Et nyt uddannelsesmæssigt kapitel skrives i Slagelse
I mere end 50 år har Roskilde Universitet fra sin position i Roskilde leveret uddannelse på Sjælland til gavn for borgere, offentlige institutioner og virksomheder. Denne udvikling konsolideres nu, efter at Roskilde Universitet er gået i dialog med Syddansk Universitet om at overtage universitetets uddannelsesaktiviteter i Slagelse. Begge universiteter har netop underskrevet en hensigtserklæring om, at der i løbet af 2023 kan indgås en aftale om, at Roskilde Universitet overtager uddannelsesaktiviteternepr. 1. januar 2024.
Med en overtagelse af Syddansk Universitets uddannelsesaktiviteter i Slagelse vil et kapitel på Vestsjælland blive afsluttet for universitetet. Gennem årene har engagerede og ambitiøse medarbejdere bygget nye uddannelser op og etableret betydningsfulde samarbejdsrelationer med kommune, region, virksomheder og øvrige uddannelsesinstitutioner, blandt andet Professionshøjskolen Absalon, som universitetet deler kantine med. Disse gode relationer vil Roskilde Universitet fastholde og bygge videre på.
Til gavn for hele Sjælland
Syddansk Universitet formulerede i januar 2022 en plan for at udflytte og opbygge uddannelser i Slagelse, som en del af universitetets institutionsplan i forhold til den politiske aftale om Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark fra juni 2021. I januar 2023 fik Syddansk Universitet afslag på at oprette en ny kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab i Slagelse samt afslag på at flytte en bacheloruddannelse i folkesundhedsvidenskab fra Odense til Slagelse.
- Med afslagene svækkes vores muligheder for at føre den samlede udflytningsplan ud i livet som planlagt. Derfor er vi også utroligt glade for Roskilde Universitets tilkendegivelse om, at de gerne vil overtage vores uddannelsesaktiviteter i Slagelse, som udtrykt i den fælles hensigtserklæring. En overtagelse sikrer, at Vestsjællands behov for uddannelse fortsat udvikles og udbygges til gavn for alle, siger Jens Ringsmose, rektor på Syddansk Universitet. Han fortsætter:
- For Syddansk Universitets vedkommende gælder, at vi nu fokuserer vores uddannelsesaktiviteter i Odense, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og derved understreger vores regionale forankring i Region Syddanmark.
Synergi mellem Roskilde og Slagelse
- Som Region Sjællands Universitet er vi meget glade for at få muligheden for at overtage Syddansk Universitets uddannelsesaktiviteter i Slagelse. Det styrker vores tilstedeværelse i Vestsjælland, og det betyder, at vi kan arbejde endnu mere strategisk sammen med kommunerne om at dække hele regionens uddannelsesbehov. Desuden ser vi muligheder for at skabe et frugtbart samspil mellem uddannelsesaktiviteterne i Slagelse og vores uddannelser på campus i Roskilde. Det kan blive til gavn for både studerende og ansatte på campus i Slagelse, siger Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet. Hun fortsætter:
- Vi ser også muligheder i en udbygning af vores samarbejde med Absalon og Zealand. Vi vil i den kommende tid invitere til dialog med politikere og erhvervsliv om uddannelsesbehov og udvikling samt det økonomiske fundament for udbygningen.
Fakta:
Dialogen om Roskilde Universitets overtagelse af Syddansk Universitets uddannelsesmæssige aktiviteter i Slagelse vil omfatte heltids- og deltidsuddannelse, som Syddansk Universitet udbyder i og fra Slagelse og personale med tjenestested i Slagelse.
Pressekontakt:
Roskilde Universitet:Charlotte Konow, konow@ruc.dk / 50 50 95 01.
Syddansk Universitet: Bolette Marie Kjær Jørgensen, bomk@sdu.dk / 93 50 72 16.
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
SDU i samarbejde med Grønland: Kandidatuddannelse skal styrke sygeplejen3.6.2025 14:58:40 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab mellem Det Grønlandske Sundhedsvæsen, Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og Syddansk Universitet (SDU) skal styrke det grønlandske sundhedsvæsen gennem en erhvervskandidatuddannelse, der specialiserer i avanceret klinisk sygepleje. Første hold studerende starter i september.
Presseinvitation: Europæisk universitetssamarbejde samles i Odense - Fokus på bæredygtig transformation28.5.2025 09:14:16 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan europæiske universiteter bidrage aktivt til en bæredygtig fremtid – gennem forskning, undervisning og teknologisk innovation? Det spørgsmål er i centrum, når Syddansk Universitet i Odense den 2.-3. juni er vært for EPICUR Forum 2025 – en international konference, der samler forskere, undervisere og samarbejdspartnere fra hele Europa.
Digital hjælp til seksuelt overgrebsramte skal mindske barrierer for støtte27.5.2025 15:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Forskning fra Syddansk Universitet har ført til en ny version af voldtaegt.dk – en brugervenlig platform for overgrebsramte, deres netværk og fagfolk.
Dorte Glintborg er udnævnt til klinisk professor ved OUH og SDU27.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Overlæge, dr.med. og ph.d. Dorte Glintborg er d. 1. juni udnævnt til klinisk professor i kønshormonbehandling til transkønnede personer (engelsk: gender-affirming hormone treatment of transgender persons) ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet (SDU) og Endokrinologisk Afdeling, Odense Universitetshospital (OUH).
Ny forskning: Åreforkalkning deler træk med udvikling af tumorer26.5.2025 13:32:53 CEST | Pressemeddelelse
Et studie fra SDU og OUH viser, at celler i åreforkalknings-ramte blodkar vokser på en måde, der minder om den måde, tumorer udvikler sig. Opdagelsen giver ny biologisk forståelse og kan bane vej for mere målrettet behandling af åreforkalkning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum