikling som virksomhed.”
Bedre føling med arbejdsmiljø
Hvert år genanvender Stena Recycling seks millioner ton affald og udtjente produkter samt forsyner sine kunder med råmaterialer som stålprodukter.
I november fik en del af de 425 ansatte i Stena Recycling, i første omgang på produktionspladserne, mulighed for at måle deres mentale helbred via Howdy, hvor de ansatte to gange om måneden svarer på en række spørgsmål om, hvor godt de trives og hvordan det står til med deres fysiske helbred.
Viser svarene, at en medarbejder har brug for hjælp, bliver medarbejderen ringet op af en ekstern psykolog eller fysioterapeut, som er en del af Howdys beredskab og tilbudt en samtale:
“Vi har været vant til at have strukturer og redskaber til at varetage medarbejdernes sikkerhed for at undgå arbejdsulykker. Nu prioriterer vi på samme vis at have fokus på medarbejdernes mentale trivsel,” forklarer Leise Marud om brugen af Howdys beredskab, som er blevet positivt modtaget af medarbejderne:
“Vi oplever det som et nemt og enkelt redskab, som hurtigt og proaktivt tages i brug. Løsningen hjælper os med at have en bedre føling med arbejdsmiljøet og trivlsen blandt vores medarbejdere og er på den måde en vigtig del af forebyggelsen af et presset arbejdsmiljø,” udtaler bæredygtighedschef Leise Marud.
Og Stena Recycling er ikke ene om som større virksomhed med fokus på bæredygtighed og grøn energi at have fokus på også at sikre medarbejdernes gode energi og helbred.
Overblik over det usynlige
Blandt Howdys kunder er flere store vindproducenter og internationale virksomheder i samme sektor som Siemens Gamesa og K2 Management, der hjælper kunder med rådgivning og udvikling af vind- og solenergisektoren.
Manager for Health, Safety and Wellbeing i K2 Management Rob McGill mener, at det er en naturlig udvikling at netop hans sektor går foran og tager ansvar for de ansattes mentale sundhed:
“Projekter i denne her sektor er ofte meget komplekse og præget af et højt tidspres og høje sikkerhedsrisici. Jeg tror, at der er en udbredt forståelse af, at medarbejderes mentale helbred har en direkte indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet fra dag til dag, og derfor har vi et ansvar for at planlægge efter det,” udtaler Rob McGill, som derfor har været med til at implementere Howdys app i K2 Management som en del af beredskabet:
“Fordelen er, at vi som ledelse kan få et overblik over hot spots i vores organisation, så vi kan forebygge problemer, inden de opstår,” forklarer Rob McGill:
“Vores mentale helbred er ofte usynligt for øjet, derfor er det i vores interesse som arbejdsgiver at sikre nogle mekanismer, som gør det lettere at tale om det og søge den støtte og hjælp, man har behov for,” siger Rob McGill:
“Jeg ser det sådan, at vi er et skridt foran ved proaktivt at række ud til vores medarbejdere og bruge Howdy som en nudging mekanisme, så vi får fokus på netop trivslen.”
Mandebranche med særligt behov
For Howdys direktør Rasmus Hartung har det været tydeligt de seneste år, at en del store energi-virksomheder i ind- og udland med medarbejdere på boreplatforme og vindmølleparker har efterspurgt og gjort brug af Howdy løsning:
“Vi har mange medarbejdere med tunge hjelme rundt omkring i verden, som bliver tilbudt vores løsning, og vi oplever helt klart et stigende krav om, at den psykiske del af vores arbejdsmiljø bliver vurderet helt på lige fod med den fysiske del af sikkerheden for de ansatte,” fortæller Rasmus Hartung:
“Og så hører vi også, at der generelt er mange mænd på de her sikkerhedstunge arbejdspladser som ikke altid er så gode til at sætte ord på, hvordan de har det - her kan vores beredskab hjælpe dem med at få talt om tingene, inden det bliver for svært.”
Trivsel skal måles i fremtiden
Men det er ikke kun i den risikofyldte energisektor, at ledere bør have fokus på at sikre medarbejdernes mentale helbred.
Signe Tønnesen, der er chefkonsulent hos Lederne forudser, at mange virksomheder skal finde metoder til, hvordan de kan måle den mentale trivsel på arbejdspladsen i fremtiden
“EU kommer i 2024 med en række ESG krav til de store virksomheder, hvor arbejdsmiljø er en del af de faktorer man skal måle på. De nye standarder træder i kraft med afrapportering i 2024, men allerede i år skal man faktisk til at høste data, fortæller Signe Tønnesen.
