Brevkasse: Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring

Hver eneste dag rådgiver og vejleder Forsikringsoplysningen en lang række danskere, der har forsikringsrelaterede spørgsmål eller brug for hjælp til at forstå forsikringsselskabers kendelser. På baggrund af de mange henvendelser vi får, samler vi hver måned en brevkasse, som landets redaktioner frit kan benytte ved angivelse af logo, kilde og telefonnummer til Forsikringsoplysningen. Landets redaktioner er også velkomne til at anvende pressebilledet ved angivelse af fotograf.
Ønsker du at modtage den månedlige brevkasse direkte i din mailindbakke, kan du skrive en mail med besked herom til Anne Garde Slothuus, ags@fogp.dk.
Fakta om Forsikringsoplysningen:
Forsikringsoplysningen har i 90 år ydet uvildig rådgivning til Danmarks forbrugere, der kan ringe eller skrive for at få råd og vejledning af forsikringseksperter om forsikringsforhold.
Alle kan kontakte Forsikringsoplysningen på mail fo@fogp.dk, telefon 41 91 91 91 tirsdag til torsdag mellem 9-13 eller på vores hjemmeside https://forsikringsguiden.dk/forsikringsoplysningen/.
Brevkasse for februar:
Spørgsmål – Jeg har brækket benet under en fodboldkamp. Hvorfor vil min ulykkesforsikring først tage stilling til erstatningen om et år?
Hej
Jeg var udsat for en hård tackling under en fodboldkamp og var så uheldig at brække underbenet.
Skaden er dækket af min ulykkesforsikring, men forsikringsselskabet vil først tage stilling til erstatningen om et år. Hvordan kan det være?
Jeg har hørt noget om strakserstatning, hvor man kan få en kontanterstatning ved knoglebrud, men det har jeg ikke fået?
Hilsen
Den uheldige
Svar:
Hej Uheldige
Ulykkesforsikringen dækker som udgangspunkt, hvis man får et varigt mén efter et ulykkestilfælde. Den kan også dække behandlingsudgifter efter et ulykkestilfælde.
I dit tilfælde har forsikringsselskabet anerkendt skaden, men man er nødt til at vente et stykke tid, før man kan vurdere, om du har fået et varigt mén. Typisk venter selskabet et års tid, før de vurderer, om der er tale om et varigt mén og i så fald, hvor stort det er. Méngraden skal være på mindst 5 pct., før forsikringsselskabet udbetaler erstatning.
En "strakserstatning” er en tilvalgsdækning, og man skal derfor aktivt tilvælge den til ulykkesforsikringen. Det er forskelligt fra selskab til selskab, om de tilbyder dækningen, og hvor stor erstatningen er. Du skal derfor kontakte dit forsikringsselskab og høre, om du har dækningen.
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Spørgsmål – Jeg skal starte studie nu og flytte hjemmefra. Hvilke forsikringer er de vigtigste for mig?
Hej Brevkasse
Jeg skal starte ny uddannelse og flytte hjemmefra om lidt. Jeg flytter i lejlighed sammen med en roomie. Jeg er lidt i tvivl om, hvad vi gør med forsikringer? Jeg er 18 år, og mine forældres forsikringer dækker udeboende børn til de er 21 år. Gælder det også, når jeg bor sammen med en anden?
Hilsen
Den Unge
Svar:
Hej Unge
Dine forældres forsikring dækker typisk kun, hvis du bor alene. Du skal derfor købe din egen indboforsikring. De fleste forsikringsselskaber sidestiller bofællesskaber med max 2 personer med et ægteskab/parhold, så hvis I er fælles om lejligheden og alle udgifter, så vil I være dækket af forsikringen begge to.
Hvis du udlejer et værelse til din roomie, så vil det typisk være sådan, at han eller hun selv skal tegne en forsikring, da indboforsikringen ikke omfatter logerende.
Det er også altid en god idé at købe en ulykkesforsikring, hvis du kommer så alvorligt til skade, at du får en varigt mén. Hvis du skal på ferie, så husk også rejseforsikring.
Du kan læse mere om unge og forsikringer her:
Forsikring til unge - hvilke forsikringer skal du have? Læs mere (forsikringsguiden.dk)
Og du kan sammenligne forsikringer på tværs af selskaber her:
Forsikringsbehov - Hvilke forsikringer skal du have? Test her (forsikringsguiden.dk)
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Spørgsmål - Vi skal køre til Østrig på skiferie. Hvordan er det nu med forsikringen, hvis vi får motorproblemer undervejs?
Kære Forsikringsoplysningen
Vi skal på vores første kør-selv-ferie i vinterferien og er kommet til at tale om, hvordan man er sikret, hvis nu bilen bryder sammen undervejs?
Vores bilforsikringen dækker, udover ansvar og kasko, vejhjælp i Danmark, men skal vi tilkøbe en dækning for vejhjælp i Europa? Skal man medbringe bevis for forsikring, hvis der skulle ske en skade?
Hilsen
De urolige
Svar:
Kære Urolige
Når jeres bil er kaskoforsikret, så er der også tilknyttet en redningsforsikring i udlandet. En del selskaber benytter det Røde Kort via SOS International, men der kan være selskaber, som benytter en anden udbyder. I skal derfor forhøre jer hos selskabet, hvis I vil have et nøjagtigt svar.
Inden afrejse er det en god idé at tjekke følgende på bilen:
- Bremse-, køler- og sprinklervæske
- Olie
- Lygter og dørlåse
- Dæk – lufttryk og mønster. Husk snekæder
- Advarselstrekant, donkraft og hjulnøgle
Husk også altid refleksvesten, og hold dig opdateret på, om der er specielle regler i det land, du skal rejse til.
Når du kører til et EU/EØS land, er det ikke nødvendigt at medbringe bevis for fx ansvarsforsikringen.
I kan læse mere på vores hjemmeside, hvor der også er flere gode råd at hente.
Bilferie - Læs om rødt og grønt kort her - Forsikringsoplysningen (forsikringsguiden.dk)
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Det danske formandskab leverer vigtige anbefalinger om enklere finansiel regulering12.12.2025 12:40:33 CET | Pressemeddelelse
De europæiske finans- og økonomiministre har netop godkendt en række konklusioner om enklere regulering af den finansielle sektor. Forsikring & Pension håber nu, at EU-Kommissionen hurtigt fører dem ud i livet.
F&P bifalder fokus på bekæmpelse af digital svindel i nyt politiforlig4.12.2025 14:19:22 CET | Pressemeddelelse
Det netop indgåede politiforlig betyder, at indsatsen over for digital økonomisk kriminalitet styrkes betydeligt. Det glæder forsikrings- og pensionsbranchen, der har oplevet en tydelig ændring i kriminalitetsbilledet i Danmark gennem de seneste år.
Historisk nybrud, at pensionsbranchen skal bygge fremtidens kaserner2.12.2025 17:13:54 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har taget et vigtigt skridt mod at modernisere Forsvarets indkvarteringsfaciliteter. Forsvarsministeriet har netop tildelt et konsortium med bl.a. PensionDanmark opgaven med at udvikle løsninger, der skal huse de mange nye værnepligtige, der kommer til næste år. F&P (Forsikring og Pension) hilser beslutningen velkommen og ser den som et markant nybrud i branchens voksende engagement på sikkerheds- og forsvarsområdet. Det sker gennem en Offentlig-Privat Partnerskabs-model (OPP).
Indien overhaler Kina i pensionsinvesteringer28.11.2025 09:39:45 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at de danske pensionsselskabers investeringsbeholdning i Indien langt overstiger den i Kina. USA forbliver dog det største investeringsland, hvor 25 pct. af alle pensioner er investeret.
Danskerne frygter, det bliver svært at forsikre sig mod klimaskader i fremtiden28.11.2025 08:10:34 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal frygter, at klimaskader gør det dyrere og sværere at forsikre sin bolig. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Epinion foretaget for F&P - forsikrings- og pensionsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


