Red Barnet: Støtten til de fattigste børnefamilier løser ikke problemerne med børnefattigdom
24.2.2023 06:00:00 CET | Red Barnet | Pressemeddelelse
– Det er godt, at der nu er landet en aftale om midlertidig støtte til de fattigste børnefamilier i Danmark. De familier har ventet i uvished alt for længe.
– Men det er vigtigt at huske, at de 300 mio. kr., man nu deler ud til inflationshjælp, er taget fra det midlertidige børnetilskud, som regeringen har afskaffet. Nu deler man hjælpen ud til en større gruppe af familier, og det må betyde, at der vil være nogle af de fattigste familier, der vil få færre penge end tidligere.
– Samtidig må vi sige, at støtten kommer for sent. Familier, der i forvejen levede i fattigdom, er ekstremt hårdt pressede af inflationen, og de familier, som er omfattet af det midlertidige børnetilskud, mister tilskuddet her 1. marts.
– Når jeg i disse måneder taler med frivillige i Red Barnet, der møder Danmarks fattigste familier, fortæller de om forældre, der undlader at give medicin til deres børn for at få råd til mad. Børn, der bliver afleveret tidligt i institution, for så er der gratis morgenmad. Og forældre, der ikke ved, hvad de skal svare, når børnene spørger, hvorfor de voksne springer aftensmaden over.
– Det er klart, at den her håndsrækning på ingen måde løser fattigdomsproblemet. Det kræver en permanent løsning – det har de her familier så hårdt brug for. Derfor er det helt afgørende, at der så hurtigt som overhovedet muligt lander en kontanthjælpsaftale, der kan give sårbare familier en sikkerhed omkring deres økonomi.
– Der er tale om familier, der i forvejen er ekstremt pressede. Tilbage i 2021 undersøgte VIVE vilkårene for modtagerne af det midlertidige børnetilskud. Undersøgelsen viste, at tilskuddet var en hjælp, men at selv med tilskuddet led børnene alvorlige afsavn. Ti procent af de adspurgte havde undladt at give deres børn nødvendige måltider og syv procent havde undladt at give børnene nødvendig lægeordineret medicin. Omkring halvdelen havde undladt faste fritidsaktiviteter til børnene. Siden har inflationen kun gjort det endnu sværere at få hverdagen til at hænge sammen for disse familier.
Kontakter
Gitte Bank de ThurahPresseansvarlig
Tlf:2155 2045gbj@redbarnet.dkInformation om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og mere end 110 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Nye Småbørnsklubber skal give flere familier en tryg start17.9.2026 16:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Lauritzen Fonden har igen valgt at støtte Red Barnets Småbørnsklubber. Her kan børnefamilier i udsatte positioner blive en del af et stærkt fællesskab, mens forældrene får viden, hjælp og støtte til rollen som småbørnsforældre. Erfaringer viser, at Småbørnsklubberne har en positiv betydning for børnenes trivsel og tilbyder forældrene et fællesskab med andre familier.
Ny undersøgelse: To ud af tre børn og unge oplever digitale krænkelser15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af et øget fokus på bagsiden af børns onlineliv kommer lige så mange børn og unge galt af sted som for to år siden. To ud af tre 9-17-årige har oplevet en digital krænkelse eller noget andet ubehageligt inden for det seneste år, viser en ny repræsentativ undersøgelse foretaget af Red Barnet og TrygFonden. For første gang giver undersøgelsen også et indblik i børn og unges brug af AI-chatbots og 9-12-åriges brug af platforme med en aldersgrænse på 13 år.
I dag samler omkring 8.000 danskere ind til udsatte børn i hele verden6.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sult og klimakatastrofer er en del af alt for mange børns hverdag verden over. De kommende måneders kraftige El Niño kan forværre situationen yderligere for de familier, der i forvejen er mest udsatte. Derfor går tusindvis af frivillige på gaden i dag, søndag den 6. september, for at samle ind til Red Barnets årlige landsindsamling. Der er et stort behov for livsvigtig nødhjælp, nærende mad, skolegang og beskyttelse af de mest udsatte og sårbare børn.
Red Barnet slår alarm: Millioner af børn sulter i Afghanistan, mens hjælpen svinder ind15.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nedskæringer i nødhjælp og udviklingsbistand har tvunget hundredvis af sundhedsklinikker til at lukke i Afghanistan. Samtidig stiger antallet af børn med akut underernæring. FN forventer, at 3,7 millioner børn under fem år vil lide af akut underernæring i 2026.
Red Barnet og Arla Fonden giver udsatte familier en sommer fyldt med madglæde og smag for fællesskab15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arla Fonden giver Red Barnets frivillige mulighed for at tilbyde børn og familier lejre med fokus på at opleve, lære og lave sund mad sammen i sommerferien. Lejrene skal være med til at øge madglæden hos udsatte familier og inspirere til gode og sunde madvaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum