CEPOS: Klimarådets analyse af de økonomiske konsekvenser for landbruget af en klimaafgift er ufuldstændige og misvisende

Analysechef i CEPOS Otto Brøns-Petersen har følgende generelle kommentarer til Klimarådets rapport om klimaafgift på landbruget:
“Jeg er enig i Klimarådets anbefaling om at lade landbrugets bidrag til det politiske 70 pct.-mål drive af en klimaafgift på 750 kr. CO2e, svarende til niveauet for andre ikke-kvotesektorerhverv. Rådet har også ret i, at de politiske målsætninger om konkurrenceevne, beskæftigelse og offentlige finanser strider mod hinanden og ikke kan opfyldes på én gang,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
“Det er imidlertid helt centralt, at en klimaafgift på landbruget samtidig bør føre til, at politikerne opgiver det mængdemæssige reduktionskrav til landbruget. Det er økonomisk meningsløst, og rådets analyser viser i virkeligheden, at kravet om en reduktion på 55-65 pct. vil blive meget dyrt at nå. Derfor undrer jeg mig over, at rådet ikke anbefaler at droppe mængdekravet. Fordelen ved en generel klimaafgift på tværs af sektorer er at muliggøre, at reduktionerne sker, hvor det er billigst - hvis der vel at mærke ikke er noget mængdekrav,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
“I stedet for reduktionskravet til landbruget kan man reservere en del af den kvoteannullering, som Danmark ifølge EU må anvende til at opfylde sit 2030-krav,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
"Klimarådets analyse af de økonomiske konsekvenser for landbruget af en afgift er ufuldstændige og misvisende. På kort sigt vil eksisterende bedrifter blive meget hårdere ramt, fordi jordpriserne vil falde, hvilket rådet ser bort fra. På længere sigt vil lavere jordpriser betyde, at det vil være drifts- og samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt med større udledninger i landbruget, end rådet forudsætter, og de mængdemæssige krav lægger op til,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20928440 for uddybende kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Otto Brøns-PetersenAnalysechefCEPOS
Tlf:20928440otto@cepos.dkBilleder

Information om Cepos
Følg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Told på skibsfart modvirker behov for klimaafgift16.4.2025 12:34:39 CEST | Pressemeddelelse
Vil man indføre en CO2-afgift på skibsfart, bør man først sænke toldsatserne. Den nuværende told mere end ophæver effekten af den manglende CO2-afgift på skibsfart, viser en ny analyse fra CEPOS. Analysen fraråder et ensidigt dansk klimamål for international skibsfart
CEPOS: Stor ros til aftalepartierne for at finde 2,7 milliarder kroner i beskæftigelsesreform9.4.2025 12:39:04 CEST | Pressemeddelelse
CEPOS’ cheføkonom Mia Amalie Holstein er begejstret for den nye beskæftigelsesreform, som reducerer udgifterne til sagsbehandling med 2,7 milliarder kroner varigt
Ny CEPOS-beregning: Her er kommunerne, der har hævet skatten mest siden sidste valg31.3.2025 13:20:08 CEST | Pressemeddelelse
Flere danske kommuner har på få år skruet markant op for skatten – men der er store forskelle på tværs af landet, viser ny beregning fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Se hvordan det er gået med trivslen på dine børns folkeskole efter COVID-nedlukningerne17.3.2025 13:15:35 CET | Pressemeddelelse
Trivslen blandt folkeskoleelever er forringet efter COVID-nedlukningerne, og næsten alle skoler har oplevet fald i trivslen hos eleverne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny undersøgelse: Danskerne siger klart nej til en krigsskat14.3.2025 17:52:16 CET | Pressemeddelelse
Et markant flertal foretrækker at finansiere forsvarsudgifterne uden at indføre nye skatter, viser ny undersøgelse fra Norstat for CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum