Fairtrade-mærket Danmark

Køb Valentines-roserne i dit lokale supermarked – det er bedre for både mennesker og miljø

Del
Det er god stil at købe de røde roser til din kæreste på Valentines Day i supermarkedet. Roserne fra dagligvarebutikken kan nemlig være Fairtrade-mærkede, og det betyder, at buketten er dyrket med hensyn til både mennesker og miljø.

Det er nok de færreste, der synes, det er den bedste stil at aflevere en buket folieindpakkede roser fra supermarkedet til sin udkårne, når kærlighedsdagen over dem alle – Valentines Day – oprinder. Men det er rigtig god stil at give din kæreste en buket fra supermarkedet. Det bør du faktisk gøre.

Det mener i hvert fald direktør hos Fairtrade-mærket Danmark, Camilla Erika Lerberg. For Fairtrade-mærket er med til at sikre, at både arbejdsforhold, løn og betaling til de lokale producenter og arbejdere på blomsterfarmene er retfærdig og rimelig. Derudover bliver der taget særligt hensyn til kvinder, som tæller halvdelen af de ansatte i produktionen, hvilket gavner ligestillingen, fordi kvindernes position i samfundet bliver styrket.

“På Fairtrade-certificerede blomsterfarme har man fx krav om særskilte toiletter til kvinder, og der er tydelige retningslinjer for, at man ikke accepterer sexchikane og overgreb. Derfor er blomsterbranchen blevet et mere trygt sted at arbejde for kvinder. Det er afgørende for verdens fremtid, at vi får kvinderne ind på arbejdsmarkedet, fordi det skaber økonomisk fremgang i hele samfundet. Men det kræver, at de trygt kan gå på arbejde,” siger Camilla Erika Lerberg. 

Samtidig er Fairtrade-mærkede roser dyrket på blomsterfarme i naturligt varme og solrige områder – hovedsageligt i Kenya. Det betyder, at roserne afsætter et klimaaftryk, der er 5,5 gange mindre belastende end roser, der er dyrket i et kunstigt opvarmet og oplyst drivhus i Holland – også når transporten til Europa regnes med.

Næsten hver anden danske forbruger kender ikke til Fairtrade-blomster
Desværre viser en analyse, som Norstat netop har lavet for Fairtrade-mærket Danmark, at 44 procent af de danske forbrugere mellem 18 og 99 år aldrig har hørt om Fairtrade-mærkede roser, og 23 procent aldrig har købt en buket med Fairtrade-mærket på.

”At næsten halvdelen af de danske forbrugere ikke kender til Fairtrade-roser, er vi da drønærgerlige over. Det skal vi have lavet om på, for roserne kan virkelig være med til at gøre en forskel for mennesker, der lever i udsatte dele af verden,” siger Camilla Erika Lerberg.

Fairtrade-roserne kan købes i udvalgte dagligvarebutikker. Sidste år kom lidt flere kæder med, så i dag bliver Fairtrade-buketterne solgt i både Lidl, Netto, Føtex, Bilka og udvalgte Coop-butikker. Det har boostet salget, men Fairtrade-direktøren håber, at markedsandelen kan komme højere op.

”Vores markedsandel i Danmark steg fra 4,3 procent i 2021 til 29 procent i 2022. Det er rigtig godt, men der er stadig et stykke vej til Sverige, hvor Fairtrade-roserne har en markedsandel på omkring 50 procent, og Finland, som ligger helt oppe omkring 80 procent, siger Camilla Erika Lerberg.

Arbejdsvilkår og kvalitet får forbrugere til at vælge Fairtrade-roser
Der findes danske forbrugere, som går efter Fairtrade-mærket, når de køber roser. Undersøgelsen fra Norstat viser, at 33 procent enten tidligere har købt eller for tiden køber Fairtrade-roser, og hos køberne er ordentlige løn- og arbejdsforhold, kvalitet og miljøhensyn købsparametre.

