Lidl og Plant et Træ forlænger samarbejdet: Vil sætte fokus på biodiversitet og børns kendskab til den danske natur

Siden 2019 har samarbejdet mellem Lidl og Plant et Træ gjort det svært at se skoven for bare træer. Nu har parterne valgt at forlænge samarbejdet med yderligere fire år, hvor målet er at plante endnu flere træer og buske rundt om i landet. Samarbejdet har allerede båret frugt med synlige resultater eksempelvis har Lidl sammen med Plant et Træ og Slagelse Kommune rejst en bi- og insektvenlig skov, hvor folkeskoleelever hjalp med at plante de allerførste træer, ligesom der er blevet plantet en række frugttræer på forskellige børnehaver og en sommerfugleskov i Fredericia.
”Vi synes, det er vigtigt at bidrage til beskyttelse af biodiversiteten og give flere børn muligheden for at opleve skoven og lære om træernes og naturens betydning. Derfor er vi glade for at have forlænget vores samarbejde med Plant et Træ, hvor vi deler en fælles mission om at beskytte og fremme biodiversiteten i den danske natur. Vi har allerede været med til at sætte tydelige aftryk, og i 2023 vil vi plante minimum 10.000 nye træer,” siger Jens Stratmann, adm. direktør i Lidl.
Organisationen Plant et Træ har plantet træer i Danmark siden 1988, og forlængelsen af samarbejdet med dagligvarekæden vækker stor begejstring.
"Vores samarbejde med Lidl har været og er en stor succes. Derfor er vi naturligvis glade for, at det fortsætter. Vi har et klart fælles mål med vores samarbejde, og vi ved, at ved at plante flere træer med børn kan vi skabe fremtidens naturbeskyttere og iværksættere," siger Jens Døssing, landsformand for Plant et Træ.
Lidl udlodder frugtlund til heldig institution
Børn og unge får gennem Lidl og Plant et Træs aktiviteter en bedre forståelse for naturen og træernes rolle. Blandt andet har Plant et Træ gennem 35 år plantet en lang række undervisningsskove, hvor skoleklasser kan tage på udflugt og se flere end 50 træarter, og dermed lære om naturen i naturen.
Lidl har aktivt gjort opmærksom på det vigtige samarbejde med Plant et Træ ved blandt andet at skrive brochuren ”Grønt Samarbejde” og sætte Plant et Træ på Lidls egne mælkekartoner. Derudover sætter dagligvarekæden også fokus på agendaen på egne sociale medier, hvor der lige nu kører en konkurrence på Lidls officielle Facebook-profil, hvor en heldig institutionkan vinde en frugtlund.
”Sammen med Plant et Træ ønsker vi at fremme en bæredygtig livsstil og bidrage til lokalsamfundet. Vi tror på, at en frugtlund vil gøre en positiv forskel for institutionernes elever og lokalområdet. Derfor har vi valgt at starte en konkurrence, hvor en heldig institution kan vinde en frugtlund, ” fortæller Jens Stratmann, adm. direktør i Lidl.
Frugtlunden indeholder syv frugttræer, syv frugtbuske, plantepæle og opbindingsstropper. Man får ligeledes starterjord til alle træer og en læringspakke med både bøger, plakater og plantningsvejledning fra Plant et Træ.
Siden 2019 har Plant et Træ og Lidl sammen blandt andet:
- Plantet over 27.000 træer landet over gennem forskellige projekter
- Rejst en bi- og insektvenlig skov i samarbejdet med Slagelse Kommune
- Udloddet 4x frugtlunde til forskellige institutioner landet over
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder

Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 163 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl i ambitiøs digital satsning: Ny scan-selv-løsning giver større kundetilfredshed og mindre svind23.4.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark er i gang med en landsdækkende udrulning af en ny og moderne scan-selv-løsning, der kombinerer effektiv teknologi med nærværende kundeservice, og resultaterne er allerede at se. Det er blevet nemmere og hurtigere for kunderne at handle, samtidig med at svindstatistikken er forbedret, fortæller salgs-, udviklings-og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen.
Lidls nye private label-mærke er landet i butikkerne: Madværket samler flere hundrede hverdagsprodukter fra danske leverandører under ét nyt fælles brand31.3.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Lidls kunder er på indkøb efter danske hverdagsprodukter til gode priser, skal de kigge efter det røde Madværket-logo. Et nyt dansk private label-brand, der samler et bredt udvalg af danskproducerede fødevarer, er nemlig landet i kædens butikker. Lidl vil gøre det nemmere for forbrugerne at vælge og støtte danske lokale producenter, hvilket både bidrager til en bedre forsyningssikkerhed og arbejdspladser i Danmark.
Lidl fortsætter sit engagement i cykelsporten: Bliver sponsor for Copenhagen Sprint og fornyer aftale med PostNord Danmark Rundt25.3.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Til sommer bliver Lidl officiel sponsor for det nye World Tour-cykelløb Copenhagen Sprint, hvor blandt andre den danske sprinter Mads Pedersen fra Lidl-Trek stiller til start. Samtidig fornyer Lidl aftalen med Danmarks største etapeløb PostNord Danmark Rundt. Hos PostNord Danmark Rundt og Copenhagen Sprint ser man frem til samarbejdet med en fælles ambition om at styrke cykelsporten og fremme hverdagscyklisme.
Vigtig kundeinformation: Opdateret d. 28.03.2524.3.2025 15:11:07 CET | Pressemeddelelse
Flæskesvær med BBQ-smag af mærket Snack Day, 100g tilbagekaldes grundet risiko for salmonella.
Bornholmsk sennep fra Lidl vinder prestigefyldt europæisk pris24.3.2025 12:40:00 CET | Pressemeddelelse
Lidl Danmark kan igen i år fejre international hæder, efter at kædens klassiske sennep fra Bornholms Oliemølle, som er en del af den populære En Bid af Danmark-serie, har vundet European Private Label Awards 2025 i kategorien ‘Sauces and Condiments’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum