Udfordringerne er større end akutplanens løsninger

Med en akutplan til 2 milliarder kroner frem til 2024 vil regeringen nedbringe sundhedsvæsenets udfordringer med lange ventelister til operationer, lukkede sengepladser og generelt produktionsfald.
”Hvis vi virkelig vil løse de akutte problemer i sundhedsvæsenet, er vi nød til at inddrage personalet i arbejdet. Ledelsen og politikerne skal i højere grad inddrage medarbejderne i tilrettelæggelsen af arbejdet. Det tager akutplanen fat på, det er positivt,” siger Mona Striib, formand for FOA.
”En bedre inddragelse af personalet kan være med til, at vi kan gøre arbejdet bedre og klogere ude på behandlingsstederne, og være med til at fastholde og tiltrække flere medarbejdere, som ellers kan føle sig fanget i et hamsterhjul uden indflydelse på en travl hverdag.”
Samtidig er Mona Striib nervøs for, at den del af planen, som vil sikre en større brug af privathospitaler, vil ramme allerede udsatte borgere.
”Jeg kan godt blive bekymret for det store fokus på privathospitaler og på at udnytte den private kapacitet. Vi skal have styrket det offentlige sundhedsvæsen, ikke flyttet opgaverne. Jeg frygter, at det kan være med til at forstærke uligheden i sundhed, at patienter uden gode private forsikringer stadig kommer i anden række. Og så har vi jo altså kun de hænder, vi har i sundhedsvæsenet. Regionernes rekrutteringsproblemer bliver jo ikke mindre af, at de samme ansatte skal til at behandle flere på de private hospitaler efter normal arbejdstid,” fastslår Mona Striib.
Formanden for FOAs Social- og Sundhedssektor, Tanja Nielsen, understreger, at vejen ud af krisen i sundhedsvæsenet indebærer at turde tænke nyt, og ikke være låst fast i traditionelle arbejdsgange og metoder.
”Vi har ikke råd til bare at gøre som altid. Vi er nødt til at spørge, om vi bruger de rette kompetencer til de rette opgaver, eller vi har uudnyttede ressourcer derude. Er der nogle opgaver som for eksempel en portør eller en serviceassistent kan varetage, som de ikke gør i dag? Og her er det vigtigt, at vi går fordomsfrit til arbejdet, og glemmer alle de gamle kæpheste,” siger Tanja Nielsen.
”Og så savner jeg altså mere fokus på hele det præhospitale område. Den sundhedsfaglige hjælp til borgere og patienter inden de kommer til hospitalet. Og efter de er udskrevet. Der er også der vi skal sætte ind, hvis vi vil løse sundhedsvæsenets udfordringer.”
Hun understreger, at de problemer der plager sundhedsvæsenet ikke løses med akutplaner og snuptagsløsninger, men peger på det arbejde i den strukturkommision regeringen har annonceret og i den robusthedskommission den tidligere regering nedsatte.
”Her ligger der en mulighed for at gøre noget ved de grundlæggende udfordringer. Vi er mere end klar til at sætte turbo på,” siger Tanja Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Tanja NielsenSektorformand, Social- og Sundhedssektoren
Tlf:2259 0735tani@foa.dkBilleder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Ældre Sagen og FOA slår alarm efter ny undersøgelse: Plejehjemmene er presset til bristepunktet26.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at selvom beboerne på landets plejehjem er blevet langt dårligere er normeringen ikke fulgt med. Tallene afslører også store geografiske forskelle på, hvor meget personale der er til de ældre på tværs af kommuner. Navnlig om natten.
Kommuner bruger færre penge på de ældre trods bedre økonomi17.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på, hvor meget kommunerne bruger på de ældres velfærd – op til 150.000 kroner pr. ældre. På landsplan er gennemsnitsudgiften faldet med over 10 procent på fem år.
Fire fagforbund går sammen om at bekæmpe PTSD og psykiske belastninger7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange ansatte i højrisikojobs rammes af PTSD og psykiske belastninger. Nu går fire forbund sammen, for at råbe politikerne op.
FOA: Ny ældrelov kan løfte livskvalitet for både ældre og ansatte1.7.2025 09:14:33 CEST | Pressemeddelelse
Frihed, faglighed og selvstændighed er centrale værdier i den længe ventede ældrelov, der træder i kraft i dag, men mangel på kollegaer er en kæmpe udfordring, advarer FOA.
Mona Striib: Når økonomien strutter af sundhed, skal vi sikre velfærden23.6.2025 13:11:52 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen opskriver det finanspolitiske råderum med rekordbeløb. Nu må det være slut med krav om nedskæringer og selskabsskattelettelser, siger FOAs Mona Striib.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum