Psykisk sårbare studerende får hjælp med app og opsøgende rådgivning
7 ud af 10 studerende oplever, at et nyt beredskab mod mistrivsel fra Studenterrådgivningen hjælper dem: De studerende får adgang til appen Howdy, hvor de løbende registrerer deres trivsel via et spørgeskema, og svinger humøret den forkerte vej, får de et telefonopkald med tilbud om rådgivning.
“Alt for mange studerende er stressede og mistrives, og det er kun blevet værre efter Corona,” udtaler direktør for Studenterrådgivningen Thomas Braun, som derfor har iværksat det psykologiske beredskab, som Danmarks Evalueringsinstitut har set på i en endnu ikke offentliggjort rapport:
“Mange studerende har svært ved at overskue deres situation og bede om hjælp. Vi har derfor opbygget et beredskab af psykologer, som via appen Howdy kan hjælpe de studerende tilbage på sporet igen.”
Ville ikke have søgt hjælp
Beredskabet går ud på, at de studerende får en profil i Howdy, som løbende stiller fem videnskabelige spørgsmål om deres humør, søvn og andre faktorer, der kan måle deres trivsel - og er den ikke god, modtager de en opringning fra Studenterrådgivningen med tilbud om hjælp.
5.000 studerende fra seks forskellige uddannelsesinstitutioner: Designskolen i Kolding, SIMAC - den maritime uddannelse, KP - Københavns Professionshøjskole, Dania og Arkitektskolen Aarhus har deltaget, og direkte adspurgt svarer 7 ud af 10 studerende, at rådgivningen har været brugbar. 75% af de studerende vurderer, at de havde behov for rådgivning, selvom de måske ikke helt var klar over det eller manglede overskud til at søge kvalificeret hjælp.
Og ifølge EVA er der klare tegn på, at netop de opsøgende rådgivningssamtaler i forlængelse af besvarelser i appen Howdy har en positiv effekt på de studerendes trivsel. Blandt andet fordi spørgsmålene er med til at bevidstgøre de studerende om egen trivsel, som een af de studerende giver udtryk for i rapporten i anonymiseret form:
“Det er blevet lettere at holde sig selv lidt i hånden, når tingene bliver lidt svære.”
EVA: Det virker
EVA’s rapport peger på, at effekten er markant og svarer til en større forbedring i trivslen, end vi kunne registrere, da vi gik fra hård nedlukning til blød nedlukning under corona.
Studenterrådgivningens indsats er både "lovende og relativt billig", og derfor anbefaler EVA, at man undersøger potentialerne nærmere, hvilket glæder Studenterrådgivningens direktør Thomas Braun:
”Vi kan se, at det virker med en opsøgende telefonrådgivning. Vi oplever især, at det har været muligt at få kontakt til en gruppe studerende i svær mistrivsel, som ikke søger hjælp via de eksisterende kanaler. Vi ved, at der her er en særlig sårbar gruppe med en forhøjet risiko for at udvikle psykiske lidelser, og vi ser derfor store perspektiver i at få fat i dem så relativt tidligt, som det har været muligt her,” udtaler Thomas Braun.
I dag peger flere uafhængige undersøgelser på, at 20 % af danske studerende på videregående uddannelser - omkring 50.000 - er i mistrivsel på et niveau, der giver forhøjet risiko for at udvikle en psykiatrisk diagnose.
Forebyggelse
Studenterrådgivningens indsats har foreløbig været finansieret af en af Regeringens Coronapakker, som er udløbet. Men nu hvor regeringen har indgået forlig om 10 årsplanen for psykiatri, kan der måske være mulighed for at fortsætte arbejdet:
“Vi håber, at politikerne finder finansiering til, at vi på denne her måde kan fortsætte med at nå de studerende i risiko for svær mistrivsel: Eksempelvis via 10-årsplanen for psykiatrien,” udtaler direktør Thomas Braun fra Studenterrådgivningen.
Regeringen har netop indgået forlig med Venstre, SF, De Radikale, ENhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Frie Grønne om en psykiatriplan, der ifølge aftaleteksten blandt andet skal tilføre området 500 millioner årligt og særligt have fokus på opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse og sikre bedre rammer for forskning i forebyggelse.