ESG-kravene handler om miljø, sociale forhold og ledelse, og under den sociale del ligger arbejdstagernes sundhed og sikkerhed som en del af de forhold, virksomhederne skal måle på. Og ifølge Signe Tønnesen kommer alle virksomhederne - også smv’erne til at skulle forholde sig til dem i fremtiden:
”Opfyldelse af ESG-kravene vil blive forretningskritiske, men sikring af overskud gennem fokus på trivsel og mentalt helbred i virksomheden er også forretningskritisk. Corona-tiden gav en del ledere stress, så hvis vi skal gennem fremtidens kriser, så bliver vi nødt til at passe på hinanden,” siger Signe Tønnesen og tilføjer:
”Her er Howdy et værktøj blandt andre, og alle gode værktøjer er gode, fordi de hjælper med at drive denne her dagsorden frem.”
Nøgleord
Kontakter
Bæredygtighedschef i Stena Recycling: Telefon 21 26 05 50. Mail: Leise.Marud@stenarecycling.com
Chefkonsulent i Lederne Signe Tønnesen: Telefon: 24 28 24 76. Mail: smt@lho.dk
Direktør for Howdy, Rasmus Hartung: Telefon 28 98 88 00. Mail: rha@howdy.care
Billeder
Links
Information om Howdy
OM HOWDY
Virksomheden Howdy, hvis navn bygger på “How do you do”, har eksisteret siden 2014, hvor Rasmus Hartung udviklede ideen til app og psykologisk beredskab i samarbejde med professor i psykolog Per Bech og med inspiration fra Psykiatrifonden, hvor en direktør havde efterlyst, at man gjorde noget mere for at forebygge stress. Howdy giver medarbejderne et trivselstjek per app med spørgsmål om søvn og humør hver 14. dag baseret på WHO´s trivselsindeks og et beredskab med uafhængige psykologer følger op på målingerne med tilbud om rådgivende samtaler.
OM STENA RECYCLING
Vi har 18 filialer fordelt over hele landet, hvor vi køber, sorterer og genanvender jern, metaller, plast, farligt affald, elektronik affald samt pap og papir. På vores teknologiske anlæg bliver virksomheders og offentlige institutioner affald forædlet sikkert og miljømæssigt forsvarligt, og ender til sidst som nye råvarer og ressourcer. Håndværkere og private er også velkommen på udvalgte filialer, hvor vi køber jern og metalskrot som f.eks. kobber, messing, aluminium, zink, kabler mm. Find vores filial | Stena Recycling
OM ESG
Environmental, Social og Governance standarder er ved at tage over efter de tidligere CSR mål. De børsnoterede virksomheder har længe brugt ESG til at kunne kommunikere deres bæredygtighedsstrategi over for investorer, hvor man i forbindelse med årsregnskabet måler på indsatsområder. Da ESG repræsenterer salg, talentfastholdelse og forebyggelse af potentielle bøder og lovkrav har kravene stor strategisk vigtighed og er et godt bud på, hvordan virksomheder kan tænke bæredygtighed ind i branding og forretningsmodel. Kilde: Finans.dk
Følg pressemeddelelser fra Howdy
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Howdy
Mændenes Kampdag: Et telefonopkald reddede Steen fra at gå ned med et brag16.11.2023 08:19:00 CET | Pressemeddelelse
Kort lunte, vrede og en adfærd med at trække sig væk. Det er nogen af de barrierer, som blokerer mænds chance for at få hjælp, når de mistrives eller har stress. I Danmark mistrives ca. hver syvende mand. Og skal han have hjælp, så kræver det ofte en opsøgende indsats.
Sosu’ere i Sorø får trivselstjek og psykolog-opkald11.4.2023 08:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Et klap på hånden og tid til at lytte. Ældreomsorg handler om andet end papirer og pilleglas, men manglen på medarbejdere sætter tempoet op, så ansatte brænder ud. I Sorø Kommune får omsorgstrætte sosu’ere hjælp af ny teknologi med trivselstjek og eksterne psykologer.
Chefsygeplejerske: Humør-måling styrker arbejdsmiljø2.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medarbejdere på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse får nu tilbudt personlige test af deres mentale helbred og trivsel. Løbende test tilsat psykolog-samtaler har nemlig gjort både medarbejdere og patienter gladere på kirurgisk afdeling
Psykisk sårbare studerende får hjælp med app og opsøgende rådgivning28.9.2022 13:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Angst, stress og ensomhed. Hver femte studerende er i risikozonen for at få behov for hjælp og på sigt ende i psykiatrien. Men nu viser et forsøg fra Studenterrådgivningen at løbende trivselsmålinger og opkald fra rådgivere kan hjælpe