Klimabevægelsen reagerer på Klimarådets rapport: Et klimasikret landbrug betyder mindre dyreproduktion

En drivhusgasafgift bliver afgørende for både den tekniske og strukturelle omstilling af landbruget

I dag udgiver Klimarådet en rapport om effekterne ved en drivhusgasafgift på det danske landbrug. Det danske landbrug står i dag for ca. 30% af vores nationale udledninger, og de sidste ti år er udledningerne fra landbruget ikke faldet. Omstillingen i landbruget er gået langsommere end andre sektorer, og med de nuværende planer står sektoren ikke til at omstille sig inden 2030. Klimarådet konkluderer, at en drivhusgasafgift på landbruget fortsat er det mest omkostningseffektive værktøj at bruge i omstillingen af landbruget. Bemærkelsesværdigt er det også, at Klimarådet konkluderer, at reduktionsmålene for landbruget ikke kan nås udelukkende med teknisk omstilling, men vil kræve en strukturel omstilling af landbruget. Det handler om eksempelvis størrelsen af det dyrkede landbrugsareal, eller hvor mange eller hvilke dyr, der avles i landbruget. Strukturelle ændringer i landbruget vurderes både nødvendige på kort sigt frem mod 2030 og på lang sigt mod klimaneutralitet. I Klimabevægelsen i Danmark ser vi positivt på, at man nu taler ind i en omstilling, der både består af kendte teknologiske virkemidler og strukturelle forandringer i, hvad vi dyrker, og hvor meget vi dyrker.

Vi skal have en strukturel omstilling af det danske landbrug, for vi kan nu se, at vi ikke kommer i mål med teknologi. En drivhusgasafgift på dansk landbrug giver sig selv, hvis landbruget skal have en jordisk chance for at omstille sig til de klimaforandringer, der vil påvirke hele sektoren. Afgiften er vores mest omkostningseffektive værktøj til at drive klimasikringen af landbruget på både kort og lang sigt, og med den vinder både samfundet, landmændene og klimaet, siger Caroline Bessermann, politisk rådgiver i Klimabevægelsen i Danmark. 

Mindre dyreproduktion vil sikre et klimavenligt landbrug

Dyreproduktionen i det danske landbrug er høj - og lige nu står den for næsten hele landbrugets klimabelastning. Antallet og udledninger fra kvæg forventes at stige frem mod 2030, og udledningen fra kvægsfordøjelse er den største kilde til udledninger fra landbruget. Den gennemsnitlige udledning fra de store malkekvægbedrifter er i gennemsnit syv gange højere end fra plantebedrifterne. Kvægproduktionen vil højst sandsynligt skulle reduceres, da en teknisk omstilling af den klimabelastende produktionsform er begrænset. Anderledes ser det ud for plante- og svineproduktionen, hvor drivhusgasafgiften lettere kan omstille landbruget og sikre betydelige reduktioner herhjemme. Planteproduktion er langt mindre klimabelastende end samtlige typer af dyreproduktion.

Dyreproduktionen skal være mindre i Danmark, for den står for størstedelen af de danske udledninger, og kan ikke omstille sig til en bæredygtig produktion i tide. Vi kan skyde en hvid pil efter at blive et velfungerende landbrugsland i fremtiden, hvis ikke dyreproduktionen reduceres og omstiller sig. Med den viden vi har i dag, ville det både være dyrt og dumdristigt at lade dyreproduktionen fortsætte i samme skala som nu, siger Caroline Bessermann, politisk rådgiver i Klimabevægelsen i Danmark.

Mange teknologier er for usikre eller for dyre

Klimarådets analyse vurderer reduktionspotentialet af en række tekniske omstillingselementer, såsom overdækning af gyllebeholdere og udtagning af lavbundjorder. Rådet vurderer, at der generelt er stor usikkerhed om klimaeffekten af de tekniske omstillingselementer. Og det er selvom rådet kun har indbefattet forholdvis sikre tekniske omstillingselementer i sin analyse. Elementer som pyrolyse og fodertilsætningsstoffer er vurderet for usikre til analysen. Nogle teknologier vurderes også for dyre til at implementere med en lav drivhusgasafgift på 750 kr. ton udledning i 2030. Disse tekniske elementer er ellers bærende i Folketingets landbrugsaftale fra 2021. Hermed understreger Klimarådet igen behovet for en strukturel omstilling af landbruget, som politikerne ikke i tilstrækkelig grad har beskæftiget sig med.

En strukturel omstilling vil også have en positiv effekt på miljø og biodiversitet. Det gælder eksempelvis målsætningen om et øget skovareal og de danske forpligtigelser vedrørende vand- og luftmiljø. En strukturel omstilling, der indebærer en reduktion i den animalske produktion vil også mindske Danmark globale klimaaftryk, som eksempelvis består af vores sojaimport. Det sker da dyreproduktionen står for 90% af sojaimporten.

Når man regner miljø, biodiversitet og det globale aftryk med, så bonger den animalske produktion endnu mere negativt ud, end når man kun kigger på klimaskaden herhjemme. Det gør det klart, at det er umuligt at skabe en bæredygtig dyreproduktion. Den tekniske omstilling kommer til kort, og det er kun ved at ændre, hvad vi dyrker i landbruget, at vi kan skabe et bæredygtigt landbrug, der kan holde til fremtiden, siger Caroline Bessermann, politisk rådgiver i Klimabevægelsen i Danmark.