Undersøgelsen peger også på, at afskårne blomster primært bliver købt i blomsterhandlen ved særlige lejligheder – 41 procent køber blomster hos blomsterhandleren ved særlige lejligheder, mens 9 procent køber månedligt eller ugentligt – mens hverdagsbuketten bliver købt i dagligvarebutikken. Her køber 22 procent hver uge eller hver måned og 23 procent ved særlige lejligheder. Men sådan mener Fairtrade-direktøren ikke, det behøver at være.

”Jeg vil gerne slå et slag for, at danskerne også køber deres højtidsbuket i dagligvarebutikken. I vores analyse vurderer forbrugerne, at blomsterne i supermarkedet er friske, fås i flotte farver og prisen er rimelig – og så gemmer der sig de ekstra kvaliteter mellem bladene, som har afgørende betydning for de mennesker, der producerer dem, og det miljø, de bliver produceret i. Det er en gave i gaven og verdens bedste grund til at gå i supermarkedet for at købe en buket roser til kæresten på Valentines Day,” siger Camilla Erika Lerberg.

Fakta om Fairtrade-mærket blomsterproduktion:

  • De fleste Fairtrade-mærkede blomster kommer fra Kenya. Øvrige lande er Etiopien, Tanzania og en mindre produktion i Ecuador. Langt størstedelen er roser.
  • Hvert år sælges der over en milliard Fairtrade-blomster på verdensplan.
  • Fairtrade-certificerede blomsterfarme beskæftiger 73.000 mennesker, hvor over halvdelen er kvinder.
  • Fairtrade-certificeringen betyder blandt andet, at arbejderne har ordnede løn- og arbejdsvilkår, og at medarbejdernes familier fx får adgang til sundhedscentre og uddannelse.
  • Blomster fløjet til Europa fra Østafrika udleder 5,5 gange mindre CO2 end hollandske blomster.
    (Kilde: Fairtrade International)

Fakta om blomster i Danmark:

  • I 2021 blev der importeret 1,2 millioner Fairtrade-roser svarende til 4,3 procent af det danske marked. I 2022 var det steget til 8,3 millioner, som svarer til 29 procent af det danske marked.
  • Roser er den mest solgte afskårne blomst i Europa, hvor den alene tegner sig for op til halvdelen af det samlede blomstersalg hvert år.
    Kilde: Fairtrade-mærket Danmark & Danmarks Statistik.

Fakta om Fairtrade:

  • Fairtrade-mærket er verdens mest anerkendte mærke for social retfærdighed. Fairtrade arbejder for at sikre fair løn og vilkår for lokale producenter i udsatte dele af verden. Indsatsen er langsigtet foregår med respekt for både mennesker og miljø og har til formål at skabe en mere retfærdig og rimelig verden. 
  • I Danmark findes der flere end 1.800 Fairtrade-mærkede produkter fra fødevarer som bananer, kaffe, te, chokolade, vin, sukker, nødder og vanilje til roser, bomuld og guld.
  • 88 procent af de danske forbrugere kender Fairtrade-mærket.

Kontakter

For uddybende information eller interview kontakt venligst Fairtrade-Mærket Danmarks kommunikationschef:

Billeder

Information om Fairtrade-mærket Danmark

Fairtrade-mærket Danmark
Fairtrade-mærket Danmark
Ny Vestergade 13, Glashus 1. sal
1471 København K

70 23 13 45https://fairtrade-maerket.dk/

Fairtrade-mærket er verdens mest anerkendte mærke for social retfærdighed. Vi arbejder for at sikre fair løn og vilkår for lokale producenter i udsatte dele af verden. Vi tænker langsigtet og handler med respekt for både mennesker og miljø. Når du vælger Fairtrade-mærket, vælger du en mere retfærdig og rimelig verden til.

Følg pressemeddelelser fra Fairtrade-mærket Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fairtrade-mærket Danmark

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye