Lolland Kommune

Høring: Forslag om nedlæggelse af skoletilbuddene i Horslunde Landsbyordning og Holeby Landsbyordning

Del
Byrådet i Lolland Kommune har tirsdag den 24. januar 2023 besluttet at sende et forslag i høring, der indebærer, at de nuværende skoletilbud i Horslunde og Holeby bliver lukket pr. 1. august 2024. Det sker med baggrund i både bygningernes tilstand og de forventede fremtidige børnetal. Høringen løber fra den 1. marts til den 26. april 2023.

I juni 2021 kom det frem, at en række bygninger i Holeby og Horslunde Landsbyordninger har alvorlige facadeskader. I værste fald kan der være fare for sammenstyrtning. Efter et forløb med grundig sikring, omfattende undersøgelser og løbende kontroller har to forskellige ingeniørvirksomheder i efteråret 2022 slået fast, at bygningerne har en restlevetid på 0 år.

Samtidig har der i Lolland Kommune i mange år været et faldende børnetal, og tendensen ventes at fortsætte; med endnu færre børn i de kommende år. Antallet af børn i henholdsvis Holeby og Horslunde landsbyordninger er således forholdsvist lavt. Det gør det svært at opretholde den nuværende struktur og kvalitet i et langsigtet perspektiv.

Byrådet har derfor besluttet at sende et forslag i høring, der betyder, at de to skoletilbud i henholdsvis Horslunde og Holeby landsbyordninger bliver nedlagt pr. 1. august 2024.

Hvad betyder det?

Eleverne fra Holeby Landsbyordning vil som udgangspunkt blive flyttet til Rødby Skole, mens eleverne fra Horslunde Landsbyordning som udgangspunkt overføres til Byskolen og Stormarkskolen i Nakskov.

Specialskolens afdeling i Horslunde flyttes til en anden lokation.

De eksisterende dagtilbud på de to matrikler kan fortsætte som hidtil, ligesom de to haller ikke vil blive berørt.

Plads til dialog

Borgmester Holger Schou Rasmussen fortæller:

”Det er en svær beslutning, vi står overfor. Vi ved, at det kan have store konsekvenser for både elever og forældre, for de mange dygtige medarbejdere og for de to lokalsamfund som helhed, hvis vi vælger at lukke de to skoletilbud. Men der er ingen lette løsninger, og vi står desværre i en situation, hvor vi er nødt til at reagere”.

Han håber, at mange har lyst til at give deres mening til kende:

”Det er vigtigt, at vi får en grundig dialog, hvor der er tid til at undersøge fordele og ulemper, og vurdere både de økonomiske, bygningsmæssige og skolefaglige perspektiver. Vi glæder os derfor til den kommende høring – vi er klar til at lytte, og vi er ikke i tvivl om, at det er i fællesskab, at vi bedst kan finde de rette løsninger”.

Processen

I første omgang har byrådet alene truffet beslutning om at sende forslaget i høring. Hvis byrådet efter høringsperioden beslutter at lukke de to skoler, skal der efterfølgende ses på Lolland Kommunes nye skolestruktur, skoledistrikter og ny placering af Specialskolens afdeling i Horslunde.

Sagen ventes behandlet i byrådet den 21. juni 2023.

Høring

Alle er velkomne til at komme med indsigelser imod forslaget. 

Det samlede høringsmateriale kan ses på Lolland Kommunes hjemmeside.

Samme sted linkes også til en formular, der kan tages i brug, hvis man vil indsende et høringssvar. Alternativt kan man indsende et høringssvar pr. e-mail til: skoleogdagtilbudofficiel@lolland.dk.

Sidste frist er den 26. april 2023.

Der afholdes to borgermøder i høringsperioden:

  • Holeby Landsbyordning: Onsdag den 22. marts klokken 17.00. 
  • Horslunde Landsbyordning: Torsdag den 23. marts klokken 18.30.

Her vil Lolland Kommune fremlægge processen og svare på spørgsmål.

Alle er velkomne. 

For mere info se:

 

Nøgleord

Kontakter

Holger Schou RasmussenBorgmester, Lolland Kommune

Tlf:23 24 91 80

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Elever som valgte Søllested Skole, da Horslunde Skole lukkede, har fortsat kørsel27.6.2025 10:58:11 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at de elever som valgte at starte i Landsbyordningen i Søllested, da skolen i Horslunde lukkede, fortsat kan blive befordret, selvom busrute 774 mellem Horslunde Terminal og Søllested Landsbyordning lukker pr. 29. juni 2025. Ordningen gælder for de elever, som kommer direkte fra den lukkede skole i Horslunde, samt for de elever, der dags dato har ladet sig indskrive i Landsbyordningen i forvisning om, at de kunne køre til skole med bus. Forældrene skal, som hidtil, betale hvad der svarer til buskortet på den tidligere rute. Den særlige aftale om befordring gælder i maksimalt 7 år. Således kan elever, der er indskrevet og starter i 0. klasse efter sommerferien, gøre deres skolegang færdig i Søllested Landsbyordning. Da der er tale om frit skolevalg skal alle eleverne, der benytter ordningen betale et beløb svarende til et almindeligt buskort. Tine Vinther Clausen, der er formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, fortæller: "I forbindel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye