CEPOS: Stor ros til aftalepartierne for at finde 2,7 milliarder kroner i beskæftigelsesreform
9.4.2025 12:39:04 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
CEPOS’ cheføkonom Mia Amalie Holstein er begejstret for den nye beskæftigelsesreform, som reducerer udgifterne til sagsbehandling med 2,7 milliarder kroner varigt

Den nye beskæftigelsesreofrm betyder bl.a., at borgerne skal deltage i færre samtaler med sagsbehandlere, at der fremadrettet skal være omkring 3.000 færre medarbejdere i jobcentret og at private aktører på forsøgsbasis er tiltænkt en større rolle i beskæftigelsesindsatsen.
”Vi har alt for længe forsøgt at presse mennesker i job ved at beslaglægge deres fritid gennem obligatoriske samtaler, cv-kurser, aktivering og krav om job-log frem for at øge det økonomiske incitament til at arbejde. Det har været et uværdigt forløb for borgerne og uvirksomt for statskassen. Ser man alene på beskæftigelseseffekten, viser vores beregninger, at det har kostet danskerne ca. en halv million kroner for hver ledig man har fået i job,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Mia Amalie Holstein så hellere, at man gennem økonomiske incitamenter øgede incitamentet til at arbejde. At det har været så dyrt at få mennesker i job, skyldes bl.a., at jobcenterdriften ikke er tilpasset i forhold til det faldende antal brugere. Dette retter reformen også op på.
”Fra 2010 til 2022 steg udgifterne til jobcenterdriften med 2 milliarder kroner, og det var paradoksalt nok i en periode med faldende ledighed. Det tyder på, at jobcentrene ikke har tilpasset medarbejderkapaciteten til det faldende antal brugere, så det er helt rigtigt, at reformen også reducerer i antallet af medarbejdere med 3000 personer,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS og fortsætter:
”Det er også meget positivt på, at private aktører under den nye reform på forsøgsbasis er tiltænkt en større rolle i beskæftigelsesindsatsen. Det kunne man udvide yderligere. Der er allerede lavet forsøg med ’social impact bonds’, hvor private investerer i, at en gruppe personer kommer i beskæftigelse. Man kunne også se på en ’pay-for-succes’-model, så de private og offentlige aktørers incitament til at fokusere på hovedopgaven – at få folk i job – øges,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Aftalen er dog ikke uden torne. Det problematiske i aftalen er, at den udvider retten til uddannelsesløft på 110 pct. af dagpengene i stedet for at afskaffe ordningen.
"Ordningen skaber et kunstigt incitament for den enkelte til at uddanne sig frem for at søge arbejde. Og der er intet der tilsiger, at arbejdsløse skal have dagpenge på 110 pct., når andre studerende kan nøjes med SU,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS og fortsætter:
"Samtidigt bør man følge aftalen op med at styrke det økonomiske incitament til at tage et job. Som det er nu, reducerer aftalen arbejdsudbuddet med 550 fuldtidspersoner varigt,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Mia Amalie Holstein kan kontaktes på 53 55 71 77 for uddybende kommentarer.
Kontakter
Mia Amalie HolsteinCheføkonomCEPOS
Tlf:53 55 71 77mia@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny måling: Danskere foretrækker lavere skat på arbejde frem for billigere mad3.9.2026 12:07:31 CEST | Pressemeddelelse
Kun 32 pct. af danskerne vil hellere have lavere moms på fødevarer, mens 40 pct. foretrækker lavere skat på arbejde, viser en ny meningsmåling, som Norstat har lavet for CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Sådan rammes familietyper af regeringens fastfrysning af beløbsgrænser19.8.2026 12:33:24 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens fastfrysning af beløbsgrænser rammer alle familietyper. En arbejderfamilie mister 4.500 kr. årligt, svarende til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst. En direktørfamilie mister til sammenligning 13.000 kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af den disponible indkomst, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle på, hvor godt skolerne løfter de dygtigste elever – se, hvilke kommuner der løfter mest12.8.2026 08:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på, hvor godt kommunerne lykkes med at løfte elever til et højt fagligt niveau, når der tages højde for elevernes sociale baggrund. Mange kommuner har et betydeligt potentiale for at løfte flere elever til topkarakterer, viser en ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle i skolernes fravær på tværs af landet – se fraværet på dit barns skole her10.8.2026 11:22:24 CEST | Pressemeddelelse
Elever i Region Sjælland har det højeste samlede fravær, mens Hovedstaden har mest ulovligt fravær. Forskellene mellem øst og vest er så systematiske, at regionale og kulturelle forskelle kan spille en rolle, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Staten står for langt størstedelen af væksten i det offentlige bureaukrati3.8.2026 11:31:49 CEST | Pressemeddelelse
Statens udgifter til ledelse og administration er steget med 17,8 mia. kr. siden 2011 og udgør næsten tre fjerdedele af den samlede vækst i det offentlige bureaukrati. Der er et betydeligt potentiale for at frigøre ressourcer til velfærd eller skattelettelser, viser ny CEPOS-analyse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum