Kun sammen kan kommuner og civilsamfund løfte unges mentale mistrivsel
Hos headspace er vi naturligvis glade for, hvis man i kommunerne arbejder endnu mere intensivt med en tidlig og hurtig indsats for børn og unge. Det virker nemlig at sætte tidligt ind, når man skal forebygge mistrivsel. Det har vi bevist gennem 10 år i vores arbejde landet over. Og vi samarbejder allerede i dag med de nye kommunale tilbud.
Jo flere, der støtter op om at bekæmpe børn og unges mistrivsel, jo bedre. Men det er også vigtigt at slå fast, at offentlige tilbud skal gå hånd i hånd med civilsamfundet. Der er ikke offentlig økonomi og kvalificeret arbejdskraft nok til at overtage det arbejde, som civilsamfundet udfører – og faktisk vil det allerede i dag være vanskeligt at indføre sådan et tilbud i hele landet samtidig med, at civilsamfundstilbud rækker ud til andre grupper af unge, end det offentlige kan.
”Det gælder om at bruge de knappe resurser rigtigt og samtidig bruge de gode erfaringer fra civilsamfundet. I Helsingør Kommune har vores version af ”Sammen på sporet” i regi af ”Ungeværftet” formået at hjælpe mange lokale unge med tungere problemstillinger. Samtidig har headspace Helsingør taget sig af den bredere skare af unge i mistrivsel. Ungeværftet og headspace samarbejder godt og brobygger ofte til hinanden. Det viser, at de her udfordringer kun kan løses i forpligtende partnerskaber mellem kommuner og civilsamfund,” siger Benedikte Kiær, formand for Det Sociale Netværk og borgmester i Helsingør Kommune, der er en af de kommuner, som har været med i projektet.
Siden begyndelsen af 2013 har headspace samlet set på landsplan rådgivet godt 75.000 unge via face-to-face-rådgivning, chat- og videorådgivning. Derudover har headspace været i kontakt med flere end 286.000 børn og unge igennem udgående oplæg og synlighedsaktiviteter, fx på skoler og ungdomsuddannelser.
headspace har, som det eneste civilsamfundstilbud i Danmark, både regionale og kommunale medarbejdere integreret i den daglige drift landet over. Det sikrer en hurtig og nem brobygning for de unge i headspace, som har brug for mere end headspace. Vores erfaring gennem de seneste ti år er dog også, at mange af de unge, vi ser i headspace, af den ene eller anden årsag ikke ønsker at benytte sig af de kommunale tilbud på området.
”Når jeg var initiativtager til Det Sociale Netværk/headspace Danmark, var det netop fordi, at der er opgaver som løses bedre i civilsamfundet end i det offentlige, simpelthen fordi det er ”det offentlige”. Mange unge ønsker ikke at blive en ”sag i kommunen”, og den gruppe når man ikke, uanset, hvordan man strikker et kommunalt tilbud sammen. Derfor er vi også meget stolte over, at det kommende kommunale tilbud til børn og unge skal ske med kobling til lokale civilsamfundstilbud herunder headspace, som der står i psykiatriaftalen,” siger Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Jakob Risom LangelundPressechef
Tlf:+45 6165 6540jr@detsocialenetvaerk.dkInformation om headspace
headspace er et gratis og anonymt landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Her kan børn og unge komme med alle slags problemer – store som små, og de kan dumpe ind direkte fra gaden og få den nødvendige hjælp. headspace tilbyder både fysisk rådgivning i en lang række danske byer samt digital chat- og videorådgivning på headspace.dk.
Siden starten i 2013 har headspace rådgivet omkring lige over 75.000 unge via face-to-face-rådgivning, chat- og videorådgivning og korte kontakter i forbindelse med udgående aktiviteter. Desuden har headspace været i kontakt med flere end 286.000 børn og unge igennem udgående oplæg og synlighedsaktiviteter, fx på skoler og ungdomsuddannelser.
Følg pressemeddelelser fra headspace
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra headspace
Rotary i Danmark samler ind til fordel for headspace9.10.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rotary Danmark har valgt at samle ind til headspace Danmark. Indsamlingen kommer til at bestå af flere forskellige lokale events og indsamlinger i hele landet – alt sammen sat i scene og arrangeret af de mere end 8.000 medlemmer i Rotary klubber landet over.
headspace Danmark fylder 10 år14.9.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
headspace Danmark kan i september fejre sit 10-års jubilæum, eftersom de første seks centre i København, Rødovre, Roskilde, Odense, Horsens og Aalborg åbnede i løbet af september 2013.
Headspace åbner 5. september på Marienberg Skole i Vordingborg4.9.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner headspace i Vordingborg. Første åbningsdag er tirsdag den 5. september, og dermed vil headspace Danmark have i alt syv centre i Region Sjælland og 31 centre over hele Danmark fordelt på 28 kommuner.
Unge i mistrivsel går for længe, inden de opsøger hjælp21.6.2023 13:59:37 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange muligheder for rådgivning, hvis man er ung og har ondt i livet eller møder bump på vejen, men samtidig viser spritnye tal fra headspace, at mere end halvdelen af de unge, der opsøger headspace, går for sig selv i mere end 12 måneder, inden de opsøger hjælp. Og desværre bliver dem, der opsøger headspace, også stadigt yngre. Derfor er der brug for at prøve noget nyt.
Headspace-center åbner på Marienberg Skole i Vordingborg1.6.2023 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Først på efteråret åbner headspace Vordingborg. Dermed vil headspace Danmark have i alt syv centre i Region Sjælland og 31 centre over hele Danmark fordelt på 28 kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum