Alliance vil redde det blå spisekammer
Danmark er stadig en af EU’s største fiskerinationer med 8500 kilometer kystlinje og landinger for en værdi af ca. 3,5 mia. kr. Men de danske farvande er under pres. Det skyldes bl.a. klimaforandringer, årtiers overfiskeri og udledning af næringsstoffer og affald, som skader miljøforholdene for livet under vandet. Samtidig mangler danskerne viden om fødevarer hentet fra det blå spisekammer. Mange danskere mangler også mod til at prøve nye arter - den såkaldte blå dannelse. Det betyder, at vi skal have øjnene op for at spise de mange typer fisk og tang, der landes fra de danske farvande og akvakultur.
Et rum, hvor der tales åbent om problemerne
Skal vi give den klimavenlige spise en større rolle i fremtidens øgede produktion af mere bæredygtige fødevarer, kræver det en fælles indsats på tværs af værdikæden, fastslår direktør i Etisk Handel Danmark, Nanna Callisen Bang og udtaler: ”Vi skal se på den måde, vi bruger havet på i dag. Både biodiversiteten, fiskebestande og de lokale kystsamfund er pressede”.
Det er komplekse problemer, som ikke kan løses af den enkelte aktør: ”Derfor er det vigtigt, at hele værdikæden bliver inddraget i alliancen – lige fra producent, forarbejdning, afsætning, indkøbere og forbruger. En alliance gør det muligt for os at tale åbent om problemerne, dele viden, finde fælles løsninger og ikke mindst se helt nye samarbejdsmuligheder,” fortæller Nanna Callisen Bang.
Det er dog ikke kun under vandet, at der er udfordringer. Hos danskernes madvaner er der også plads til forbedringer. Hele 80 procent af den fisk, vi fanger, eksporteres til udlandet, og den fisk, vi selv spiser, er ofte opdræt importeret fra udlandet. Det skyldes, at vi som forbrugere, indkøbere, professionelle køkkener og detailhandel er meget ensidige, når det kommer til hvilke arter, vi efterspørger og indkøber – og der er stort set ikke taget hul på planteriget under havoverfladen.
”Der findes et stort potentiale for at vi udnytter de fødevarer, vi fanger, producerer og spiser, fra salte og ferske vande, endnu bedre. Det skal alliancen bl.a. også dykke ned i. Vi ved godt, at alliancens målsætning er ambitiøs, men vi tror på, at det er det, som skal til for at skabe forandringer.” fortsætter Nanna Callisen Bang.
Samarbejdet forpligter
Alliancen er et forpligtende samarbejde med en fælles vision. Den skal arbejde for at sikre bæredygtig produktion, biodiversitet, jobs og dyrevelfærd, så der også er blå mad til de fremtidige generationer. Et formål, som også læner sig op ad Verdensmål 14. Alliancen rummer relevante danske aktører, herunder erhvervet, virksomheder, NGO’er, detail, grossister, professionelle køkkener, uddannelsesinstitutioner og det offentlige.
Alliancens medlemmer skal offentliggøre en handlingsplan og årligt rapportere fremgang på alliancens fælles vision.
Lancering af alliancen d. 28. februar
Den nye alliance ’Dansk Alliance for Bæredygtigt Fiskeri og Akvakultur’ lanceres den 28. februar. I første om gang er der åben for tilslutning til alliancen frem til den 22. marts, hvor deltagerne offentliggøres.
Fakta:
- Hele 40 % af verdens have er stærkt belastede, og det skyldes bl.a. klimaforandringer, årtiers overfiskeri og udledning af næringsstoffer, affald og plastik, som forurener havene.
- 94 procent af klodens fiskebestande er fuld udnyttede eller overfiskede.
- Tre milliarder menneskers levebrød er afhængig af biodiversiteten i hav- og kystområder. Men i dag bliver der overfisket med omkring 30 procent, hvilket er langt over det niveau, hvor fiskebestandene kan reproducere bæredygtigt.
- Alliancen finansieres af Etisk Handel Danmark, deltagerne og VELUX FONDEN, og er fortsættelsen af et partnerskab, der har eksisteret siden 2018. Etisk Handel Danmark er sekretariat for alliancen og samarbejder med NORION.
- Eksempel på hvad partnerskabet (før det blev en alliance) har udarbejdet i fællesskab: En guide, der fremmer bæredygtigt fiskeri blandt fiskeriets aktører, herunder producenter, indkøbere og køkkenprofessionelle, og er udviklet i samarbejde mellem både virksomheder, organisationer og videninstitutioner på området.
Nøgleord
Kontakter
Lotte Frøjk Knudsen, tlf. 29452501 eller mail lfk@etiskhandel.dk, kommunikationsansvarlig i Etisk Handel Danmark.
Billeder
Information om Etisk Handel Danmark
Etisk Handel Danmark er den samlende platform for virksomheder og organisationer, der arbejder for ansvarlig og bæredygtig handel. Vi står bag Videnscenter for bæredygtige værdikæder, akademi for etisk handel, medlemsnetværk og en række multi-stakeholder partnerskaber og alliancer.
Etisk Handel Danmarks medlemskreds tæller flere end 100 små, mellemstore og store virksomheder på tværs af sektorer, fagforeninger, erhvervs- og brancheorganisationer, civilsamfundsorganisationer, offentlige institutioner og fonde.
Følg pressemeddelelser fra Etisk Handel Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Etisk Handel Danmark
Randers Kommune kåret som ’Verdens Bedste Indkøber 2024’25.11.2024 15:52:24 CET | Pressemeddelelse
I år er det Randers Kommune, der løber med sejren og titlen ’Verdens Bedste Indkøber 2024’. Randers Kommune har formået at prioritere bæredygtighed, selv i en tid, hvor pris ofte vægtes højere. De har arbejdet med enkle og konkrete løsninger, der fremmer bæredygtighed på flere områder.
Din morgenkaffe presser verdens skove25.11.2024 10:49:46 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på kaffe stiger verden over, og Danmark er blandt de mest kaffedrikkende lande. Men den voksende efterspørgsel og klimaforandringer fører til rydning af skov. For at gøre kaffeproduktionen mere ansvarlig, er 37 aktører i den danske kaffealliance gået sammen. De rejser nu til Kenya for at finde løsninger, der kan beskytte naturen og hjælpe de millioner af mennesker, der lever af kaffeproduktion.
Hvem skal vinde prisen som Verdens Bedste Indkøber 2024?24.9.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det gør en betydelig forskel for planeten, når virksomheder og offentlige organisationer indkøber mere bæredygtigt – både på den grønne og sociale bundlinje. Derfor skal vi hylde de bedste, grønneste og mest initiativrige indkøbere, og du kan bidrage ved at indstille en virksomhed, institution eller organisation til prisen ’Verdens Bedste Indkøber’.
De globale værdikæder er under forandring15.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Øget pres på planetære grænser, lovgivning og stigende forventninger til ansvarlighed skaber fokus på vores aftryk på kloden. Mange virksomheder og organisationer er i gang med at omstille værdikæderne bag fx. fødevarer, mode og tekstil. Etisk Handel Danmarks nye analyse viser, at 84% af medlemmerne vil styrke samarbejdet med deres leverandører om etik og bæredygtighed. Samtidig overvejer en del virksomheder deres handel med lande og producenter i det globale syd.
Ny rapport fra Etisk Handel Danmark skal hjælpe erhvervsliv og organisationer med at navigere med respekt for menneskerettigheder i usikre lande14.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende forventninger til ansvarlig virksomhedsadfærd får nogle virksomheder til at overveje at trække sig fra usikre lande i fx Afrika og Asien. Men der er i højere grad brug for mere engagement, innovation og partnerskaber, der kan bidrage til bæredygtig udvikling i det globale syd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum