Fiskeristyrelsen

Tilskudsordning på 34,5 mio. kr. skal gøre det kystnære og skånsomme fiskeri i Danmark mere bæredygtigt

Del
Rammerne for det kystnære og skånsomme fiskeri i Danmark skal styrkes. Derfor afsættes der nu 34,5 mio. kr. til at gøre fiskeriet mere bæredygtigt samt til at øge kvaliteten på afsætningen af kystfiskernes fangst. Ordningen bidrager samtidig til EU’s målsætning om en styrkelse af økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige fiskeriaktiviteter.

Øget kvalitet på fisk

Midlerne fra ordningen kan søges af kystfiskere, samt mindre havne og landingssteder. Kystfiskere kan eksempelvis få tilskud til køb af en køletrailer til opbevaring af fisk. En køletrailer vil kunne forbedre logistikken samt fangsthåndteringen og i sidste ende give en højere kvalitet på den fisk, der ender på middagstallerkenen.

Mere bæredygtigt fiskeri

For at sikre, at fiskeriet kan fortsætte i mange år frem, kan der også støttes løsninger, der kan gøre fiskeriet mere bæredygtigt. Det kan eksempelvis være ved at støtte omlægning til mere skånsomme redskaber, der kan reducere både miljøpåvirkning og CO2-udledning.

Tilskudsordningen er del af det danske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogram for 2021-2027, som medfinansieres af EU-midler fra den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond.

Nøgleord

Kontakter

Pressevagten kontaktes på tlf. (sms besvares ikke)

Tlf:72 18 58 05

Billeder

Links

Information om Fiskeristyrelsen

Fiskeristyrelsen
Fiskeristyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V

72 18 56 00https://fiskeristyrelsen.dk/

Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe. Fiskeristyrelsen gennemfører regeringens fiskeripolitik og forestår bl.a. regel- og politikforberedelse, kontrol, myndighedsberedskab, sagsbehandling og deltagelse i internationalt samarbejde.

Følg pressemeddelelser fra Fiskeristyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fiskeristyrelsen

30 ulovlige fiskeredskaber konfiskeret ved Livø stenrev12.6.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Under en kontrolsejlads ved Livø stenrev fandt Fiskeristyrelsens fiskerikontrol en stor mængde ulovlige erhvervsfiskeredskaber. Livø stenrev er et lukket område, hvor fiskeri er forbudt for at beskytte havmiljøet. De ulovlige redskaber bestod af tre rækker ulovlige multitejner, i alt 30 tejner, som derfor blev konfiskeret. Fiskeredskaberne var udsat med henblik på fangst af Sorthummer. Vicefiskeriinspektør Tim Rasmussen Schjoldager fortæller: - Fundet af 30 ulovlige tejner i det lukkede område ved Livø stenrev er meget bekymrende. Ulovlige redskaber har alvorlige konsekvenser for fisk og havmiljø og vi opfordrer alle fiskere til at overholde reglerne for at beskytte vores ressourcer og sikre en fremtidig bestand. Området ved Livø er lukket, da der er er genopbygget et naturligt stenrev, der skal skabe et yngleområde. Kontrollen omfattede også en inspektion ved Ejerslev, hvor et fiskefartøj og dets redskaber blev inspiceret. Denne indsats sikrer, at fiskeredskaber anvendes på en måde, d

Skagen Havn havde flest tons fisk igennem i 202331.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Havnen i Skagen ligger på en klar førsteplads, når det kommer til, i hvilken dansk havn, der landedes flest tons fisk i 2023. Der blev nemlig landet hele 412.340 tons fisk og skaldyr til konsum og industri i Danmarks nordligste havn sidste år. Springet ned til andenpladsen er temmelig stort; her finder vi nemlig Thyborøn Havn, hvor der blev landet 149.656 tons. Hanstholm Havn ligger på en tredjeplads. Her blev der landet 55.446 tons fisk og skaldyr. På fjerdepladsen ligger havnen i Hvide Sande, hvor den samlede mængde landinger i 2023 nåede op på 40.514 tons. Femtepladsen indtages af Grenå Havn. Her udgjorde landingerne i 2023 i alt 31.230 tons. I alt blev der landet fisk og skaldyr til konsum og industri for 3,4 mia. kroner i de fem havne tilsammen i 2023. Til sammenligning så en lignende liste for 2022 ikke meget anderledes ud – blot var Grenå Havn og Hvide Sande Havn byttet om, således at Grenå Havn lå på en fjerdeplads, og Hvide Sande Havn lå på femtepladsen. Foto: Skagen Havn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye