10 dyster om regionens landsbypris
10 lokalsamfund fra otte forskellige midtjyske kommuner har kastet sig ind i kampen om årets Landsbypris (se listen nederst). I løbet af februar udvælges fem finalister, inden regionsrådet på baggrund af vurderinger fra et fagligt panel udpeger en vinder i løbet af foråret.
Vinderen får 150.000 kroner til videre udvikling af lokalområdet.
- Landsbyprisen er vores måde at fejre og støtte det store udviklingsarbejde, der laves af ildsjæle og i lokale foreninger i vores landsbyer og lokalsamfund. Derfor er det også rigtig godt, at der kommet 10 stærke bud ind. Jeg glæder mig meget til at se nærmere på dem, siger udvalgsformand for Regional Udvikling i Region Midtjylland, Bent B. Graversen (V).
Initiativpris på 25.000
Regionsrådet besluttede sidste år, at indstifte en "lillebror" til Landsbyprisen i form af en initiativpris på 25.000 kroner. Den gives til en af de 10 kandidater, der har gjort en særlig bemærkelsesværdig indsats for at skabe udvikling i lokalsamfundet, der kan være med til at inspirere andre.
Det er også gjort nemmere at komme med i kampen om priserne. Bl.a. med metodefrihed for ansøgninger. Det betyder, at regionen sammen med det faglige panel i år skal tage stilling til både skrevne indstillinger, til indstillinger med vægt på billeder samt på lyd i form af en podcast.
- Der sker mange både kreative og gode ting i de midtjyske landsbyer, og derfor er det oplagt at lade ansøgerne fortælle om det, på den måde de finder bedst. Det er godt, at flere har grebet den mulighed, og det er i det hele taget fantastisk at se et så stort felt af kandidater efter nogle år, hvor corona har sat en dæmper på mange aktiviteter, siger næstformand for Udvalg for Regional Udvikling, Henrik Qvist (EL).
Kandidater til Region Midtjyllands Landsbypris 2023
- Ryde – Stendis, Holstebro Kommune
- Nørre Snede, Ikast-Brande Kommune
- Glud og Snaptun, Hedensted Kommune
- Fabjerg Sogn, Lemvig Kommune
- Ramme-Lomborg, Lemvig Kommune
- Løvel, Viborg Kommune
- Fursundegnen, Skive Kommune
- Voldum, Favrskov Kommune
- Skjød, Favrskov Kommune
- Asferg, Randers Kommune
Sådan findes vinderen
- Region Midtjylland uddeler hvert år Landsbyprisen på 150.000 kroner. Prisen går til en landsby eller en sammenslutning af landsbyer, der viser nye veje til det gode og bæredygtige liv i landdistrikterne.
- Fra 2023 uddeler Region Midtjylland også en initiativpris på 25.000 kr. Prisen går til en ansøger, der har gjort en særlig bemærkelsesværdig indsats. Alle kandidater deltager automatisk i konkurrencen om initiativprisen.
- De 10 kandidater vurderes af et eksternt fagligt panel, hvorefter fem finalister udvælges. Finalisterne pitcher deres lokalsamfund for panelet ved et fysisk møde.
- Regionsrådet beslutter vindere af Landsbyprisen og Initiativprisen 2023 på et regionsrådsmøde i foråret.
- Læs mere på https://www.rm.dk/regional-udvikling/det-gode-liv-i-hele-regionen/landdistrikter/region-midtjyllands-landsbypris/
Kontakter
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Bent B. Graversen (V)
Jeg er udpeget af Region Midtjylland til: Udvalg for regional udvikling (formand) og Udvalg for lighed i sundhed
Henrik Qvist (Ø)
Jeg er udpeget af Region Midtjylland til: Udvalg for regional udvikling (næstformand) og Udvalg for nære sundhedstilbud
Pressevagten(Hverdage kl. 6-18, weekender kl. 8-16. Helligdage lukket. Bemærk, at der ikke kan sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dkhttps://link.rm.dk/PressevagterHospitalerInformation om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Ny hospitalsdirektør vender hjem til Horsens1.10.2024 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henning Voss bliver ny hospitalsdirektør på Regionshospitalet Horsens.
Region Midtjylland starter millionbyggeri i Viborg30.9.2024 11:07:52 CEST | Pressemeddelelse
Med en anlægsbevilling på 35,7 mio. kroner sætter regionsrådet nu gang i byggeri til håndtering af affald og linned fra Regionshospitalet Viborg og den nye psykiatri.
OPUS-tilbud på vej til borgere med skizofreni i alle dele af regionen26.9.2024 10:30:10 CEST | Pressemeddelelse
Voksne, der får diagnosen skizofreni, skal have intensive tilbud i alle dele af regionspsykiatrien, har regionsrådet netop besluttet
Midtjyske anbefalinger skal sikre mere genbrug og mindre forbrug26.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har i samarbejde med et bredt partnerskab udviklet en række anbefalinger, der skal hjælpe med at reducere forbruget i Midtjylland. Region Midtjylland investerer 1 mio. kroner i at føre anbefalingerne ud i livet.
Region Midtjyllands budget for 2025 er vedtaget25.9.2024 14:23:29 CEST | Pressemeddelelse
Et samlet regionsråd har nu bekræftet budgetaftalen fra 3. september og endeligt vedtaget regionens budget for 2025, der styrker hospitalerne og rykker sundhed tættere på borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum