CEPOS: Stor ros til aftalepartierne for at finde 2,7 milliarder kroner i beskæftigelsesreform

Den nye beskæftigelsesreofrm betyder bl.a., at borgerne skal deltage i færre samtaler med sagsbehandlere, at der fremadrettet skal være omkring 3.000 færre medarbejdere i jobcentret og at private aktører på forsøgsbasis er tiltænkt en større rolle i beskæftigelsesindsatsen.

”Vi har alt for længe forsøgt at presse mennesker i job ved at beslaglægge deres fritid gennem obligatoriske samtaler, cv-kurser, aktivering og krav om job-log frem for at øge det økonomiske incitament til at arbejde. Det har været et uværdigt forløb for borgerne og uvirksomt for statskassen. Ser man alene på beskæftigelseseffekten, viser vores beregninger, at det har kostet danskerne ca. en halv million kroner for hver ledig man har fået i job,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Mia Amalie Holstein så hellere, at man gennem økonomiske incitamenter øgede incitamentet til at arbejde. At det har været så dyrt at få mennesker i job, skyldes bl.a., at jobcenterdriften ikke er tilpasset i forhold til det faldende antal brugere. Dette retter reformen også op på.

”Fra 2010 til 2022 steg udgifterne til jobcenterdriften med 2 milliarder kroner, og det var paradoksalt nok i en periode med faldende ledighed. Det tyder på, at jobcentrene ikke har tilpasset medarbejderkapaciteten til det faldende antal brugere, så det er helt rigtigt, at reformen også reducerer i antallet af medarbejdere med 3000 personer,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS og fortsætter:

”Det er også meget positivt på, at private aktører under den nye reform på forsøgsbasis er tiltænkt en større rolle i beskæftigelsesindsatsen. Det kunne man udvide yderligere. Der er allerede lavet forsøg med ’social impact bonds’, hvor private investerer i, at en gruppe personer kommer i beskæftigelse. Man kunne også se på en ’pay-for-succes’-model, så de private og offentlige aktørers incitament til at fokusere på hovedopgaven – at få folk i job – øges,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Aftalen er dog ikke uden torne. Det problematiske i aftalen er, at den udvider retten til uddannelsesløft på 110 pct. af dagpengene i stedet for at afskaffe ordningen.

"Ordningen skaber et kunstigt incitament for den enkelte til at uddanne sig frem for at søge arbejde. Og der er intet der tilsiger, at arbejdsløse skal have dagpenge på 110 pct., når andre studerende kan nøjes med SU,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS og fortsætter:

"Samtidigt bør man følge aftalen op med at styrke det økonomiske incitament til at tage et job. Som det er nu, reducerer aftalen arbejdsudbuddet med 550 fuldtidspersoner varigt,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Mia Amalie Holstein kan kontaktes på 53 55 71 77 for uddybende kommentarer.