Kontanthjælpsmodtagere kommer oftest i job i konjunkturfølsomme brancher

ARBEJDSMARKED
De senere års opsving på arbejdsmarkedet har skabt flere jobåbninger til personer på kontanthjælp. Dog får mange kontanthjælpsmodtagere job i konkjunkturfølsomme brancher som vikarbureauer. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra DREAM-databasen.
”Det er glædeligt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde, er steget seneste år, men bagsiden af medaljen er, at mange har fået job i brancher, der er konjunkturfølsomme,” siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen viser, at vikarbureauer er den branche, hvor flest kontanthjælpsmodtagere har fået arbejde. Gennemsnitligt 221 kontanthjælpsmodtagere kom i job i et vikarbureau om måneden. Det svarer til 9,5 procent af alle kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i job. Nummer to på listen restauranter med 118 personer om måneden, og nummer tre er rengøringsvirksomheder.
”Især vikarbureauer og restaurationer justerer i høj grad antallet af ansatte til konjunkturerne. Så når det i høj grad er i de brancher, kontanthjælpsmodtagerne er kommet i arbejde, betyder det, at gruppen stadig indtager en sårbar position på kanten af arbejdsmarkedet. Men de pågældende brancher kan være gode trædesten til at opnå permanent fodfæste på arbejdsmarkedet,” siger Emilie Agner Damm.
Brug økonomisk nedtur på at uddanne kontanthjælpsmodtagere
Økonomiske prognoser peger på, at dansk økonomi står over for en afmatning med stigende ledighed til følge.
Erfaringer fra finanskrisen viser, at det øger chancen for at være i beskæftigelse permanent, hvis man først har haft foden inden for på arbejdsmarkedet. En tidligere analyse viser således, at personerne, der fik job inden finanskrisen, har en beskæftigelsesfrekvens, der 13 år efter er 26,1 procentpoint højere, sammenlignet med en tilsvarende gruppe, der ikke fik foden inden for arbejdsmarkedet inden finanskrisen.
Emilie Agner Damm peger på, at politikerne bør sikre, at flest muligt kommer godt og hurtigt tilbage i beskæftigelse efter en kommende tilbagegang i beskæftigelsen. Derfor kan man med fordel bruge en kommende lavkonjunktur på uddannelse af kontanthjælpsmodtagerne, der ruster dem til fremtiden, mener hun.
”Det handler om at holde fast i dem, der er kommet fra kanten og ind på arbejdsmarkedet. Vi ved, at mange af kontanthjælpsmodtagerne har en kort uddannelsesbaggrund, og derfor bør det være en politisk prioritet at bruge tiden med lavere efterspørgsel på arbejdskraft på at opkvalificere dem, der kommer til at miste jobbet,” siger Emilie Agner Damm.
Hovedkonklusioner
- Gennem det seneste år er 2,5-2,6 procent af kontanthjælpsmodtagerne hver måned overgået til beskæftigelse. Det svarer til omkring 2.300 personer hver måned.
- Knap hver tiende af de kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i job, har fundet beskæftigelse i et vikarbureau. Derudover har mange fået job inden for enten restauration eller rengøring.
- Det seneste år har 5,5-6,0 procent af kontanthjælpsmodtagerne arbejdet samtidig med, at de modtog kontanthjælp. Det er flere end tidligere og skyldes bl.a. indførelsen af 225-timersreglen i 2017.
- Blandt de kontanthjælpsmodtagere, som arbejder ved siden af, er der ligeledes flest ansat i vikarbureauer.
Overblik: Kontanthjælpsmodtagere finder oftest arbejde i vikarbureauer
Tabellen viser brancher for kontanthjælpsmodtagere, som kommer i job måneden efter i 2021-2022.
Branche |
Gennemsnitligt antal kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde, per måned |
Andel af alle kontanthjælpsmodtagere, som kommer i job |
Vikarbureauer |
221 pers. |
9,5 pct. |
Restauranter |
118 pers. |
5,1 pct. |
Almindelig rengøring i bygninger |
114 pers. |
4,9 pct. |
Plejehjem |
96 pers. |
4,1 pct. |
Hoteller |
63 pers. |
2,7 pct. |
Hjemmehjælp |
57 pers. |
2,4 pct. |
Beskæftigelse men uoplyst branche |
49 pers. |
2,1 pct. |
Discountforretninger |
48 pers. |
2,0 pct. |
Vejgodstransport |
40 pers. |
1,7 pct. |
Aldersintegrerede institutioner |
38 pers. |
1,6 pct. |
Generelle offentlige tjenester |
36 pers. |
1,5 pct. |
Cafeér, værtshuse, diskoteker mv. |
34 pers. |
1,4 pct. |
Supermarkeder |
29 pers. |
1,2 pct. |
Folkeskoler o.lign. |
28 pers. |
1,2 pct. |
Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv. |
27 pers. |
1,2 pct. |
Øvrige brancher |
1343 pers. |
57,4 pct. |
I alt |
2342 pers. |
100 pct. |
Kilde: AE på baggrund af DREAM
Anm.: Kontanthjælp er opgjort september 2021-august 2022.
Kontakter
Emilie Agner DammChefanalytiker
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rekord: Antallet af studenter uden uddannelse stiger28.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
28.600 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 13.000 flere end for ti år siden. En fremskrivning viser endda, at tallet kan runde 34.000 personer i 2029.
Nyt CO2-kvotesystem rammer husholdninger med lave indkomster hårdest27.6.2025 07:04:36 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger med lave indkomster vil være mest sårbare over for ny udvidelse af EU’s CO2-kvotesystem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Social klimaplan bør målrettes derefter, mener AE.
Uddannelse er nøglen til at bryde den negative sociale arv: Disse uddannelser løfter flest væk fra forældrenes indkomstniveau24.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelse er blevet vigtigere for at bryde den sociale arv, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt uddannelser som pædagog, social- og sundhedsassistent og detailuddannelser er hyppige veje væk fra bunden for de fattigste børn. Se listen over uddannelser herunder.
Liberal Alliance kommunikerede for lavt tal om eget forslag: Tre gange flere vil miste dagpengeretten16.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliances forslag om at halvere dagpengeperioden kan tage dagpengene fra cirka 32.000 personer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tallet er cirka tre gange højere end det, der har været fremme i medierne i forbindelse med partiets præsentation af forslaget.
Flere unge er uden job og uddannelse: Nu er de næsten 45.00012.6.2025 05:06:38 CEST | Pressemeddelelse
44.600 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en stigning på cirka 1.800 personer det seneste år. Stigningen er drevet af, at færre unge begynder på en uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum