Lidl fortsætter sit engagement i cykelsporten: Bliver sponsor for Copenhagen Sprint og fornyer aftale med PostNord Danmark Rundt
Til sommer bliver Lidl officiel sponsor for det nye World Tour-cykelløb Copenhagen Sprint, hvor blandt andre den danske sprinter Mads Pedersen fra Lidl-Trek stiller til start. Samtidig fornyer Lidl aftalen med Danmarks største etapeløb PostNord Danmark Rundt. Hos PostNord Danmark Rundt og Copenhagen Sprint ser man frem til samarbejdet med en fælles ambition om at styrke cykelsporten og fremme hverdagscyklisme.

Verdens bedste cykelryttere – heriblandt danske Mads Pedersen og Emma Norsgaard - kommer til København den 21. og 22. juni, når Copenhagen Sprint løber af stablen. Her bliver Lidl Officiel Fresh Food Partner og vil være synlig langs ruten, der skærer gennem Sjælland og ender i København. Her vil dagligvarekæden sikre, at danske cykelfans får en god oplevelse – både på og uden for landevejen.
Senere på sommeren er Lidl endnu en gang en del af Danmarks største etapeløb, PostNord Danmark Rundt, der i år afvikles fra den 12.-16. august med etaper i Jylland, på Fyn, Sjælland og Bornholm. Til begge løb vil Lidl blandt andet uddele frisk frugt og grønt til fremmødte cykelfans.
"Cykelsporten passer perfekt til vores værdier i Lidl. Den er tilgængelig og samler folk om fælles oplevelser. Med vores engagement i Copenhagen Sprint og PostNord Danmark Rundt ønsker vi at styrke vores brand, hylde den stolte, danske tradition inden for cykelsport og hverdagscyklisme og være med til at sprede budskabet om, at cykling er en sport for alle, uanset alder, geografi eller niveau," siger Peer Sandtner, indkøbsdirektør i Lidl Danmark.
"Lidl har i flere år støttet cykelsporten på højeste niveau"
Hos PostNord Danmark Rundt glæder man sig til igen i år at kunne byde Lidl Danmark velkommen som partner:
”Lidl har gennem sit store engagement i cykelsporten, opbygget et stærkt kendskab. Lidl er en partner, der i den grad vil cykelsport, derfor er vi stolte over, at Lidl har valgt at forlænge aftalen med Danmarks Cykel Union og etapeløbet PostNord Danmark Rundt. Vi glæder os til sammen at skabe synlighed og aktivering for Lidl på turen gennem Danmark til august,” siger Ulrich Gorm Albrechtsen, Kommunikations- og Kommerciel chef, Danmarks Cykle Union.
I Copenhagen Sprint ser man frem til et stærkt samarbejde, der vil skabe værdi for alle cykelfans:
"Vi er begejstrede for at byde Lidl velkommen som Official Fresh Food Partner for Copenhagen Sprint. Lidl har i flere år støttet cykelsporten på højeste niveau og deler vores ambition om at fremme cyklisme – både som sport og som en naturlig del af hverdagen," siger Tobias Hoff, direktør i Copenhagen Sprint.
Vil være en større del af danskernes hverdag
Engagementet i cykelsporten er en naturlig forlængelse af Lidls fokus på sundhed. Som dagligvarekæde arbejder Lidl målrettet for at fremme sundere valg i hverdagen – og det er lige fra etableringen af Bælgfrugtspartnerskabet til beslutningen om at fjerne tobak og nikotin fra alle butikker inden 2028. Samtidig er Lidl gået forrest i arbejdet for at teste effekten af momsfri frugt og grønt for at se, hvordan det påvirker danskernes indkøbsvaner. Alt sammen for at gøre det nemmere at træffe sunde valg.
"Vi vil gerne være mere end en dagligvarekæde – vi vil være en del af danskernes hverdag og inspirere til sundere valg. Cykelsporten er en fantastisk platform for netop det, og vi glæder os til at være en aktiv del af disse to store cykelbegivenheder," afslutter Peer Sandtner.
Udover at være en af hovedsponsorerne på PostNord Danmark Rundt er Lidl på rekordtid blevet kendt i cykelverdenen - primært gennem sponsoratet af Lidl-Trek, hvor nogle af Danmarks største cykelstjerner – blandt andet Mads Pedersen og Mattias Skjelmose – skaber resultater på internationalt plan.
Kontakter
Thomas SejersenPressechef - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkOm Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 163 butikker.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Kokkedal strømmede til: Ny Lidl åbning trak fuldt hus4.12.2025 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der var højt humør og lang kø foran indgangen, da Lidl torsdag morgen åbnede sin nye butik på Højengen i Kokkedal. Borgmester i Fredensborg Kommune, Thomas Lykke Pedersen, stod for snoreklippet sammen med butikschef Benjamin Bohn, og de mange fremmødte kunder blev budt velkommen med morgenkaffe, en bolle med ost og mange skarpe juletilbud.
Fødevareminister Jacob Jensen besøgte Lidl i Holbæk: Madværket udvider sortimentet markant med dansk frugt og grønt i 202626.11.2025 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Efter succes med introduktionen af Madværket i foråret udvider Lidl nu sortimentet markant fra 2026. Dette blev fejret mandag, da fødevare-, landbrug- og fiskeriminister, Jacob Jensen (V), besøgte Lidl i Holbæk for at markere, at discountkædens danske eget-mærke fra marts næste år også inkluderer en stor mængde frugt og grønt fra danske avlere.
Erfaren butikschef er klar til at åbne ny Lidl i Kokkedal: ”Vi vil vinde julehandlen med de laveste priser”25.11.2025 15:07:31 CET | Pressemeddelelse
Når Lidl torsdag d. 4. december åbner dørene til sin nye butik i Kokkedal, bliver det med en butikschef, der både kender området og brænder for at skabe en butik med lokal forankring, lave priser og god stemning. Benjamin Bohn, der bor i Espergærde og har svigerfamilie i Nivå-Kokkedal, ser frem til at byde kunderne velkommen til en moderne butik med et dedikeret team og fokus på kvalitet og service.
Lidl i ny offensiv: Vil vinde julehandlen og sænker priserne på endnu flere produkter19.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden Lidl sætter turbo på julehandlen med nye prisnedsættelser på en lang række varer. Med det runder dagligvarekæden søndag 150 produkter, der har fået sænket prisen, over den seneste måned - lige fra nødder og marcipan til brød og rengøringsartikler.
Lang kø og store smil: Ringsted tager imod ny Lidl-butik med åbne arme6.11.2025 12:25:19 CET | Pressemeddelelse
Mange kunder stod klar fra morgenstunden, da butikschef, Tobias Viktor Torp Lubrin, og Ringsteds borgmester, Klaus Hansen, torsdag klippede den røde snor til Ringsteds nye Lidl på Klosterparks Allé. De mange fremmødte blev budt velkommen med morgenmad, kaffe og masser af billige priser på friske produkter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum