CEPOS: Klimarådets analyse af de økonomiske konsekvenser for landbruget af en klimaafgift er ufuldstændige og misvisende

Analysechef i CEPOS Otto Brøns-Petersen har følgende generelle kommentarer til Klimarådets rapport om klimaafgift på landbruget:

“Jeg er enig i Klimarådets anbefaling om at lade landbrugets bidrag til det politiske 70 pct.-mål drive af en klimaafgift på 750 kr. CO2e, svarende til niveauet for andre ikke-kvotesektorerhverv. Rådet har også ret i, at de politiske målsætninger om konkurrenceevne, beskæftigelse og offentlige finanser strider mod hinanden og ikke kan opfyldes på én gang,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

“Det er imidlertid helt centralt, at en klimaafgift på landbruget samtidig bør føre til, at politikerne opgiver det mængdemæssige reduktionskrav til landbruget. Det er økonomisk meningsløst, og rådets analyser viser i virkeligheden, at kravet om en reduktion på 55-65 pct. vil blive meget dyrt at nå. Derfor undrer jeg mig over, at rådet ikke anbefaler at droppe mængdekravet. Fordelen ved en generel klimaafgift på tværs af sektorer er at muliggøre, at reduktionerne sker, hvor det er billigst - hvis der vel at mærke ikke er noget mængdekrav,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

“I stedet for reduktionskravet til landbruget kan man reservere en del af den kvoteannullering, som Danmark ifølge EU må anvende til at opfylde sit 2030-krav,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

"Klimarådets analyse af de økonomiske konsekvenser for landbruget af en afgift er ufuldstændige og misvisende. På kort sigt vil eksisterende bedrifter blive meget hårdere ramt, fordi jordpriserne vil falde, hvilket rådet ser bort fra. På længere sigt vil lavere jordpriser betyde, at det vil være drifts- og samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt med større udledninger i landbruget, end rådet forudsætter, og de mængdemæssige krav lægger op til,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20928440 for uddybende kommentarer.