Psykiatrinetværket, der tæller 17 organisationer på området, har tidligere på året gjort det klart, at der er stort behov for netop at se på forebyggelse af den stigende mistrivsel mellem børn og unge i Danmark.
Fra den 29. september til 1. oktober samles omkring 600 internationale eksperteri København til verdens sjette store konference om unges mentale helbred, IAYMH Copenhagen 2022.
Nøgleord
Kontakter
Direktør for Studenterrådgivningen Thomas Braun: Telefon 20 73 42 19. Mail: tbr@srg.dk
Direktør for Howdy, Rasmus Hartung: Telefon 28 98 88 00. Mail: rha@howdy.care
Billeder
Links
- Fra 29. september kommer 600 oplægsholdere fra hele verden til Københavns for at debattere unges mentale trivsel
- Læs mere om WHO´s trivselsindeks her
- Læs tidligere rapport fra EVA om baggrunden for Studenterrådgivningens forsøg med forebyggelse
- Poul Nyrup Rasmussen fra Psykiatrinetværket anbefaler forebyggelse mod psykisk mistrivsel
- Studenterrådgivningen
- Trivselskonference 2021
- Uniavisen om mistrivsel i 2017
Information om Howdy
OM STUDENTERRÅDGIVNINGEN
Studenterrådgivningen hjælper hvert år omkring 4.000 studerende, der selv opsøger hjælp til at håndtere deres mistrivsel. De studerende, der henvender sig, har – ifølge et ph.d.-studie fra Aarhus Universitet – i 80 procent af tilfældene symptomer på niveau med ambulante psykiatriske patienter. Det er altså ofte studerende i alvorlig mistrivsel, som søger hjælp hos Studenterrådgivningen.
OM HOWDY
Howdys metode til forebyggelse og tekniske algoritmer bygger på WHO-5´s trivselsindeks, der er videnskabeligt dokumenteret som værktøj til at afdække mistrivsel vha. spørgsmål om blandt andet søvn og humør. “Howdy” er kort for How do you do? og navnet på healthtech virksomheden stiftet af Rasmus Hartung i 2015.
SÅDAN VIRKER BEREDSKABET
Studerende, der bruger Howdys app svarer på fem spørgsmål med afsæt i WHO-5´s videnskabeligt dokumenterede spørgeramme for trivsel. Det tager ca. 30 sekunder og skal gøres hver 14. dag. Peger svarene på lav eller dalende trivsel, kontakter Studenterrådgivningen den enkelte med tilbud om psykologisk rådgivning.
Følg pressemeddelelser fra Howdy
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Howdy
Mændenes Kampdag: Et telefonopkald reddede Steen fra at gå ned med et brag16.11.2023 08:19:00 CET | Pressemeddelelse
Kort lunte, vrede og en adfærd med at trække sig væk. Det er nogen af de barrierer, som blokerer mænds chance for at få hjælp, når de mistrives eller har stress. I Danmark mistrives ca. hver syvende mand. Og skal han have hjælp, så kræver det ofte en opsøgende indsats.
Sosu’ere i Sorø får trivselstjek og psykolog-opkald11.4.2023 08:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Et klap på hånden og tid til at lytte. Ældreomsorg handler om andet end papirer og pilleglas, men manglen på medarbejdere sætter tempoet op, så ansatte brænder ud. I Sorø Kommune får omsorgstrætte sosu’ere hjælp af ny teknologi med trivselstjek og eksterne psykologer.
Grønne virksomheder måler ansattes trivsel7.3.2023 12:06:00 CET | Pressemeddelelse
Bæredygtighed handler også om mental trivsel. Medarbejdere på affaldsplatforme og i vind- og solenergibranchen får derfor i stigende grad tilbud om målinger af stress og psykologisk støtte. Og med kommende nye EU-krav om bæredygtighed vil flere virksomheder følge trop, vurderer Lederne.
Chefsygeplejerske: Humør-måling styrker arbejdsmiljø2.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medarbejdere på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse får nu tilbudt personlige test af deres mentale helbred og trivsel. Løbende test tilsat psykolog-samtaler har nemlig gjort både medarbejdere og patienter gladere på kirurgisk afdeling